Få Premium
Jeg er næsten helt ked af, at jeg ikke gemte Glimt af håb af Ruta Sepetys til min sommerferielæsning. Men på den anden side, så er jeg mere end glad for at kunne anbefale den videre til jer – for måske mangler I lige sådan en altopslugende og lærerig læseoplevelse til sommerferien.
Her kommer en varm anbefaling til en fantastisk bog …
Bogen handler om den 15 årige pige Lina, som lever et trygt og rart liv med sin far, mor og lillebror i Litauen. En aften hvor hendes far ikke er hjemme – i juni måned 1941, bliver der med knyttede næver hamret hårdt og insisterende på døren. Det er den russiske sikkerhedsvagt NKVD, som er i gang med at anholde folk i området – familien bliver beordret at pakke deres kuffert og være klar til at tage afsted i løbet af 20 minutter.
Herefter starter deres grusomme rejse gennem 13 år og strækker sig fraderes hjem i Litauen til en arbejdslejr i Sibirien og senere videre til Trofimovsk nord for polarcirklen.
Lina er en spirende kunstner og undervejs på rejsen tegner hun i al hemmelighed alt hvad de oplever. Nogle tegninger bliver givet videre undervejs i håb om at de vil nå hendes far, som sandsynligvis er anholdt og sidder i en anden arbejdslejr et sted. Andre tegninger beholder hun og gemmer i foret på sin kuffert.
…
Glimt af håb er en bog om kærlighed, om håb, menneskelighed, sammenhold og den er så ufattelig smukt skrevet, at selv om den også er barsk og både handler om og beskriver krigens forfærdelige ansigt – sult, vold, ødelæggelse, tab, død, overlevelse, kulde, ondskab og sygdom – så er den skrevet ret nøgternt og med et fokus på nuancerne i alle oplevelser af både godt og skidt.
Sproget er letlæseligt, flyder og falder nemt. Kapitlerne er korte og det ene kapitel tager med lynets fart det næste. Jeg læste bogen på halvanden dag. På trods af det alvorlige emne, så fyldes man samtidig med en varme over den menneskekærlighed, som bogen også rummer og som jeg på en måde synes næsten knuser alt det grusomme – et håb og en tro på at det gode vinder til sidst!
Så man må endelig ikke undlade at læse den, pga det tunge emne.
Jeg kan virkelig så varmt anbefale denne bog, som er en af de bedste jeg længe har læst.
Forfatteren Ruta Sepetys er datter af en litauisk flygtning, og er selv opvokset i USA. Hvilket gør bogen helt enormt vedrørende. Jeghar læst en del om 2. verdenskrig – men har ikke kendt til omfanget af Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande og til den massive deportering af mennesker fra de lande til Stalins arbejdslejre i Sibirien. Siden jeg lagde glimt af håb fra mig, har jeg haft en følelse af at måtte vide mere og har derfor researchet en del på emnet.
Det er en historie, vi ikke må glemme eller undlade at vide noget om.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
På trods af at jeg interesserer mig meget for de baltiske lande havde jeg ikke hørt om bogen “Et glimt af håb”, så er jeg er glad for at jeg faldt over din boganbefaling og jeg vil notere titlen, så jeg kan få den læst ved lejlighed.
Der er faktisk kommet en del lignende bøger, som jeg varmt kan anbefale at læse. Ud over de nævnte bøger af Sofi Oksanen, så har esteren Silvi Teesalu skrevet en gribende beretning om sin mors historie “Deporteret til Sibirien” hedder den i dansk oversættelse. Hendes familie var deporteret i to omgange fra Estland til Sibirien, Silvi Teesalu var selv leder af det Danske Kulturinstitut i Estland i hele dets levetid (1990-2013).
“Klassikeren” inden for denne type bøger i Danmark er selvfølgelig “16 år i Sibirien” om den dansk-litauiske Rachlin familie, Silvi Teesalus bog kan minde om en estisk pendant til denne. Hollænderen Jan Brokken har skrevet en bog “Baltiske Sjæle” som også er oversat til dansk. I den bog er hvert kapitel en persons eller en families skæbnefortælling – meget gribende og interessante historier om familier fra alle tre baltiske lande. I al beskedenhed vil jeg tillade mig at nævne, at jeg selv netop har skrevet en bog, “Estland før og nu”, som dels omhandler Estlands historie (hvor et af de længere kapitler netop omhandler den sovjetiske (og tyske) besættelse) og hvor anden del af bogen er en form for guide/rejsebeskrivelse. Især i denne sidste del er der indimellem beskrivelserne af bygninger og steder indføjet lignende skæbnefortællinger om mennesker, der har haft tilknytning til de omtalte steder. Alle de omtalte bøger kan lånes på bibliotekerne.
Sikke gode anbefalinger og inputs til flere gode bøger om de baltiske lande.
Mange tak for at dele og stort tillykke med din egen bog om Estland!
Kh AC
Takker :-)
Har efterhånden haft bogen liggende på natbordet et par måneder – tager tilløb til at komme igang. Kan nemlig ikke gennemskue om den er for barsk for mig..
Efter flere år med rimelig meget ro på læsefronten (af samme årsag som flere andre, kan jeg se – nemlig småfolk ;) ) er jeg begyndt at læse igen. Så jeg nyder at kigge dine boganmeldelser igennem – og også alle kommentarerne dertil, der også giver en masse inspiration.
Hvor er det dejligt at høre at du er glad for bogindlæggene her på bloggen. Jeg er virkelig også glad for at skrive dem og endnu mere glad for den fine dialog vi altid har i den forbindelse. Det er så hyggeligt! :)
Jeg synes det er en barsk bog – men den er virkelig også helt særlig fin. Og med det dejligste sprog der bare flyder helt af sig selv.
Skriv da endelig lige, hvad du synes hvis/når du læser den :)
Kh AC
Så fik jeg den endelig læst. Ligesom dig på halvanden dag. Den var virkelig svær at lægge fra sig.
Jeg synes den var rigtig god. Men på en utrolig barsk måde. Kan nærmest få det helt dårligt over, hvordan mennesker behandler hinanden, når jeg læser disse sandfærdige historier. Men det ændrer jo ikke på det historiske faktum, at man lukker øjnene. Og det er samtidig også med til at skærpe min taknemmelighed over alt det gode i livet, ja små ting som man nok hurtig kan tage lidt for givet.
Nu trænger jeg dog i den grad til en feel good bog!
Rigtig god smuk fest :)
Jette
Hvor er det dejligt at høre – og ja, den er virkelig barsk! Det er helt ubærligt at tænke på de skæbner der har lidt under de vilkår.
Jeg har det helt som dig, at efter sådan en bog, så skal der balanceres med en feelgood bog bagefter. Her kan jeg varmt anbefale Kate Morton eller Lucinda Riley fx.
Dejlig dag til dig og tak for ønsker om en god smukfest – det var så fint og hyggeligt derinde igår :)
Kh AC
Nu man ikke kun få et helt sort billede af sovjet, det land har sine dystre sider, men det er det ikke ene om. Tænk på hvor mange der døde under 2. Verdenskrig langt flere end jøder, men det har de aldrig fået tak for. For mig er de stor skyld i at vi blev befriet for den krig.
Sovjet er heller ikke det Rusland vi ser nu,0″”det skal vi også huske. Vi bliver i medierne bombarderet med at Rusland/ Putin er den store djævel. Det kan godt være han tog kerim men størstedelen af befolkningen der var lykkelige. De var med til at få ro på Ukarine, sådan nogenlunde og har været dem der har kommet med den spinkle våbenhvile der er i Syrien. Det bare ikke noget vi høre om i danske medier.
Jeg går ikke indforstået alt hvad der sker i Rusland overhovedet ikke, men heldigvis hører jeg ikke kun på danske medier for så bliver det meget sort/ hvidt
Tusind tak for din fine og nuancerede kommentar – det var et spændende input!
Kh AC