Vores kaffehjørne af køkkenet er blevet et lille yndlingsspot – og ikke uden grund. Duften af kaffe og følelsen af yndlingskoppen med varm velsmagende kaffe er en hverdagsforkælelse, som hitter dag efter dag. Og morgen efter morgen.
Jeg har tidligere skrevet om vores morgenrutiner her, og det var simpelthen så hyggeligt, at høre om jeres morgenrutiner også. Så forskellige vores morgener er – men det har de nu også, for mit vedkommende, været i løbet af årene. Både før vi fik børn, i løbet af skiftende jobs, med små børn og nu med skolebørn, som altsammen også er med til at sætte dagsorden herhjemme.
Det betyder altid meget for mig at komme godt fra start. At vågne op på en god måde, få det rigtige ben ud af sengen og lige have tid til at kramme lidt, spise morgenmad, sludre om små og store ting og ikke mindst nyde duften og smagen af morgenkaffen.
Det er sådan en hyggelig vane og start på dagen – god kaffe og cremet mælkeskum.
Sådan en til to kopper god kaffe med mælk hver morgen/formiddag – det er for mig en hyggelig start på dagen og er med til at skabe en lille forkælelsespause, som – blandt flere andre rare ting og søde størrelser – er med til at sætte dagsordnen for en god morgen.
Langt de fleste dage spiser jeg morgenmad sammen med familien, men mindst en gang hver uge tager jeg mig gerne tid til en stille stund efter Johan og Julie er taget i skole – med en ekstra kop kaffe, et kapitel i en bog eller læser et magasin.
Blot et lille øjeblik luksus, at starte dagen på.
Det seneste års tid er jeg i øvrigt begyndt kun at drikke mælk i min morgenkaffe og selv om det ikke er mange kopper kaffe, jeg drikker i løbet af en dag -2-3 stykker – så drikker jeg sort kaffe eftermiddag og indimellem en decaf om aftenen og supplere ellers op med urtete og grøn te, foruden vand, naturligvis.
At drikke kaffe uden mælk resten af dagen, har lige netop fået mig til at smage, nyde og værdsætte den gode cremede morgenkaffe endnu mere ♡
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Du har de skønneste kopper med på mange af dine billeder.
Hvor er disse kopper fra?
De bedste hilsner fra Mette
Mange tak! De er fra den dygtige keramiker Helle Gram :)
Godmorgen :-) Præcis sådan et indlæg gør at jeg sukker efter at kunne drikke kaffe :-) Jeg ville elske at have sådan et kaffehjørne og hyggen omkring det at lave sig en skøn kop. Jeg har forsøgt flere gange at lære at drikke kaffe, is kaffe, latte osv, desværre uden held (det gik på forunderlig vis meget lettere, da jeg satte mig for at lære at drikke portvin for 1/2 år siden :-D). Ikke desto mindre lapper jeg indlægget i mig og sætter mig ind i hvordan det kunne være :-) Vi er bare ikke en kaffedrikkende familie. Drengene i huset kan af og til tage en kop varm cacao, men ellers er jeg ene om at drikke te, hvilket til gengæld jeg gerne gør i spandevis. Jeg har mit såkaldte the-alter med primært lækre grønne theer og urte the, og vel i bund og grund også med mine ritualer, hver gang en kop/kande the skal brygges :-)
God weekend :-)
Te er virkelig også noget så hyggeligt! ♡ Det nyder jeg også meget!
Rigtig dejlig weekend til dig
Kære Ann-Christine
Hvor er det bare skøn blå farve i dit køkken. Det minder om den farve jeg malede i loftet på vores soveværelse, da vi boede i København. Selvom vi boede midt inde i byen, så føltes det næsten som at vågne under den åbne himmel. Jeg tror vores blå var en anelse mere dusty.
Kærligst
Kamilla
Vi er også helt vildt glade for den og overvejer lidt om vi ikke skal male lidt flere enkelt-vægge i hjemmet i smukke farver :)