Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/en-f%c3%b8dselsdag-i-billeder/

En fødselsdag i billeder

Søndag aften havde vi pustet rigtig mange balloner op i mange farver. Julie elsker balloner og jeg havde lovet, at til hendes fødselsdag ville der være masser af balloner hun kunne lege med.

Bunker med gaver. Om morgenen fik Johan en briotunnel med lyd til deres togbane. Julie fik en flettet moseskurv, hvor hun kunne putte dukke Anna og en legetøjsflaske med mælk. Senere på dagen fik de flere af deres gaver, vi havde valgt at fordele dem løbende over hele dagen.

Disse multicolour lys fra Rice er fantastiske. De kom i både fødselsdagsbollerne til vuggestuen og senere i fødselsdagskagen.

Det var en gave at være med til fødselsdagsfest i vuggestuen. Vi var der i 1 1/2 time og vi nød at se og opleve børnene sammen med deres kammerater. De nød vist til gengæld at være i centrum og få sunget fødselsdagssange, råbt hurra og puste lys ud sammen med vennerne.

Fødselsdagskagen var 4 gulerodsmuffins med hvid chokolade frosting. Vi var ‘kun’ os fire,  så jeg synes det ville være lidt overkill at bage en kæmpe kage.

Vores to dejlige, søde, frække, udforskende, legende, krammende, kærlige, kyssende, grinende, umulige, små, selvstændighedssøgende, dygtige, store og helt fantastisk skønne krudtugler. Jeg er så vild med de to guldklumper, de gør så sandelig hver dag til en fest!

Om eftermiddagen var vi i zoo, især køerne, grisene, hestene, kaninerne og gederne var et hit*. Vi nåede også lige kænguruerne, og jeg tænkte et øjeblik lige at nogle gange ville det være rart stadig at putte sine unger der lidt tæt ind på maven. Mon der så er lidt styr på dem …

*da jeg var barn i Jylland, synes vi børn, det var så sjovt at Københavnerne tog i zoo for at kigge på køer, grise og heste …. Jeg har nu et par rigtig Østerbro børn, som synes at en ko, en gris, en isbjørn og en løve er præcis lige eksotisk…

Krudtuglernes favoritpizza, homemade med skinke, champignon og frisk mozzarella. Når man har fødselsdag skal man selvfølgelig have sin yndlingsaftensmad. (pizza opskriften er den samme som denne, bare med nyt fyld)

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Ann-Christine:
    26. maj 2011 kl. 08:22

    Tusind tak, Heidi

  • heidi:
    25. maj 2011 kl. 23:00

    Tillykke med dem, hvor er det dejlige dejlige billeder og nogle meget skønne børn :)

  • 25. maj 2011 kl. 07:10

    Skønne, skønne billeder – meget stemningsfulde!
    Og tillykke med de små ;-)

  • Vis alle 15 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.