Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-35/

Små glimt

Bali_Valdemarsro

– verden er så uendeligt stor og fyldt af eventyr –

Vi er virkelig kommet i et godt rejseflow sammen og har vænnet os til denne nye slags hverdag for en tid, som hele tiden byder på nye eventyr, nye steder at sove, nye ting at se og opleve og bare i det hele taget tid, tid, tid. Det er vidunderligt!

De sidste dage har budt på eventyr med delfiner og sort sand i Lovina og nu er vi rejst videre til Gili øerne, hvor der slet ingen motortrafik er – alt transport foregår med hestevogn, cykel eller man går. Her er stille og absolut intet at lave udover at bade, læse, snorkle, lege, tegne, snakke og spise god mad – det er pænt herligt

Og så er her virkelig dårlig internetforbindelse og i nogle timer midt på dagen er strømmen til øen slukket og strømforsyningen kører via en generator. Det er faktisk ganske charmerende. Jeg håber derfor at I vil hjælpe hinanden lidt i kommentarfeltet, hvis I opdager et ubesvaret spørgsmål, som I selv lige kender svaret på. Jeg besvarer som vanligt alle kommentarer, men er bare ‘liiidt’ langsom til det i disse dage til det, så pt. der kan snildt gå nogle dage, inden jeg selv får svaret.

Mht til nye blogindlæg, så er jeg knap så stille på bloggen de næste dage. Her på rejsen er jeg nemlig lidt bagud i forhold til hvad vi oplever, så i denne uge har jeg planlagt indlæg med masser af billeder og fortællinger om ‘Indiana Jones kulisser og aber i Ubud’, om chokolade og verdens dyreste kaffe og andet fint.

Ha´ en rigtig dejlig mandag alle sammen

beach-club

– luksus liv på en beachclub i Lovina for en dag –

badebro

-Mine sødeste ællinger på en badebro i solnedgangen –

leg-i-sand

– leg i sandet –

frugt-bali

 -frugtbod med alverdens kendte og ukendte frugtsorter, så lækkert! –

hvis-det-er

– tid til at læse, skygge under en parasol, Helle Helle og iskaffe, det er en ret god kombi –

 

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Tulip:
    7. april 2015 kl. 21:23

    Hvor er det dejligt at læse om, ren nydelse og nærvær, hvad mere kunne man ønske sig!

    • Ann-Christine:
      9. april 2015 kl. 09:18

      Ikke meget mere end det … Måske at du også var her ;) Dét kunne være tophyggeligt

  • Kathrine:
    6. april 2015 kl. 20:01

    Jeg har godt nok aldrig rigtigt overvejet Bali som en mulig destination – men jeres delfin udflugt lyder fantastisk :-)
    Jeg ved ikke om i når til Laos (Luang Prabang) på jeres rundrejse, men hvis i gør, så skriv endelig! Jeg kan massere af tricks ;-)

    Kathrine

    • Ann-Christine:
      9. april 2015 kl. 09:04

      vi når ikke at komme forbi Laos i denne omgang. Men smådrømmer allerede om en tur til om nogle år – måske med Laos, Cambodia, Vietnam og Kina næste gang …
      Nu må vi se, der er jo simpelthen så mange fantastiske steder :)

  • Kaya Olsen:
    6. april 2015 kl. 14:20

    Dit billed “leg i sandet” minder mig utrolig meget om Inception. Dine børn ser vidunderlig ud, og jeres ferie lyder fantastisk. At læse dine blogindlæg får mig til at drømme mig langt væk. Det er så dejligt.

    • Ann-Christine:
      9. april 2015 kl. 09:01

      Dejligt at rejseglæden smitter :) – og ja, de er skønne! (Og nogle værre banditter, ind imellem også, ha ha)

  • Vis alle 12 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.