– farvefestlige kokosskaller –
Vietnam er farverig og et land fyldt med liv, larm og udendørs aktiviteter. Livet leves i høj grad på gaderne og man samles til en kop grøn te på en fortovskant, hilser på hinanden på gaden og har travlt med at komme fra destination til destination på scootere. Sidstnævnte kan i øvrigt snildt kan transportere en hel familie, et par grydefulde varm suppe.
Overalt dukker der små ‘butikker’ op på gaderne. Små boder med frugt, kastanjer, nystegte donuts eller fintklippede postkort til at folde ud og man kan ikke gå mange meter, før en cykeltaxa tilbyder et lift rundt i byen; bare én time til en helt særligt god pris, lige nu.
Har man en spand, så kan den fyldes med fodfil, neglesakse, neglefiler og et par flasker neglelak eller med en flaske lim, lidt skopudsemiddel og vupti, så har man en transportabel pedicure/manicure transportabel fortovsssalon eller en lille skopudseforretning. Skopudserne er lynhurtige til at spotte minimale revner i læderet på et par sandaler, når man går forbi dem. Og pludselig, så stod Martin der på fortovet, med én bar fod og prøvede at få sin sandal tilbage, mens skopudseren ihærdigt limede løs på sandalen og prøvede at overbevise ham om, at sandalen i den grad også trænger til at blive pudset.
Det er så skægt og man lærer hurtigt at navigere i virvaret.
Lidt andre små glimt fra den sidste uges tid:
-Vietnamesisk iskaffe og læsning om aftenen –
– taknemmelighed for skønheden i kombinationen: solnedgang og palmer –
– den mest frisktlavede kokosmel, det fåes ikke bedre –
– de bedste forårsruller og den lækreste madinspiration –
Fantastisk fortryllende:-)
Tak for du deler så meget ud til os andre….
Det er en sand fornøjelse herfra :)
Åh, hvor er det dog fine små lykkeglimt, du samler sammen.
Ja, ik´ der er mange små fine øjeblikke :)
Så fine billeder med helt vidunderlige farver og det er som om man næsten kan dufte og smage maden også! Hvor er det skægt, den historie med sandalen, der da godt nok lige skulle have en omgang!! :-D
He he, du skulle lige have set det – du ville også have leet højt ;)
Hvor bliver man dog i dejligt humør af dine dejlige billeder – også lidt misundelig :-)
Nu kan jeg tage glad på arbejde – tak for det
Hvor er det dejligt at høre – lidt solskin sendt med blog-postkort til Danmark :)
Kæreste Ann-Christine!
Jeg ville bare takke dig for alle dine fantastiske rejse tips. Du har næste været med på vores vietnamesiske eventyr.
Vi er lige vendt hjem efter tre fortryllende uger og er alle fire ganske forelsket i landet!
Vi har børn på 7 og 11, som begge var med på Ms. Vy cooking class. Det ville vi nok aldrig have gjort, hvis ikke jeg havde læst din beskrivelse. Tusind, tusind tak.
Kærligst
Line og co..
Kære Line,
Hvor er det altså bare helt vildt dejligt at høre!
Vi havde jo virkelig den mest mindeværdige og helt særlige rejse til Vietnam, som står for noget ganske særligt i vores familie, så det er bare ekstra ekstra skønt at kunne dele det videre og at vores tips kan bruges til at skabe egen mindeværdige rejse.
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre :)
Rigtig dejlig sommer til jer
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Tak for dine skønne opskrifter, men også de inspirerende rejseberetninger. Vi har også været afsted med vores 2 drenge i henholdsvis Sri Lanka og Thailand, hvilket har givet os de mest fantastiake oplevelser sammen som familie. Det er bare den største livsglæde, og jeg er SÅ ærgerlig over, at man nu skal, med god grund desværre, skamme sig over at flyve. For det er for os, det vi helst vil bruge alle vores penge på. Hvad tænker du om det dilemma.?
Mit egentlige spørgsmål er om du t en måneds rejse, fordi vi overvejer at spontant være trodsige og tage afsted alligevel,ville anbefale Vietnam eller Bali m gili.øer? Begge steder lyder fantastiske. Hvilket land følte du var nemmest at rejse rundt i, billigst, tryggest, mest autentisk, smukkest og med smukke øde strande, og andre prioriteringer?
Tak.
Kh.
Lisa
Hej Lisa,
Mange tak for din søde hilsen.
Det er svært at svare kort på, men flyvning ift miljø er da noget vi har talt om, også herhjemme.
Der går ofte mange år mellem vi flyver. Vi rejser og tager gerne på ferie i køre afstand, men vil holder også meget af at rejse længere væk, selv om det ikke er noget vi gør ofte.
Min holdning er nok i bund og grund at der er mange knapper, vi alle sammen kan skrue på ift miljø; tøjindkøb (både mindre og bedre miljøvenlig kvalitet), mindre forbrug og smid væk, økologi, valg af bil (vi kører primært på el og har en hybrid), investering af sin pensionsopsparing i miljøvenlige virksomheder osv osv.
Der er mange, mange muligheder for at gøre en masse godt og justere en masse til. Ingen kan eller skal dømmes for ikke at gøre alt, men vi kan alle gøre en del.
Jeg vil ikke skamme mig over at nyde en dejlig ferie om på den anden side af kloden, og det vil kunne vi fint finde på at gøre igen til næste år eller senere – men vi vælger nok blot generelt at rejse med fly lidt sjældnere, end vi ville tænke over for 5 år siden.
Mht Vietnam og Bali, så er begge steder helt utroligt fantastiske. Skulle vi rejse efter alle de kriterier du nævner, ville jeg personligt vælge Vietnam – men det er et svært valg mellem de to steder.
God fornøjelse med rejsedrømmene og planlægning
Kh AC
Tak for din gode lange redegørelse omkring klimatanker og rejsedestination?