Under 40 minutters kørsel fra Glasgow, kommer man til den fantastiske natur omkring Loch Lomond. Skotland viste sig virkelig fra sin allerbedste side, først en smule tåge og dis, så opklaring og en himmel med skyer, solskin og en god fornemmelse af, hvordan det skotske vejr på få timer kan skifte fra sol til regn og hvordan naturens kræfter virkelig kan tage fat og være voldsom i det skotske højland.
Jeg besøgte Shantron Farm, som driver kvæg og får, samt avler spiselam. Skotland har kæmpe store arealer med natur, hvor det er umuligt at dyrke noget som helst pga de store mængder regnvand i landet.
Fåreavl og produktion af lammekød er til gengæld en mulighed og samtidig er dyrene med til at vedligeholde naturen, så den ikke bliver fuldstændig ufremkommelig. Jeg sætter meget stor pris på at spise kød fra dyr, som er enten økologisk eller hvor dyret har levet et så naturligt og frit liv, som muligt – det var derfor en stor fornøjelse at høre om og se, hvordan dyrene her i det skotske højland lever ude hele året. Om vinteren får de supplere deres næring, men ellers så lever de af græs året rundt fra de kæmpe store arealer og er på den måde naturens vedligeholdere. Sæsonen for skotsk lammekød ligger fra slutningen af september frem til januar og det er således ikke til vores traditionelle danske påskelam, at vi skal spise skotsk lammekød – men lige nu.
Ej, men er der ikke bare smukt? Jeg sendte sms til Martin i lørdags, om at Skotland nu står højt på vores rejse-ønskeliste, som familie. Shantron farm har bed & breakfast og jeg kunne da lige forestille mig en uges ferie med natur og skønhed, så langt øjet rækker.
Gæstfriheden er stor og den skotske accent er så charmerende – og uhmm, vi blev budt på både kaffe og lækre hjemmebagte kager, pandekager og lemoncurd. Jeg er blevet meget inspireret til nye opskrifter på denne tur – både til det søde køkken og til aftensmadsretterne. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror dog ikke haggis kommer på bloggen – men jeg har til gengæld fået lyst til at lave endnu flere retter med lammekød.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Til orientering ligger Loch Lomond et godt stykke fra Højlandet i – netop Lavlandet. :) Ind imellem taler man om the Central Belt. Men pæne billeder. :)
Jeg kan kun på det varmeste anbefale haggis – nu er det jo Burn’s Nicht lige om lidt, og så er den et must. Med neeps ‘n’ tatties.
Iiih, hvor fint. Skotland har et helt specielt sted i mit hjerte, da jeg flyttede dertil alene da jeg var 16 år. Det er uden tvivl et af de mest fantastiske lande og naturen er bare så skøn at være i!
Dét kan jeg godt forstå ♥ Jeg er virkelig også så glad for at få en fornemmelse af landet og ikke mindst smag for meget mere.
det er fine billeder, du har sat på fa Scotland. Jeg er ny på min blog og kan foreløbig kun sætte et billede ind hvert indlæg. Men jeg lærer nyt hele tiden.
Hej Maria,
Mange tak og stort tillykke med din blog.
Og ja, små ting kan virkelig drille i starten indtil man lige lære det hele. Rigtig god fornøjelse med det
Kh AC