Få Premium
“Hvad gjorde i egentlig med iPad, iPhone og skærmtid, mens I rejste rundt i Asien?” er et af de spørgsmål, som jeg meget ofte har fået til vores 4 måneders lange og fantastiske rejse. Og når jeg så svarer “jamen, efter 4-5 uger, så pakkede vi faktisk alt hvad der hed spil og film langt væk, slettede alle apps og beholdt kun en lydbogsapp og to tegnefilm (Pippi Langstrømpe på de syv have og Frost), til de lange flyveture resten af rejsen”, så stivner folk nærmest.
Jeg fortsætter så uanfægtet og fortæller videre om, at det er rent faktisk et af de absolut bedste tiltag og også for os selv overraskende valg, som vi indtil videre har truffet i vores forældrerolle og at det har været en kæmpe øjenåbner for os – og at det faktisk har medført at nu efter vi er kommet hjem til hverdagen i Danmark igen, så har Johan og Julie i dag kun skærmtid i ca 20 minutter hver. Om ugen!
Synes du det lyder det helt tåbeligt? Så læs med her …
Læs også gerne med alligevel ;)
Inden vi rejste afsted til Asien i januar 2014, havde vores børn nok et ganske almindeligt forbrug af iPad og spil. Vi havde nogle simple regler og retningslinjer og var i det store billede ret fleksible, men var også opmærksomme på, at for meget skærmtid ikke er sundt og at det er vigtigt med tid til at lege og lave mange andre ting.
Johan og Julie havde dengang omkring 30 minutter om dagen til at spille spil, se tegnefilm, Ramasjang osv. Vores grundtanke var at det var hyggeligt og rart for dem. At de skulle lære teknologi og at iPad var en del af den hverdag vi lever i her i 2015. De slappede da også godt af med deres iPad for det meste. Selv om der indimellem var konflikter og selv om det (set i bakspejlet) jævnligt irriterede mig, at det i højere og højere grad var det første, som de spurgte om lov til når de kom hjem fra børnehave “må jeg spille iPad”.
Men så rejste vi afsted til Asien. Vi skulle ud på en fire måneders eventyrlig rejse. Vi skulle vise vores børn verdenen, være sammen og opleve så mange spændende ting. Vi glædede os mega meget! Vi havde iPad med og min og Martins iPhone, og vi drøftede faktisk på et tidspunkt om vi skulle købe en ekstra iPad, så de havde en at spille på hver – ikke at de skulle spille meget på dem. Ikke mere end de sådan cirka 30 minutter derhjemme – men alligevel. Nogle gange var der lange ventetider i lufthavne og så var der jo også tiden om morgenen på et lille bitte hotelværelse, inden de andre vågnede … Hånden på hjertet, så tog det nok lidt til med den skærmtid. Ikke voldsomt, men nogle dage løb skærmtiden op i en times tid og enkelte gange også lidt mere end det, når de så en film sammen. Det var ikke så usædvandligt.
Et andet spørgsmål jeg ofte har fået omkring vores rejse: “Kunne jeres børn godt enes med at være afsted så længe sammen? Skændtes de aldrig?”
Og jo selvfølgelig skændtes de. Selv om de også er blandt hinandens allerbedste venner, så er de helt almindelige på det punkt. De første 4-5 uger af vores rejse, skete der følgende:
- de skændtes mere end normalt
- de svarede mere igen end normalt
- Martin og jeg havde en oplevelse af at de ikke rigtig var i nuet – sådan som børn jo ellers så misundelsesværdigt har ry for at være mega gode til
- de havde en hel del hjemve
- og flere gange ville de hellere spille iPad end at lege, opleve og bare være
Martin og jeg blev mere og mere opmærksomme på, at sandsynligvis så medførte selv den stadig forholdsvise korte skærmtid, at de ikke rigtig kunne formå at nyde nuet undervejs på rejsen, at de blev mere konfliktsøgende og bare manglede at have den der barndomsfantasi, hvor man kan få en god leg ud af ingenting. Det gik for alvor op for os at der måtte gøres noget, da vi en aften talte på Skype med min søster og børnene skulle fortælle om alt det spændende de havde oplevet. Og de havde virkelig oplevet meget! Men det som de fortalte om var iPads spil – en fed bane i Angry Bird og den slags.
Det gav udslag i en del overvejelser og snak mellem Martin og jeg og en del research på nettet om iPad og børn. Jeg faldt over et blogindlæg, som handler om virkningen af at holde en uges skærmfri for børn og desuden en tankevækkende artikel, hvor en mor fortalte om sin søn der var/havde været afhængig af iPad og sidst med ikke mindst, så faldt jeg over en artikel, hvor Steve Jobs udtaler sig om sine egne børns brug af iPad – og at de slet ikke måtte bruge iPads mv før de er teenagere.
Vi besluttede os for at teste det af. Vi var skeptiske, men det skulle under alle omstændigheder have et forsøg og når det nu skulle være, så hvorfor ikke holde hele to uger skærmfri?!
Vi fortalte Johan og Julie at vi havde besluttet at de næste to uger ville der ikke være noget brug af Ipad, spil og film. Martin og jeg holdt selv vores eget forbrug af skærm til om aftenen, når de sov og indimellem havde jeg så en hel arbejdsdag, hvor de tog på tur uden mig. Vi sagde det som det var, at nogle gange kunne det være sundt og godt at tage en lang pause fra skærmen – og at vi håbede at det ville hjælpe på deres fantasi og humør.
Helt som ventet, så synes de at det var mega uretfærdigt, de blev temmelig sure på os og også lidt kede af det. Det kræver lidt nogle dages tilvænning og smådårligt humør. men derefter gik det så stille gik over … og hele vores beslutning begyndte at give mening.
Nul skærmtid gav bare så meget mere mening end vi overhovedet havde forestillet os!
Vores børn begyndte at lege de bedste lege. De skændtes mindre, de lyttede mere til hvad vi fortalte dem og blev i det hele taget meget mindre konfliktsøgende. De brugte deres fantasi meget mere, nød rejsen i fulde drag og oplevelserne meget mere. Det var SÅ vildt at opleve.
Pludselig kunne de på en regnvejrsdag være helt fordybet og lege en megasej leg med 10 papirsflyvere og 6 bamser på et lille hotelværelse. De udviklede sig så meget, havde det sjovt, rart og godt og stornød rejsen. Faktisk så kedede de sig ikke en eneste gang efter den første uges iPad-abstinenser havde lagt sig.
Vi havde i første omgang sagt, at der skulle være skærmfri i 14 dage. Men det gav bare aldrig mening i at lave om på det efterfølgende og genindføre spil osv. Vi slettede derfor alle spilleapps og de brugte derefter kun elektronik til at høre lydbøger på de sidste 3 måneder af rejsen + en enkelt film på de lange flyveture.
Hvad siger børnene så til den minimale brug af skærm?
Mens vi rejste lavede jeg dette lille miniinterview med Johan og Julie, her fortæller Johan selv at han er blevet meget bedre til at bruge sin fantasi. Og det er de faktisk begge ret bevidste om nu – at for meget skærm kan ødelægge den gode fantasi.
Summen af det hele er, at de er faktisk selv rigtig glade for det nu og er selv bevidste om nu at de er blevet meget bedre til at lege og bruge deres fantasi. De spørger stort set aldrig efter at få lov til at spille spil eller se film. Men det sker selvfølgelig en gang i mellem, og for at have en lille rettesnor at holde sig til, så er reglen herhjemme nu, at de må spille spil eller se en børneserie i 20 minutter om ugen på en dag jeg eller Martin vælger. Dvs at det er ikke den samme dag hver uge og det kan ikke aftales på forhånd – af den grund, at vi er ret bevidste om teknologi ikke skal være et omdrejningspunkt i deres barndom. Der er ikke noget TV derudover (faktisk har vi lige sagt hele vores tv-pakke op, da vi alligevel aldrig så det. Men ind imellem ser vi måske en ekstra film på en regnvejrsdag og om fredagen ser vi enten en god børne/familiefilm (lige nu et par afsnit af Busters Verden på DR´s Bonanza app – den er så skæg) eller vi spiller kort eller et brætspil.
“Men hvad laver I så om morgenen? Og helt seriøst, børn har jo godt af bare at sidde og slappe lidt af indimellem!” Er nogle af de andre spørgsmål og argumenter, som jeg møder i denne snak om skærmtid.
Den sidste kommentar om at der er jo ingen der tager skade af at slappe lidt af og bare kokse foran en god film, det kunne lige så snildt være min egen kommentar for et år siden. Og det er ikke fordi jeg mener at børn ikke har behov for at slappe af – slet ikke. Vi har bare ikke rigtig behovet for at gøre det ved en skærm længere.
Vores børn laver SÅ mange andre fede ting i stedet. Om morgenen læser de i gamle Anders And blade, laver perleplader, tegner, lytter til musik – og snakker sammen.
Om eftermiddagen det samme. Når de er trætte om eftermiddagen, så synes de er mega hyggeligt med en hyggeskål fyldt med grøntsager og en tallerken med frisktsmurte boller, et tæppe og en stak bøger, som de selv kigger i. Vi læser også meget højt for dem, jeg læser gerne et kapitel eller to om dagen af en god klassisk børnebog. Nårh ja, og så leger de. Børn slapper jo faktisk ganske fint af med at have god tid til bare at lege. Smutte fra den ene leg over i en anden, bruge deres fantasi og finde på. De er blevet stjernegode til at bruge deres fantasti.
Vi har kun oplevet det som (helt vildt overraskende) positivt at gøre det sådan. Det var egentlig ikke meningen at det skulle blive så meget skærmfrit herhjemme, men det har været guld værd!
I øvrigt …
Jeg er ikke ekspert eller sort/hvid i mine holdninger omkring dette emne. Jeg ved blot hvad der lige nu ser ud til at virke helt overraskende fænomenalt i forhold til vores børn og vores lille familie og fordi der er en del der har spurgt til det, så vil jeg gerne dele vores oplevelse.
Hvis jeg spurgte Johan og Julie om de ville se iPad eller spille spil, så vil de på hvilken som helst dag i ugen, døgnet rundt, sandsynligvis sige jaaaah, med stor begejstring. Men det ville de jo også gøre, hvis jeg spurgte dem om de ville have for 10 kr bland selv slik eller et stykke kage. Så det lægger jeg ærlig talt ikke så meget i. Som forældre må jeg mærke efter hvad der er rigtigst for lige præcis de to, for det synes jeg ikke skal være op til dem at afgøre.
Hverken Martin eller jeg har en holdning til at 20 minutter er et magisk tal. Det er bare blevet sådan lige nu og det virker som et rigtigt godt niveau for vores to 6-årige (som selvfølgelig stadig kan være i både bandithumør og er nogle værre lømler til tider – alt andet vil vist være temmelig unaturligt!)
Jeg mener bestemt ikke vi skal tilbage til et nul-teknologi-samfund. Ohh skræk – I ved, eftersom jeg selv har gjort min blog til min fuldtidsbeskæftigelse og er temmelig vild med de sociale medier, så er der vist ingen tvivl om at jeg synes at teknologi kan vildt mange gode, inspirerende, sjove, sociale og skønne ting. Men jeg kan ikke lade være med at gøre mig mine tanker om, om det med skærm ikke er mest en ting for voksne – også affødt af at en del af de voksne jeg kender, selv bliver nødt kontinuerligt til at sætte regler for sig selv, slukke for notifikationer, slette social media apps som de ikke kan lade være med hele tiden at skimme og i det hele taget bliver nødt til at være virkelig bevidste om ikke at lade deres telefon overtage deres tid.
Alle børn og alle familier er forskellige – og jeg vil meget gerne høre om hvordan I administrere og oplever skærmtid hjemme hos jer …
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Vores iPad gik i stykker for 3 år siden. Det er noget af det bedste der er sket! Vi skal aldrig have en iPad igen. For os skabte iPaden alt for mange konflikter, til gengæld er vores børn blevet verdensmestre I at lege.
Hvor er det skønt at høre – held i uheld ;)
Min kæreste gjorde mig opmærksom på jeres blog, og tusind tak for yderst interessant læsning.
Jeg er selv far til 3 børn som alle har Ipad (Jeg bor i Odder kommune som har lavet det tiltag at give alle skolebørn Ipad fra 0.klasse)
Det er tiltænkt som et skole/arbejdsredskab – men problematikken ligger i at de også har den med hjem i skoletasken. Og det giver jo anledning til at forbruget også stiger ret meget. Til feks spil, sociale medier mv.
Jeg har længe gået med tanken om at forbruget var for højt, og at jeg faktisk havde børn som var blevet “afhængig” af deres Ipad.
Dit indlæg har givet mig mod på at give det forsøget med at begrænse det en del. Tak!
Jeg havde også tænkt mig at smide et indlæg op på vores blog netop om dette emne, og nu er jeg helt sikker på at det er noget som jeg vil skrive om i et fremtidig indlæg. Samtidigt ønsker jeg input til hvad andre gør og erfaringer med netop dette område, som jeg mener i dag er en problemstilling som slet slet ikke bliver taget alvorligt nok.
Martin Pedersen
Hej Martin,
Det er nu over to år siden jeg skrev indlægget her og jeg er stadig SÅ glad for den beslutning vi lavede den gang – og det er vores børn i øvrigt også ;) – efter stormen havde lagt sig i de første par ugers chok over de nye tilstande.
Kan varmt anbefale det og at holde fast i det – efter en lang periode (5-6 måneder) kan man virkelig mærke forskel og derfra er det nemt at evaluere på hvad al den ekstra tid har givet af værdi.
God fornøjelse til jer
Kh AC
Tusind tak Ann-Christine. Ja det bliver mega interessant se hvad det kaster af sig.. Jeg synes i er seje for at holde fast.
Dyb respekt, for det er sgu nok svære end man lige tror. Jeg griber det lidt anderledes an, (mine børn er lidt i anden aldersgruppe end dine), og de store bruger også deres Ipads som et skole redskab.
Jeg vil bruge 10 søndage som en start helt uden skærme. Jeg er super spændt på at se hvad det kommer til at kaste af sig, og jeg vil holde mig en lille “dagbog” om det på bloggen hver søndag. Så kan jeg også selv se tilbage på hvad det får af betydning for min lille familie.
Hvor inspirerende. Hvor har jeg lyst til at indføre det i sommerferien – for hele familien – ikke mindst for min mand. Og så kunne man håbe på at trække det med ind i hverdagen.
Idag fik jeg en irriteret bemærkning tilbage da jeg talte til min mand, da han sad med sin telefon “om han dog ikke lige kunne få lidt fred til at læse det her færdigt” Det skal lige siges at klokken var 13:30 og vi ikke havde talt sammen hele dagen. Hvordan kan det komme så vidt at medietid bliver vigtigere en rigtig kontakt?
Det er nok rigtig sundt at komme lidt tilbage til rødderne og se hvor meget tid og ro det kan føre med sig.
Jeg oplever også at det er virkelig godt at tage en pause fra det indimellem – for at mærke forskellen og se hvad det betyder for samværet og nærværet. Vores oplevelse var at det var virkelig tankevækkende hvad der skete efter 14 dage uden skærm – og det kan jo fint være en skøn sommerudfordring – måske et sjovt væddemål i familien ;)
Tak for din søde kommentar!
Kh AC