Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/det-blev-en-dejlig-aften/

Det blev en dejlig aften!

hortensia

Det er skønt at slutte en arbejdsuge af med rigtig god fredagshygge. De sidste fredage har den stået på X-factor, men i går havde vi bestilt bord til to og billetter til biografen.

Vi spiste dejlig vietnamesisk mad på Saigon Quan, et lille hyggeligt sted på Frederiksberg. De har fået helt vildt gode anmeldelser i diverse aviser, hvor der er skrevet helsiders anmeldelser af stedet. Så de har travlt! Hver dag!

På den lille restaurant (som i øvrigt også har lækker og sund take away) sidder man tæt, meget tæt! Men skidt med det, for betjeningen sød, høflig og meget serviceminded. Der er uhøjtideligt og afslappet derinde.  Men selvfølgelig, som noget af det vigtigste, så er maden meget lækker, sund, sprød, lækkert krydret med friske krydderurter og til en absolut overkommelig pris.

Efter middagen fik vi en god lakridskaffe på Baresso.

-og så til Drageløberen, filmen vi skulle se i biografen. Jeg havde glædet mig meget til den. Jeg var vild med bogen og det kan være svært at få indfriet forventningerne til en efterfølgende filmatisering. Jeg har ikke læst en eneste anmeldelse af filmen, men har hørt at de har været blandede…

Jeg synes, at den var hjertegribende. Det meste af filmen igennem sad jeg med en lille klump i halsen og var grebet på helt samme måde, som jeg var af bogen! Historien er bare gribende og så fyldt af menneskelighed og følelser.

Historien udspiller sig, som i bogen, både i USA og i Afghanistan.

Jeg var meget positivt overrasket over, at der blev talt afghansk i hele den del af filmen, som foregik i Afghanistan. Det var rigtig fint og mere autentisk, at det ikke blev en gennemsyret amerikansk film.

Jeg synes, det var skønt at se helt nye skuespillere, som jeg ikke kendte og forbandt med andre film. -og jeg synes de gjorde det fantastisk godt. Især den lille dreng der spiller Hassan, ramte mit hjerte.

I en filmatisering, vil der altid være mange ting fra bogen, der ikke kommer med. Nogle ting går måske for stærkt og kommer ikke helt omkring hændelserne, på samme måde som i bogen. Det er ingen undtagelse i denne film, men vi kan jo heller ikke sidde der i biografen hele natten, for at få det hele med….

Jeg kan bestemt anbefale at se filmen!

10 kommentarer
  • Mette skrev:
    26. januar 2008 kl. 15:54

    Også jeg så filmen i går og var en smule spændt efter at have læst bogen. Skuffet blev jeg bestemt ikke! Filmen fremkaldte de samme følelser som bogen. En grum historie fortalt på smukkeste vis.

  • et cetera skrev:
    26. januar 2008 kl. 16:36

    Det lyder sandelig også som en dejlig aften – og tak for den gode anmeldelse! Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det “borger” for kvalitet når der tales originalsprog i en film – der sker alt for sjældent i film produceret i engelsktalende lande – især USA – men det giver altså en helt anden “autencitet”. Jeg skriver ihvertfald “Drageløberen” på min liste over “must-see’s” :-)

  • Valdemarsro.dk skrev:
    26. januar 2008 kl. 16:57

    Mette,
    Velkommen her :-)
    -og så synes jeg også det er en flot film i billeder, landskaber og farver. Det er flot filmet! -og ja jeg er enig, det er smukt fortalt om en grum historie…

    Et cetera,
    Selv tak, jeg tror du vil synes om filmen!
    -og mht sprogbrug, jeg kan huste at jeg tænkete om filmen: “mit liv om Geisha” at den ville da være meget bedre, hvis sproget havde været japansk. -den var nu god alligevel!
    Det ville kunne være jeg skulle se flere udenlandske film, det er også interessant at høre skønheden i de forskellige sprog

  • Madame skrev:
    26. januar 2008 kl. 17:39

    Jeg labber dine ord i mig, Valdemarsro, og vil overtale husbond til at gå med ind og se filmen. Og så kan vi passende begynde på din vietnamesiske restaurant inden da. Tak for meget spændende inspiration!

  • 26. januar 2008 kl. 18:22

    Madame,
    jeg er glad for at du synes om ideen. jeg håber det lykkedes at få ham med, -mon ikke det gør ;-)
    og at i vil hygge jer rigtig meget med det!

  • hanneb skrev:
    26. januar 2008 kl. 20:18

    Lyder som en skøn aften. Må vist hellere læse den bog, den lyder rigtig god.

  • Lene skrev:
    26. januar 2008 kl. 20:33

    Det autentiske i filmen har så også gjort at de drenge, der medvirkede i filmen, formentlig skal leve skjult resten af deres liv, for de er fra Afghanistan, hvor visse kredse ikke er tilfreds med filmen, og filmen bliver ikke vist der.Filmselskabet har erkendt at det var en fejl at bruge lokale drenge til filmen.

    Men jeg får lyst til at læse bogen, og så må jeg skrive navnet på restauranten bag øret. Det er altid godt at have noget at bidrage med, når de københavnske søskende er på besøg :-)

  • 26. januar 2008 kl. 20:41

    Hanneb,
    ja det må du endelig gøre, eller se filmen først :-)

    Lene,
    Aij, det havde jeg da slet ikke tænkt på! Den er jo helt forfærdeligt, hvis de drenge og de andre skuespillere skal gå i skjul nu! Jeg håber inderligt, at der kommer fred i Afghanistan i nærmeste fremtid! Hvor er det frygteligt at det skal være på den måde!
    -Du må endelig læse bogen, den er rigtig god!

  • fisker & fernández skrev:
    27. januar 2008 kl. 10:52

    Du har overbevist mig, den skal bestemt ses når den kommer i biografen hernede :-)

  • 27. januar 2008 kl. 11:35

    Fisker & Fernández,
    Jeg håber du får en ligeså god filmoplevelse som mig :-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.