Vi stornyder sommeren her i det frodige Kreta. Jeg har aldrig været her på Kreta før, så jeg ved ikke hvor frodigt og grønt her er, når vi kommer længere hen på sommeren – men citrontræerne er fyldt med duftende aromatiske citroner, ligesådan med figentræerne og appelsintræerne og her er farvestrålende blomster over alt.
Det er simpelthen så smukt og paradisk.
I det store poolområde, med forskellige områder til både børn og voksne er der virkelig skønt. Børneområdet med vandrutsjebanerne er der vi holder til. Johan og Julie elsker det. Her er rigeligt med liggestole og parasoller, vandet er dejligt kølende og lufttemperaturen er helt perfekt på omkring 26-29 grader. Ja, og så er det altså virkelig rart lige at kunne hente en is, drikkevarer og bare at kunne slappe af, uden at tænke på måltider og praktiske ting.
Johan og Julie har fået et par smarte og mega seje ‘surferdragter’ som de selv kalder dem. UV soldragterne er perfekte til de hårde soltimer mellem 11 og 16. Især Johan har en ret sart lys hud, og jeg synes bare aldrig, at jeg kan komme nok solcreme på, så jeg er sikker på at de ikke får solskader
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa. Vi har lige bestilt tur til Sirios Village, det ser så lækkert ud. Hvornår på året var I af sted?
Det lyder skønt!
Vi var afsted i slutningen af maj for 5 år siden.
Rigtig god tur til jer.
Kh AC
Hvor er det dejligt at uv-tøj bliver mere synligt, så vi kan beskytte de kære små og så er designet jo bare lækkert :)
Fine billeder. Hvor ser der skønt ud. Fortsat god ferie :))
Tusind tak, Maria