Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/niceville-og-koldskaal-boganbefaling/

Niceville – boganbefaling

niceville-og-hyggestund

Tilbage i 2010 fik jeg tilsendt bogen Niceville af Kathryn Stockett, i forbindelse med udgivelsen på det danske marked. Og jeg startede på bogen med stor forventning, men jeg nåede kun omkring 30-45 sider og den fangede mig slet ikke. Det var der faktisk ikke ret mange bøger, der gjorde lige på det tidspunkt. Min tid var fyldt op med små ét årige tvillinger med fuld fart på, derudover knoklede jeg  med at gøre min lille virksomhed med en øko-webshop til min levevej, samtidig med at jeg havde et (næsten) fuldtidsjob, som boligspecialist i en stor bank i København …

Fordybelse i bøger og læsning, stod ikke allerøverst på min To Do liste – det gjorde tid til pauser, i det hele taget ikke på det tidspunkt.

De små ‘tid for mig selv’ pauser er jeg heldigvis er blevet meget, meget bedre til. De er sunde for mig og for mig er de allerbedst, når de foregår i selskab med en bog.

Forleden dag havde jeg en god snak i telefonen med min forlagsredaktør, vi var kommet til at tale om gode bøger og hun anbefalede mig bla. Niceville, som jo stadig stod næsten uåbnet i min bogreol.

Jeg snuppede Niceville ned fra bogreolen, mens vi stadig talte i telefon, og så gik jeg i gang med den samme aften.

bog-og-blomst

Det er en fantastisk bog!

Jeg er så glad for at jeg gik i gang med den igen! Den blev læst på ingen tid og jeg vil virkelig anbefale den på det varmeste, hvis I ikke allerede har læst den.

Bogens fortælling finder sted i 60´ernes Mississippi og beskriver forholdet mellem de hvide kvinder og deres sorte tjenestepiger – et samfund hvor raceadskillelsen hersker, hvor Ku Klux Klan hærger, og hvor den sorte del af befolkningen lever i frygt. Det er en ærlig og tankevækkende bog, som beskriver et på mange måder frygteligt samfund, men som samtidig er humoristisk, hjertevarm og velskrevet og med et letflydende sprog. 

Der er efterfølgende lavet en film over bogens handling, som jeg forleden spottede var på Netflix – så den skal ses en aften her i løbet af sommerferien. Vi er lige taget en tur til Bruxelles, så jeg er nok lidt langsommere i kommentarfeltet end normalt de næste par dage.

bog-og-kaffe bog-og-koldskaal

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Trine K:
    18. juli 2014 kl. 18:55

    Den er så god! Det er én af de bøger, man virkelig ikke ønsker man bliver færdig med…

    Denen sommer var alternativet “Fra hus til hus” af Kristín Marja Baldursdóttir, som minder lidt om Niceville, blot fra et europæiske perspektiv (Island) – Virkelig en anbefaling værd. Den koster vist stadig kun 100 kr. som månedstilbud i Bog og Ide :-)

    • Ann-Christine:
      18. juli 2014 kl. 20:50

      Ej, hvor skønt! Den anbefaling falder lige på et tørt sted, nu hvor vi skal i sommerhus i næste uge og jeg håber på mange små rare læsepauser ;)
      Jeg må lige se om vi ikke kan lægge vejen forbi en bog og ide.

  • Deborah:
    18. juli 2014 kl. 13:52

    Helt fantastisk dejlig bog, som jeg også “slugte” på ingen tid. Jeg kan se, jeg har haft den nævnt på bloggen men aldrig rigtig fået den anmeldt som sådan – en af mange hængepartier.

    Jeg kan også kun på det varmeste anbefale den. Mangler stadig at se filmen.

    • Ann-Christine:
      18. juli 2014 kl. 20:47

      Dét kender jeg godt. Det kniber nogle gange gevaldigt med tiden til alle de ting man gerne vil ;)
      Jeg har netop set filmen også, den er efter min mening også anbefalelsesværdig
      Kh AC

  • Jannie:
    17. juli 2014 kl. 13:57

    Du har så ret Ann-Christine! Niceville er en FANTASTISK fortælling, jeg så først filmen og blev så rørt, at jeg endte med at sidde og STOR tude i biffen (pinligt!) – men måtte da også lige købe bogen – og ja – den er mindst ligeså fantastisk godt fortalt!
    Visse bøger fortjener en chance mere, og hvor er jeg glad for, at du gav præcis denne bog endnu en chance! :-)

    • Ann-Christine:
      18. juli 2014 kl. 20:43

      Dét er sådan helt forløsende rart at tude lidt over en film ;) Jeg synes virkelig det er et kæmpe plus når bøger og film kan røre vores følelser.
      Jeg har set filmen nu, og jeg er helt enig i at den også er virkelig fantastisk. Mange detaljer er ikke med, men jeg synes den fanger bogen og essensen så godt som muligt.

  • Vis alle 21 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.