Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/ordleg/

Ordleg

lilla-blomster

Jeg læste i mine første skoleår, ordet spillevende som spille-vende…. -og undrede mig over hvad det ord mon betød. Men fik egentlig aldrig spurgt om en betydning af spille-vende. Pludselig kunne jeg bare se at ordet skulle deles anderledes, end jeg havde gjort. -og så gav ordet mening!

Under min uddannelse havde vi jura, ofte et meget spændende fag. Det skete dog at jeg faldt i staver og en dag hvor jeg har “været væk i lidt tid, ser jeg op på tavlen, og der har vores lærer skrevet vejret. Hun står fortæller og fortæller… -og der går lige et stykke tid, inden jeg opdager at det er vej-ret hun taler om. Altså brugsretten til en vej. -og at hun ikke står og leger meteolog.

Min kæreste troede, at der stod desser-tis på pakkerne med dessert is, da han var dreng og lige havde lært at læse. Min veninde kunne slet ikke komme over ordet tag-etage, og blev ved med at se det som tage-tage (ligeledes i jura)

-har du nogle sjove ordhistorier?

18 kommentarer
  • Stine skrev:
    26. november 2007 kl. 18:36

    Jeg læste også vejret som vej-ret. Kan huske det irriterede mig grusomt til en diktat ;)

  • 26. november 2007 kl. 19:43

    Stine, det er nemlig oså vildt irriterende ikke at kunne se det.
    Som dengang jeg skulle skrive champignon til et diktat, slog det op for en sikkerheds skyld og skrev i stedet champion, argh det var ærgeligt, kunne ellers have fået et 13 tal der :-D

  • bruunp skrev:
    26. november 2007 kl. 20:09

    Hi hi det oplever jeg stadig, jeg læser konstant forkert, så det bliver til nogle underlige ting, kan huske da jeg var 15 og lige havde fået en lidt ældre kæreste, han ville spille en sang for mig og jeg skulle vælge, fandt en sang, som jeg synes lød lidt underlig “Hej Jøde”, han kunne dog fortælle mig at det var den berømte “Hey jude”, med Beatles. Behøver jeg nævne at jeg kunne have kravlet i et musehul..

  • Mor skrev:
    26. november 2007 kl. 22:03

    Det er sjovt hvad der kan komme ud af at tyde et ord eller navn forkert, for hvad var det for en trækvinde, der gik igennem stuen, nåhh,- var det en træk-vind? Og første gang jeg så navnet Peugeot, sagde jeg noget meget mærkeligt, før den rigtige udtale blev nævnt..
    Tænker også på Bedstemor, for selvom hun lærte engelsk så sagde hun flere ord nøjagtig som de skrives.. F.eks. burger -Ret sødt faktisk

  • 26. november 2007 kl. 22:40

    BruunP,
    He he, den var da meget sød :-D -men også en alder hvor man hurtigt kan krybe i musehuller ;-)

    Mor,
    Kender godt den med trækvinde, den er nu sød.. Jeg kan også sagtens forstille mig den med peugeot har givet knuder på tungen :-D
    Det var Så sødt med Bedstemors udtalelse af burgere:-)

  • Stine skrev:
    26. november 2007 kl. 22:53

    Den klassiske er [digestive]-kiks. Dem havde min farmor altid ;) Det forstod vi nu godt, men da hun havde købt [kramkrakers] kom min mor dog til kort – lige til hun så posen med creamcakes ;)

  • 27. november 2007 kl. 05:58

    He he, Stine Den er også god :-)

  • Madame skrev:
    27. november 2007 kl. 07:54

    I Anders And læste jeg som barn om blegansigter og lukaf – og de ord fik jeg delt, så de slet ingen mening havde for et lille barn ;-)
    Dine eksempler er herlige, Valdemarsro!

  • et cetera skrev:
    27. november 2007 kl. 11:21

    Min bror (altså ikke helt en selv-oplevet ordforvanskning) havde en tekst til sin studentereksamen hvori der optrådte en vand-rende der lå i en grøft – ikke så heldigt, da det jo faktisk var en vandrende person som havde søgt hvile – og han havde da også undret sig højligen over hvad den vand-rende egentlig lavede dér :-D

  • 27. november 2007 kl. 18:17

    Madame,
    Blev det mon til Blegan-sigter? ;-) Anders And var herlig i forhold til at skabe nye ord og udtryk til det danske sprog.

    Et cetera,
    Den var fin, -og hvor er det ærgeligt med sådan en lille misforståelse til en eksamen, men en sjov historie bagefter :-D

  • May Anna Hansen skrev:
    27. november 2007 kl. 22:28

    Førhen løste jeg en del kryds og tværs opgaver. Lærte, at sort ikke altid er sort ( farven ) men jo også kan være en sort ( slags, art )

    Kunne jeg ikke finde ordet i et kryds og tværs leksikon, forhørte jeg mig rundt omkring. OG så er der jo lige det med med, hvor skal ordet deles.
    Ingen kunne hjælpe mig med KULDE – POT, så måtte pænt vente to uger til løsningen kom, det var LAGER. Selvfølgelig skulle der stå KUL – DEPOT.

  • 28. november 2007 kl. 06:12

    May Anna Hansen
    Velkommen hertil :-)
    Krydsord kan også godt fange mig en gang i mellem. Det er god hjernegymnastik. -hvor er den go med kulde-potten :-D

  • hanneb skrev:
    3. december 2007 kl. 22:02

    Ha, ha, ja de ordforviklinger. Vi havde kørt gennem Norge i en hel uge, da jeg til sidst spørger min mand om han dog ved hvad disse skilte betød: Husk bilbel-te. Det havde han også spekuleret i flere dage over. Pludselig slog det mig at der selvfølgelig stod Husk bil belte …tumper, teksten var ledsaget af et kæmpe billede med et par som brugte sikkerhedsseler..

  • 3. december 2007 kl. 22:13

    Hehehe, Hanne.
    Den var god! :-D -man kan undre sig, men du var så ikke den eneste…
    -og et velkommen her til siden! :-)

  • Frank skrev:
    19. januar 2008 kl. 21:02

    Den var ikke god, da en fra det lokale blad skrev: Efter mødet i husmoderforeningen er der som sædvanligt fællespisning i den lille hal, (han ærgrede sig sikkert over at have glemt et enkelt s

  • 19. januar 2008 kl. 21:18

    Frank,
    ha ha ha, -ja han må ha´ fået røde øre! -og mon dem i husmoderforeningen har fået et godt grin, eller siddet med citronmund? :lol:
    -og velkommen her til siden :-)

  • Frank skrev:
    17. marts 2008 kl. 21:01

    Niels læser højt i dansktimen:Go-ete var en stor poet.
    Nej siger læreren, oe siger ø, ved du nok.
    Nåh ja, siger Niels, Gøte var en stor pøt.

  • 17. marts 2008 kl. 21:06

    Frank,
    Ups, det må være svært at være lærer nogle gange ;-) -især når nu Niels er så kvik :-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.