Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/ikke-spor-sej/

Ikke spor sej!

lilla-blomster

Årh mand! jeg er godt nok ikke spor sej, slet overhovedet ikke. Ikke i dag ihvertfald.

Det har bare været en af de der dage, hvor alt, ALT, går galt. Følelserne helt uden på tøjet, til skue for hele Østerbro. Den forkerte buschaffør sagde (eller rettere sagt, råbte) bare alle de forkerte ting på det allermest forkerte tidspunkt. Mens jeg mindst ventede det, og mens jeg inden i var lillebitte og i forvejen en lille smule sårbar!

Stod på bussen ville købe en billet med en 200 kr seddel, som var det eneste jeg havde med. Blev råbt og skeget af, skældt ud på det groveste. Over højtaleren tilmed! Pga. f****** 200 kr!!! Vidste ikke lige der var en regel for den slags, kunne forstå hvis det var 1000 kr. Eller nej, det kan jeg egentlig heller ikke forstå. Efter to stop tudede jeg. Foran hele bussen. Vildt ydmyget. Steg af bussen, 4 stop inden mit egentlige stoppested og småtudede hele vejen fra trianglen ned af Nordre Frihavnsgade.

Havde det bare været en hvilken som helst anden dag, så havde jeg fortalt manden hvilket røvhul han var. Men lige i dag, hvor jeg havde været ved jordemoderen og blev sendt videre til en checkscanning fordi hun ikke synes det så helt godt ud. Vente to timer på scanning, få at vide at alt alligevel er okay (pyyyh) . Tage hjem igen, tog bussen istedet for en taxa. -Lige i dag kunne jeg bare ikke være spor cool!

Æv!

PS. Martin har lige hentet burger og pommes frites. For efter sådan en dag, skal man lige trøstespise lidt før alt er okay igen!

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Mor:
    10. februar 2009 kl. 10:48

    Så er vi to! børn skal ikke fyldes med sukker! Så det får vi ingen problemer med :-)

  • 6. februar 2009 kl. 18:06

    Hahaha mor, :lol: ja en rigtig hønemor med det der sukkerhalløj. Der får jeg nok en lille kæphest ;-)

  • Mor:
    6. februar 2009 kl. 10:47

    :-) Ja! Du vil altid være min lille pige, sådan er det!
    Og løvinde.. Tror jeg bestemt der også er i dig.
    Og meget omsorg, med rettidig omhu, når vi allerede har fået at vide, de små helst ikke skal have en masse slik og sodavand, når vi skal passe dem ;-)

  • Vis alle 24 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.