Eleanor og Park er en sand nostalgirejse tilbage til slut 80´erne. Det er også en bog om de stormfulde teenageår, om ungdomsforelskelse, om ikke rigtig at passe ind, om mobning, om kernefamilieliv og om opvæksten i et kaotisk familieliv med trusler og vold.
Jeg fældede et par tårer og blev rørt – hvilket for mig er lidt et succeskriterie, med denne type fortællinger. Den er på mange måder en anderledes, finurlig, dyb og fin bog. For mit vedkommende vil det være en bog af den type, der gør sig godt i blandt en stabel andre gode bøger til sommerferielæsning.
Har I læst den?
Nu vil jeg i gang med den nye fra Sophie Kinsella. I forbindelse med den bog, har Lindhardt & Ringhoff inviteret alle til en åben læseklub på de sociale medier. Så skægt et initiativ, og inden jeg overhovedet er startet bogen, så lyder den jo som gensynet med en sjov gammel veninde, når jeg søger på #Kinsellakærlighed.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Er helt enig, rigtig god bog! Er ogsaa selv noget at en laesehest og elsker naar jeg faar tid til at fordybe mig i en rigtig god bog. Jeg kan ogsaa anbefale “We were liars” af E. Lockhart og “Amy & Roger’s Epic Detour” af Morgan Matson.
Fortsat rigtig god weekend, Veronica
Ihh, hvor dejligt! Tak :)
Jeg elsker gode boganbefalinger, så dem tjekker jeg lige ud og skriver på min To Read liste.
Dejlig søndag aften til dig
Kh Ann-Christine
Hvor sjovt! Jeg er lige midt i den. Jeg købte den i efterårsferien, da jeg var i London. Bøger i London er super billige, og den fangede med det samme mit blik. Den talte bare til mig, derfor er det også den første bog af min mindre stak fra London, jeg er begyndt på.
Super god bog og svær at give slip på.
Jeg synes også bare den har det fineste omslag, det falder jeg altid for som det første :)
God fornøjelse med resten af bogen!
Åhhhhhh den er så god
:)