Jeg har opdaget kombinationen hasselnøddepasta fra Summerbird og honning. Fik det anbefalet af Sara og jeg siger jer bare; Ohhhh my … Det er så lækkert! Smurt på en nybagt bolle med gulerødder og solsikkekerner! Jeg mangler lige at få skrevet opskriften ind på computeren, den får I i morgen eller mandag.
Denne efterårsdag tilbringer jeg indendørs med Johan, som er syg med feber. Vi har læst bøger om Folk og Røvere i Kardemommeby, om livet på bondegården, lastbiler, Emil fra Lønneberg, og så har vi opdaget Netflix. Johan er lige faldet i søvn til tegnefilmen Happy Feet og så har jeg lige lidt tid til at blogge.
Fine bokse med chips, købt hos Søstrene Grene. Elsker lækker emballage!
Min ‘to do’ liste på kontoret – afslører at jeg tegner kruseduller, når jeg taler i telefon. Jeg skal have ryddet lidt op på mit skrivebord i dag og gjort det lidt efterårshyggeligt deroppe under de skrå vægge.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor ser det bare lækkert ud! Og ret flotte billeder, i øvrigt! Jeg skal vist lære at udnytte mit kameras muligheder lidt bedre :-)
Tusind tak! :)
Jeg synes det er rigtig sjovt at fotografere og lege med vinkler og lys, det hvilket kamera bruger du selv?
Du har om nogen styr på det gode liv når det kommer til mad. Kombinationen lyder ret lokkende. :)
Og jeg kan konstatere at du har en hel del mere struktur på dit skrivebord end mit. ;)
God bedring med Johan.
Eller også har jeg bare vinklet kameraet væk fra rodet ;) Ej, jeg trives faktisk bedst i orden og hvor der er ryddet op, hvilket er ironisk efter som jeg faktisk også roder ret meget (og rydder op ret meget) :D
Og tak, Johan er allerede på toppen igen, heldigvis
Nøddesmør og honning er helt fantastisk sammen! :) Og god bedring med Johan.
Tak, heidi :) Han er heldigvis på toppen igen