Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/morgenmad-aeg-og-asparges/

Morgenmad – æg og asparges

aeg-med-asparges

Mandag morgen er for mig blevet helt anderledes værdsat, efter jeg har lagt mit arbejdsliv om og arbejder hjemmefra det meste af tiden. I morges vågnede jeg til lyden af Johan der lå og læste bøger højt for sig selv i sin seng i deres værelse lige ved siden af vores. Johan er en morgenfrisk dreng og er som regel den første der vågner herhjemme. Det er første gang han bliver liggende i sin egen seng og det lød virkelig noget så hyggeligt, som han lå og læste bøger. Julie lå og sov sødt i smørhullet og sådan startede dagen noget så dejligt! Den der følelse af, at give familien en dejlig start på ugen og når så de alle er smuttet ud af døren, lige nyde den fuldstændige magiske stilhed, inden jeg kaster mig over dagens opgaver og planer ♥

Jeg har ikke nået morgenmaden endnu, men forleden lavede jeg en lille anretning til Martin og jeg. Lynristede asparges i en smule smør på panden, store lækre blødkogte æg, en ristet skive rugbrød og en smule mayo rørt med grov sennep. Det er helt enkelt og virkelig godt! -og jeg tror det skal være min morgenmad i dag.

Ha´ en smuk start på ugen!

aeg-asparges-og-broed

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Aage Bundgaard:
    9. december 2018 kl. 12:23

    Igår lavede jeg en hurtig aftensmad.
    Sæt vand over til pasta
    Svits lidt bacon så fedtet smelter af
    Når bacon er færdig tag af panden og
    tilsæt hakkede hvidløg og løg og asparges snittet i små stykker
    Når asparges er næsten færdige hældes bacon op i panden og nu bør spagettien være klar.
    Træk spaghettien direkte over i panden og rør lidt rundt..
    Spiste retten med en rest stegt laks fra dagen.
    Smagte egentlig OK

  • Sarah:
    30. september 2016 kl. 12:32

    Hej!
    Kunne du evt. eksperimentere med forskellig “topping” til det blødkogte æg eller komme med nogle idéer til, hvad man kan proppe ovenpå, fordi jeg ELSKER blødkogt æg, men kunne dog godt trænge til lidt fornyelse. :)

    • Ann-Christine:
      3. oktober 2016 kl. 08:31

      Ja, det kunne da være en god ide – udfordringen er noteret :)

  • Merethe:
    14. juni 2013 kl. 20:11

    Mums en lækker anretning. Hvilken mayo bruger du og er rugbrødet også hjemmelavet? Det ser altså vildt lækkert ud.

    • Ann-Christine:
      15. juni 2013 kl. 11:06

      Mayo er en blanding af Helmanns mayo og grov sennep.
      Rugbrødet er købt ;)
      -og det kan virkelig anbefales at lave sådan en lille anretning, mums!

  • Vis alle 21 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.