På Bali kommer man ikke uden om alverdens lækkerier – specielt ikke når man opsøger dem som vi gør. Det er altså en særligt skøn ting ved at rejse. Alle de spiselige sanseindtryk vi får og alle den inspiration til lækker mad og drikke, der senere skal laves hjemme i eget køkken (og helt bestemt også deles her på bloggen).
Vi har været på besøg på chokoladefabrikken Big Tree Farms, som producere lækker økologisk chokolade med palmesukker som sødemiddel, velsmagende flagesalt og blodsukkervenlig palmesukker, som i øvrigt er meget vanedannende for smagsløgene. Her hørte vi om balinesisk chokolade og kakao produktion, smagte på den reneste nyplukkede kakaobønne og drak ren kakaodrik – den reneste guddommelige helsedrik. Kufferten er fyldt op med spiselige souveniers og jeg glæder mig til at lave hjemmelavet havregrød med et dryp kokos nektar.
På Bali produceres også den dyreste kaffe i hele verden. Luwak kaffe, hvor kaffebønnerne bliver spist af små dyr (kaldes vist Toddykatte ifølge Wikipedia). Bønnerne passere så hele gennem dyrets tarmsystem, og kommer ud ufordøjet – eftersigende skulle enzymerne i tarmsystemet give en helt fantastisk kaffe …
Vi smagte kaffen og den var da ganske god – men jeg skal ærlig talt ikke kunne sige, om den ikke også er en smule opreklameret. Måske skal man være en helt særlig kaffeentusiast og ikke bare foretrække en virkelig lækker lavet espresso-mælkedrik?!
Historien er i alle tilfælde sjov – ‘lortekaffe’, som den så også blev kaldt af nogle små ællinger i bandithumør.
Vi besøgte en farm på Bali, hvor man kunne smage på både Luwak kaffen, og desuden kæle med en baby-Luwak -producent, samt få en skøn guidet tur rundt i den fantastiske have og smage en masse andet godt fra Bali – blandt andet kaffe, te og chokolade. Mums, siger jeg bare.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej AC
Vi planlægger en tur til Østen med vores 2 børn. Vi overvejer Bali og muligvis lidt Malaysia også. Og jeg søger dejlig inspiration I dine fine beskrivelser :-)
Denne farm lyder skøn – Kan du huske, hvor det er henne? Altså er det I Ubud? Og kan du huske, hvad det cirka koster.
Bedste hilsner fra Stine
Nej, det kan jeg ikke – det var en af de få ture som en chauffør havde succes med at lokke os på på rejsen ;)
Rigtig god fornøjelse med rejseplanerne, det lyder fantastisk!
tak for nogle fantastiske rejsetips:)
Kan du huske hvad farmen hed, hvor i fik luwak kaffe?
Åh, jeg kan ikke huske det og er faktisk ikke sikker på om der stod et navn derved – det var et sted vores chauffør kendte og anbefalede. Måske du kan søge det på tripadvisor?
Hvorfor er palmesukker mere blodsukkervenligt?
Det glykæmiske indeks er 50 % mindre end alm sukker :)