Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pa-vej-tilbage-til-valdemarsro/

På vej tilbage til Valdemarsro!

Ann-Christine Hellerup Brandt

Jeg har igennem noget tid været lidt fraværende her på Valdemarsro. Sådan. Så er det sagt! Men det er jeg ikke længere og det er nok derfor jeg fortæller det nu.

I har nok godt kunnet se det lidt på mine blogindlæg, både i kvaliteten og hyppigheden, ikke mindst.

Og så kommer der nu lidt om hvorfor …

Jeg opdagede blogverden i starten af 2007, da jeg googlede ‘ biscotti’ og havnede på en blog og blev hel opslugt af bloguniverset. Herfra opdagede jeg flere og flere spændende blogs og fik en lille spirende lyst til selv at starte op. Det gjorde jeg så i midten af 2007. Vi boede på det tidspunkt i et andet land, og inden at du synes det lyder enormt eksotisk og spændende, så var det altså bare lige på den anden side af Øresundsbroen. Vores hus lå i et lille hyggeligt område, kaldet Valdemarsro. Deraf kom navnet på bloggen her. Vi elskede vores hyggelige svenske hus og vores have, men bortset fra det så var der røvkedeligt. Det var der altså! Men så begyndte jeg at blogge og kastede mig ud i domænekøb og i at rode med koder, html, design og layout i wordpress. En tidsrøver uden sammenligning, men også sindsygt hyggeligt og meget, meget lærerigt.

I starten bloggede jeg om min have, om mad, om opskrifter og bare sådan om vores hverdag. Altid med fokus på alt det hyggelige. Jeg var helt hundrede anonym og sådan skulle det være. Dengang. Jeg synes det var rart og havde ikke lyst til at min ‘virkelige’ omgangskreds og familie skulle tage stilling til det jeg skrev. Men i bund og grund så har jeg aldrig haft et behov for hverken at råbe eller skrive grimme ting, og ja, jeg kan stå ved alt det jeg skriver, så anonymiteten vogtes ikke i samme grad længere.

Nå. Men så ændrede livet sig. Vi solgte huset, flyttede til Østerbro og blev vilde med København. Igen. Jeg blev gravid med Johan og Julie og bloggede så en hel del om graviditeten og min hverdag på Østerbro. Så fødte jeg Johan og Julie og bloggede om livet som tvillingemor. Og så gik jeg lidt kold i det…… Jeg havde ikke lyst til at Valdemarsro kun skulle blive en mor-dagbog eller en blog om Johan og Julie. Ikke at der er noget galt i det, jeg synes morblogs er skønne og læser ret mange i øjeblikket. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg egentlig ville med denne blog, og ville jeg noget? Har jo faktisk aldrig rigtig taget stilling til det, men har bare gledet med hvor ordene flød hen. Nu var de så pludselig gået lidt i stå og i ring og jeg manglede noget. Altså ikke sådan at bloggeriet nogensinde har været pligtagtigt, overhovedet ikke.

johan-og-Julie

Så startede jeg så et site sammen med Louise. Og ja, det tog en masse tid. Tid, man ikke har i overflod som forholdsvis nybagt mor. Men er man født med en konstant appetit til at at sætte skibe i søen, så er det svært at lade være, selv om tiden ikke umiddelbart er der. Det har hjulpet på det at Johan og Julie været nogle nemme, søde, sjove, sovebabyer største delen af tiden, om end nogle dage også har været rigtig hårde. Louise er skøn og fantastisk og jeg er også rigtig glad for vores fælles site, så var det der jeg kunne være MOR med store bogstaver og blogge kun om det. Tilbage var så Valdemarsro, som jeg jo var blevet lidt træt af, ikke rigtig vidste hvad jeg skulle stille op med. Jeg mener, jeg er jo mor herhjemme og det fylder hele mit hjerte og 95 % af alt min tid – så hvad pokker skulle jeg så skrive om på Valdemarsro?

Men så kom jeg til at savne min gamle legeplads. Valdemarsro. Kom til at savne at at skrive om Madlavnings og kogekone-mig, bage-glade-mig, shoppe-shoppe-shoppe-mig, ego-mig og ja også stadigvæk mor-mig. For det fylder jo det meste. Og de to krudtugler er det største og skønneste i hele verden.

Da jeg blev gravid forsvandt min madglæde som dug for solen. Jeg fik den ledeste kvalme og kunne ikke klare synet, tanken eller duften af andet end friskpresset appelsinjuice og frugt. Som jeg blev større, forsvandt kvalmen. Men min mave blev så stor at jeg ikke kunne stå og bage eller lave mad ved køkkenbordet. Og jeg gad stadig heller ikke. Indtil nu har jeg enten haft for meget at se til, for lidt lyst, for lidt tid eller bare været helt og aldeles fantasiforladt til at stå i køkkenet. Men nu er lysten vendt tilbage. Jeg har lyst til at eksperimenterer med mad, nye opskrifter, nye krydderier og jeg glæder mig til at introducere mine børn mere og mere til glæden ved god mad og det hyggelige måltid. Og jeg glæder mig til at skrive om det. Ikke mindst!

Måske kommer Valdemarsro til at handle ret meget om mad, måske om børn, måske om shopping, om København og om alt muligt andet fremover. Men jeg har fået lysten tilbage til at blogge her, og det er da helt rart. Faktisk.

og PPS. bare lige hvis nogen skulle misforstå overskriften, så er vi ikke på vej tilbage til Valdemarsro. Altså i Sverige, vel! Men bloggen og mig, ja!

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




21 kommentarer
  • Marianne skrev:
    14. januar 2010 kl. 19:41

    Jeg synes det er rart du er på vej her tilbage til!

  • henriette skrev:
    14. januar 2010 kl. 21:31

    hihi – kender dig ikke .. men hold op hvor er du sød ;o) det var et “brev” lige fra hjertet..

  • 14. januar 2010 kl. 21:49

    Jamen velkommen tilbage, og selvom jeg er “ny” læser af din blog, ser jeg meget frem til at følge dig, da dit “kom tilbage indlæg”, fik gjort mig rigtig nysgerrig.
    Knus Irene

  • Sifka skrev:
    14. januar 2010 kl. 22:08

    Dejligt, at høre fra dig:)

  • Mette skrev:
    14. januar 2010 kl. 22:42

    Hej! “Fandt” dig inde på min blog. Glæder mig til at følge med hos dig og lade mig inspirere af din lækre mad :)
    vh Mette

  • Trine skrev:
    15. januar 2010 kl. 00:14

    En legeplads af hjertet!
    Dét er Valdemarsro – din blog, dine regler :-D

  • Ann-Christine skrev:
    15. januar 2010 kl. 08:32

    Tusinde tak!

    Og stort velkommen til jer, som ikke har været her før :)

  • Jonna skrev:
    15. januar 2010 kl. 09:42

    Det lyder hyggeligt at du har fået lysten tilbage.
    Har kigget nogen gange, men som du siger ikke meget du fik skrevet. Men er klart med 2 dejlige unger ændrer tingene sig.Så hyggeligt du er her igen.

  • Madame skrev:
    15. januar 2010 kl. 14:29

    Haha, det var vildt godt skrevet, kære du :-)

  • Polka skrev:
    15. januar 2010 kl. 16:56

    Jeg vil glæde mig til at læse mere herinde!

    Hyggeligt, du er blevet fast læser hos mig. Tak!!

    Polka

  • 15. januar 2010 kl. 21:36

    Dejligt at du er tilbage her på siden :-)

    Kan sagtens følge dine tanker om, hvad bloggen skal bruges til. Af samme årsag har jeg valgt at lave en anden blog til ren babysnak (sig til i øvrigt, hvis du vil læse med der også) og beholde Grønlandsposten til diverse hverdagshistorier.

  • Tulip skrev:
    15. januar 2010 kl. 23:07

    Du er så dejlig kære søster

  • Kagekonen skrev:
    16. januar 2010 kl. 19:05

    Velkommen tilbage, du har været savnet!

  • AC skrev:
    16. januar 2010 kl. 20:17

    Årrrh mand! Har også savnet jer! :D
    Tak for at I hænger ved, det er sgu hyggeligt!

  • AC skrev:
    16. januar 2010 kl. 20:19

    Og du søde dame oppe på grønland, jeg vil da meget gerne læse med på din tvillingeside :)
    Send evt en mail med info: mail snabela thegreenfactory punktum dk

  • Deborah skrev:
    16. januar 2010 kl. 21:52

    Jeg har også savnet dig, men forstår da godt din “træthed” – som jeg også i perioder lider af. Måske af andre årsager, men ikke desto mindre, får jeg altid lysen tilbage, og det varer som regel ikke mange dage. Så uanset at jeg med mellemrum bliver træt af det, så kan jeg nok ikke holde mund ;-) Godt du heller ikke kan.

  • Ann-Christine skrev:
    16. januar 2010 kl. 23:21

    Ihh altså, I gør mig glade :)
    – og Jeg kan ikke helt følge synpunktet om Liselottes blog som jeg er rigtig glad for at følge med på…

  • Tina skrev:
    19. januar 2010 kl. 21:48

    Hvor er det dejligt du er tilbage igen-jeg har virkelig savnet dig :0) jeg har nydt at læse med det sidste års tid. Er du mon stadig kernesund????

  • Ann-Christine skrev:
    20. januar 2010 kl. 09:00

    Tak Tina :)
    Kernesund, næææh nej :) Den slags har jeg slet ikke tænkt over, mens jeg var gravid og i de første mange måneder efter. Jeg bliver helt sikkert aldrig ‘kernesund’ igen. Ikke på konceptmåden i hvertfald. Men reelt er min livsstil jo meget sund, men uden forbud og restriktioner.
    Sååå jeg er mere til at tro på at de lækre, økologiske rene fødevarer er godt. Også selvom det er mælk, brød, eller indmellem ting med sukker i :)

  • Line skrev:
    21. januar 2010 kl. 09:26

    Et lidt forsinket “nej hvor er det dejligt at du er tilbage”. Jeg havde næsten helt glemt din fantastiske blog indtil i går da min kæreste ville lave burger (med de der super gode boller med oliven!). Det er ved at være længe siden jeg var herinde – det gik ligesom lidt i stå når der sjældent kom noget nyt.
    Nå men velkommen tilbage, det er rigtig dejligt :-)

  • Mor skrev:
    21. januar 2010 kl. 09:27

    Et varmt velkommen tilbage!
    Hold da op for et energibundt du er! Ret flot alt det du overkommer synes jeg, og hver ting til sin tid, som du også beskriver på en god og sjov måde :-) Fornøjelig læsning!