Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/mine-favorit-serier/

Mine favorit serier

bedste-netflix-serier

Det er officielt årets første efterårsdag!

– og jeg er personlig ret begejstret for efteråret. Det er jeg i bund og grund for alle årstider, og sætter virkelig pris på at leve i et land, hvor naturen forandrer sig så dramatisk hen over året – til evig fascination og beundring.

Hvor jeg synes der kan have store forventninger til sommervejret og vintervejret – som ikke altid lever op til drømmen om henholdsvis solskin og 25 grader / snevejr og frostklar blå himmel – så har efteråret det bare med at levere som forventet, år efter år.

Efteråret kan man regne med, er det ikke rigtigt!?

Der er sikkerhed for regn, blæst og mørke aftener, men også for varme brændte farver i naturen, nogle af de smukkeste solnedgange i løbet af året, enkelte dage med lun solskin. Tid til stearinlys, varm chokolade, boglæsning i sofaen under et tæppe og gode serier og film om aftenen.

Bedste serier

Jeg har ikke set tv eller fjernsynsprogrammer de sidste 2-3 år. Vi har kun DR-programmer på tv og dem ser vi stort set aldrig – men vi er mægtig glad for en god serie og nu hvor det er efterår og det er mega hyggeligt at se en god serie, så vil jeg da lige komme med min top liste til gode serier og film.
Netflix har været vores favorit i nogle år, så det bærer min liste naturligvis præg af – men flere af serierne kan vist også ses andre steder. Blandt andet har Downton Abbey været vist på tv.
For nylig har vi også fået Viaplay (pga fodboldkampe) og kan se HBO Nordic via telefonabonnement, næsten lidt for meget efter min mening ;) I denne omgang skal det handle om mine serie-favoritter

Mine serie favoritter på Netflix og HBO

  • Downton Abbey – 6 sæson er næsten lige kommet på Netflix og den er forrygende! Jeg er så vild med den serie. Humoren, karaktererne, historien og det hele. Det er engelsk når det er allerbedst – nok lidt en engelsk udgave af Matador. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at I ikke også vil være helt vild med den serie!
  • New Girl – som er lidt ala favoritserien Friends i en ny udgave – med skøn humor, korte afsnit og bare dejligt afslappende og hyggelig.
  • Suits – elsker det hektiske miljø, tonen, humoren og så skader det naturligvis ikke med et lille crush på Harvey Specter – og håbet om, at han og Donna finder samme tilsidst ;)
  • Homeland – specielt de første 2 sæsoner er fantastiske. Derefter mistede den lidt pusten, synes jeg.
  • Og så er der selvfølgelig også disse: Dexter, Orange is The New Black, og House of Cards – sidstnævnte er en af de bedste serier, hvor jeg glæder mig til fortsættelsen og jeg kan snildt forestille mig hvordan det amerikanske valg bare er 100% mere skørt og korrupt end serien
  • Gilmore Girls – skønneste hyggelige serie
  • The Crown om det engelske kongehus
  • Game of Thrones

Det er altid skønt med flere gode tips og anbefalinger – så kom endelig med jeres tips til bedste film og serier
– og det behøver endelig ikke at være fra nogle bestemt streamningstjenester …

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Merete:
    17. februar 2018 kl. 17:42

    Tak for en masse gode idéer til opskrifter m.m. Din blog er fantastisk :-) Jeg har lige kigget forslagene igennem til serier. Mange gode serier at gå i gang med. Jeg kan også (meget varmt) anbefale musicalserien “Glee”, hvis du/I er til musicals. Den består af 6 sæsoner, der kan ses i forskellige aldersgrupper samt forskellige musikstile, som repræsenteres og udtrykkes på smuk eller sjov vis. Der er forskellige temaer og budskaber fra afsnit til afsnit i den store, samlede historie, der hovedsageligt foregår i et high school-miljø (men på trods af det, har den også budskaber og livsvisdom, der kan rette sig mod voksne). :-)

    • Ann-Christine:
      18. februar 2018 kl. 15:54

      Tusind tak for det gode tip! Nu har jeg lige set filmen La La Land (kan varmt anbefales) så jeg er bestemt fristet til at se Glee, på din anbefaling.
      Dejlig søndag til dig og tak for din søde hilsen :)
      Kh AC

      • Merete:
        18. februar 2018 kl. 19:01

        Den er også fantastisk :-D Håber du kan lide Glee, hvis du kommer til at se den :-) Tak, og god aften til dig.

        Kh. Merete.

  • 7. maj 2017 kl. 13:35

    The Perks of being a wallflower – hvis du endnu ikke har set denne film, så vil jeg virkelig anbefale dig at sætte dig godt til rette, med tæppe og the. NYD DEN! Jeg synes den er super god.

    Derudover vil jeg også gerne anbefale “Døde piger lyver ikke”. Jeg synes den er spændende, men også mærkelig.

    • Ann-Christine:
      9. maj 2017 kl. 09:36

      Tusind tak for anbefalingen! Jeg har den endnu til gode, og nu er vi gået i gang med game of thrones i den sparsomme tid vi bruger på at se film/serie – men jeg vil da lige opprioritere den/de film du anbefaler lidt højere ;)
      Tak for tippet
      Kh AC

  • Louise:
    7. september 2016 kl. 20:00

    Hvis du er til Downton Abbey, vil jeg bare anbefale Grand Hotel på Netflix også. Det er spansk serie, fantastisk god!

    Tak for en rigtig god og hyggelig blog. ?

    • Ann-Christine:
      12. september 2016 kl. 08:57

      Tusind tak for godt tip – den er på listen nu :)
      – og tak, det er jeg glad for at du synes

  • Vis alle 55 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.