Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/helt-enkelt-pyntet-kubus-adventsstage/

Helt enkelt pyntet kubus adventsstage

Kubus stage jul advent
Låget på æskerne med julepynt er åbnet og lidt efter lidt finder små julekugler, stjerner og andet pynt vej rundt i huset.

Elsker bare den her tid på året, hvor fine favoritter findes frem og hvor hjemmet pyntes op til at være ekstra hyggeligt, julet og med en varm rar stemning.

Er I også startet så småt eller venter til weekenden, måske?

Jeg havde egentlig tænkt at vi skulle vente til weekenden, men da jeg havde reddet mig en grum gammeldags forkølelse med tungt hovede og øm hals forleden. Ja, og så fik jeg sådan lyst til at pynte lidt op, når jeg nu alligevel gik her med tykke strikkede sokker, uld halstørklæde og drikker varme drikke (mens jeg lytter til julemusik … shhh)

Vores beskedne julepyntsamling suppleres hvert år af naturens pynt; gran, lærkegrene, kogler, tranebær, æbler, hyacinter og også i år har jeg været i skoven, haven og fundet lidt af hvert.

Jeg tænkte, at jeg lige ville vise den helt, helt simple pynt, som jeg har dekoreret vores klassiske kubusstage med. Blot lidt cypresstilke og så de fine porcelænskugler fra Anne Black, det kunne godt være en dekoration af den slags som udvikler sig mere og mere hen over julen. Ret hyggeligt, for der er også et par små størrelser herhjemme, som hellere end gerne sætter deres præg på julehyggen og supplere gavmildt op på mine små stilleben.

Kubus stage jul

kubus-stage-advent

kubus-stage-jul

8 kommentarer
  • 26. november 2015 kl. 16:16

    Som jeg skriver på min blog i morgen har jeg allerede julehygget lidt på kontoret for personalet:-)
    Superfin adventsstage – selv holder jeg også meget af det enkle julepynt, ligesom du gør.

    • Ann-Christine skrev:
      28. november 2015 kl. 21:56

      Så hyggeligt :) Det lyder skønt med hyggeligt pynt på kontoret
      Dejlig dag til dig
      Kh AC

  • Jannie Viberg skrev:
    28. november 2015 kl. 07:39

    Godmorgen Ann-Christine
    Smukt og enkelt, med mere præcise ord kan din advents dekoration ikke beskrives med. ? Kubus stagen er jeg også ejer af og din dekoration bliver jeg altså nødt til at kopiere… ? håber at du vil dele ? Vasen eller er det måske en kande, hvem er designeren og ikke mindst også af den smukke enkle sorte skål?
    Med et ønske om at du får en rigtig dejlig dag
    Vh. Jannie

    • Ann-Christine skrev:
      28. november 2015 kl. 22:15

      Hej Jannie,
      Dejligt at du kan lide den og bliver inspireret til din egen :)
      Vasen er en kande fra Ditte Fischer – jeg bruger den både som kande og til vase.
      Den lille skål er en terracottaskål fra Muubs.
      Rigtig dejlig aften og weekend til dig
      Kh Ann-Christine

  • Mille skrev:
    29. november 2015 kl. 11:21

    Hvor er kubus-stagen smuk og enkel.. Hvordan har du sat pyntet fast?
    Og tak for din fantastiske blog – jeg følger trofast med :-)
    God søndag.
    Venlig hilsen
    Mille

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:31

      Tusind tak, Mille :)
      Jeg har sat det fast med en helt tynd metaltråd – de kan købes i hobbyforretninger.
      Dejlig dag til dig
      Kh AC

  • Jannie Viberg skrev:
    30. november 2015 kl. 09:27

    Hej igen

    Tusind tak for hjælpen. Syntes nok at kanden lignede en af Ditte Fischers. Hun har i øvrigt sin egen lille butik i Strædet, der prallelt løber i med Strøget, i København. Den er bestemt et besøg værd. :-)
    Tak for at du tager dig tid til at besvare alle disse forespørgsler du får, uanset karakter af spørgsmålene.. :-) :-)
    Med et håb om at du får en rigtig god uge :-)

    Bedste hilser
    Jannie

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:34

      Tak for tippet, det vil jeg lige huske til jeg er i Kbh næste gang. Er ret vild med hendes fine ting!
      Og selv mange tak, jeg synes det er så hyggeligt med kommentarer – det er med til at gøre bloggen hyggelig og levende, synes jeg :)
      Rigtig dejlig uge til dig
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.