Der er mange bøger, jeg læser og synes er helt fantastiske. Heldigvis – det er jo en lille trøst, hver gang man er færdig med en særlig bog, at der er så uendeligt mange fantastiske bøger at tage fat på.
Indimellem er der en fortælling, som efterlader et særligt stort indtryk. Flere af de bøger, jeg har læst de seneste år om de to verdenskrige har gjort meget stort indtryk på mig – og Sarahs Nøgle er en af de bøger, jeg ikke glemmer igen.
Sarahs Nøgle sætter fokus på de tragiske handlinger og begivenheder i Frankrig under 2. verdenskrig, hvor over 13.000 jøder i samarbejde med den franske regering og det franske politi, den 16. juli 1942 blev ført væk fra deres hjem, hverdag og helt almindelige liv – og til først en fangelejr i Frankrig og derfra videre til Auschwitz, hvor langt de fleste blev henrettet.
Selv om fortællingen i Sarahs Nøgle er fiktion, så var begivenhederne som historien er bygget på for mange børn og voksne, den mest forfærdelige virkelighed …
Sarah var 10 år, da det bankede på døren til familiens hjem i Paris. Hendes far havde gemt sig i kælderen om natten – rygtet var, at alle jødiske mænd over 16 år, ville blive ført bort den aften og nat.
Men virkeligheden var værre end rygtet og alle jøder i Paris blev arresteret.
Sarah var sikker på at det måtte være en fejl, så hun gemte sin fireårige lillebror på deres hemmelige sted – så han kunne være tryg og i sikkerhed til familien kom hjem igen …
Det er en hjerteskærende fortælling! Men også smuk og velskrevet. Sproget flyder ubesværet og hele historien fra dengang fletter sig ind i en fortælling fra i dag.
Fortællingen er så virkelighedstro, tankevækkende, velskrevet, lærerig og sætter fokus på historien, med en (for mig) ny vinkel.
Det er et par uger siden jeg har læst bogen nu og stadig er jeg meget berørt over den.
Jeg kan kun varmt anbefale jer at læse den!
Bogen er i øvrigt filmatiseret under titlen “De kaldte hende Sarah” – er der mon nogen af jer der har set den?
