♡ græskar lygter bliver til ♡
Så dejlig en efterårsferie vi har haft.
Vi har haft dovne dage, dage med fine aftaler, gode oplevelser, hyggedage, lavet ingenting, lavet græskarlygter, kedet os lidt indimellem, bagt kager og spist god mad og de sidste par dage kom vi helt ned i sådan et lækkert hyggegear og en ferierytme, som (med lidt god vilje) nærmest mindede om vores 4 måneder i Asien i foråret.
Og uanset om hverdagen er vældig fin og jeg holder meget af den, så har det været en smule vemodigt at afslutte ferien i denne omgang. Sådan er det vist for mange efter en rigtig god ferie. Så jeg tror lige at der skal tænkes nogle ekstra hyggelige eftermiddagsting ind i denne uge, så vi får en helt god start på hverdagen nu igen :)
Rigtig skøn ny uge til jer alle – her er lidt glimt fra vores efterårsferie og den seneste uge …
♡ Et lille glimt fra vores soveværelse med nye hjemmelavet sengebord og sengegavl ♡
Det er blevet så fint og hyggeligt og lige om lidt vil jeg redigere resten af billederne og gøre klar til et indlæg om soveværelse DIY til i morgen.
♡ Molly ♡
♡ Aftenhimmel i efterårsferien ♡
♡ Mine tre ♡ på skovtur ved Pinds Mølle ♡
Først ville Johan og Julie slet ikke med i skoven, men da vi først kom afsted blev de så vilde med det at de ikke ville hjem igen … Skoven er fantastisk at gå på opdagelse i og bestige ‘bjerge’ og ikke mindst finde en hel kurvfuld af skovens skatte; flotte pinde, spændende svampe, blade, fint mos, små dyr og skovbundsmagi sådan i det hele taget.
♡ mos og svampe ♡
♡ spændende fund ♡
♡ Efterårsblade og skovbund ♡
Wauw sikke nogle fine billeder :-)
Tusind tak :)
Hvor er det nogle gode billeder. Du er virkelig dygtig til det med billeder!
Tusind tak, det er jeg glad for at du synes :)
Dejlige billeder :) Har det på samme måde mht. ferieslut, selvom vi kun havde et par feriedage torsdag og fredag. Nogen har totalt slugt energien i dag, på trods af at jeg har følt mig frisk og udhvilet i alle fridagene. Sådan er mandag vist bare.
Plejer faktisk at være helt glad for mandage, men synes godt nok den var lidt op af bakke i denne uge ;)
Lidt efter-ferie-blues