Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-78/

Små glimt

banh mi

♡ Banh Mi fra Taste Mi i Aarhus ♡

Denne weekend har været god for mig og jeg er helt glad, motiveret og optanket med god energi denne mandag morgen. Vi har været til bålhygge og snobrødsbagning med Johan og Julies klasse, været en tur inde i byen og købe tøj, sko og hentet lækre Banh Mi med hjem – som smagte helt rigtigt, sendte vores smagsløg en tur tilbage til yndlings Vietnam og en masse rare minder fra vores rejse blev bragt frem igen. Jeg skal i den grad have lavet mere asiatisk mad snart. Fik sådan lyst til det efter første mundfuld banh mi (prøv i øvrigt denne banh mi burger, den er også forrygende!) Og så har vi været til konfirmation, det meste af i går – hygget, snakket, spillet bordtennis og derudover har jeg fået læst en del.

Alt sammen så rart og tiltrængt.

Nu vil jeg i gang med at signere og pakke en hel masse bøger, som skal sendes med posten i dag. De er bestilt til mit weekend fødselsdagstilbud, hvor vi giver 25 % rabat på min bog i ValdemarsroShop – og så er det jo ‘lidt’ kikset, at jeg kom til at skrive en forkert og udløbet rabatkode på bloggen og i nyhedsbrevet i (ups) Der er sendt rettelse på nyhedsbrevet, men i så fald I ikke er tilmeldt det og gerne vil købe bogen, så er den rigtige kode er april2016 og den gælder hele dagen i dag med.

blomstrende ideer

♡Fin ny blomsterinspirerende bog i gave fra Julie Wettergrenæblekvist

♡Lige på nippet til at springe ud med fine æbleblomster ♡ frittata

♡Frittata til morgenmad med spinat, chili, bacon, feta  – Mums! ♡ salat langhof og juul

♡ Lækker forårssalat med varmrøget laks og skøn smag på Langhof og Juul ♡
rullegræs

♡Rullegræs – fantastisk opfindelse, jo! ♡

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




6 kommentarer
  • Trine skrev:
    18. april 2016 kl. 10:33

    lyder som en dejlig weekend.
    Elsker også asiatisk/vietnamesisk vej, så er interesseret i hvor du hentede sandwich henne – et sted som kan anbefales. Går ud fra det er i Århus?

    • Ann-Christine skrev:
      19. april 2016 kl. 08:38

      Det er nemlig Aarhus og du finder det her: http://www.tastemi.com – der er kun Banh Mi på spisekortet, men de smager til gengæld rigtigt, det kan ellers være temmelig svært at få rigtig vietnamesisk mad her i byen.
      Kh AC

  • Louise W. skrev:
    18. april 2016 kl. 17:57

    Lyder som en super dejlig weekend :)
    Har bestilt bogen og glæder mig så meget til at modtage den :)
    Som jeg skriver hver gang jeg skriver en kommentar, så er din blog bare fantastisk :) Kigger ihvertfald forbi flere gange i ugen :)

    God aften :)

    Venligst Louise :)

    • Ann-Christine skrev:
      19. april 2016 kl. 08:47

      Dét er jeg glad for at høre :) Og jeg håber du bliver rigtig glad for bogen også.
      Rigtig skøn dag til dig
      Kh AC

      • Louise W. skrev:
        19. april 2016 kl. 13:50

        Har netop modtaget bogen og sidder og kigger i den :) Den skal ihvertfald nok blive brugt – TAK :)
        Mener jeg på et tidspunkt læste at nissen havde været på spil så der var en fejl i en opskrift. Kan du huske hvilke opskrift det var? :)

        Venligst Louise

        • Ann-Christine skrev:
          20. april 2016 kl. 09:50

          Åhh, ja – godt du huskede det. Det er brownies opskriften – der står 500 g mel, det skal rettes til 50 g
          Og tusind tak, jeg håber du bliver glad for den
          Kh AC