Søde saltede mandler


Søde ristede mandler er en nem og lækker snack, som er perfekt til en fredag aften med et godt glas vin og også bare til en god varm kop te.
Hvor var det rart at komme hjem igen i går aftes! Jeg blev hentet ved toget af hele familien og fik rigtig mange kram og kys, inden vi kunne sætte os ind i bilen. Jeg puttede børn og inden de faldt i søvn, hviskede vi sammen om store og små oplevelser fra de seneste dage. Det er rart at være på farten, med alenetid, oplevelser, nye indtryk og masser af inspiration – men det er altså helt fantastisk, at komme hjem igen og være sammen med de allerdejligste!
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 portion

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Søde saltede mandler
- 130 g mandler
- 1 tsk honning
- 1 spsk vand
- 1 tsk flagesalt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rist mandlerne, så de er gennemvarme og sprøde på en tør pande.
Tag panden af varmen i et halvt minuts tid og tilsæt så honning og vand.
Tilbage med panden på varmen og rør rundt til vandet er fordampet.
Tag mandlerne af og skil dem fra hinanden på et stykke bagepapir.
Drys med flagesalt og så er de klar til servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Dejlige opskrifter du har ??
Hvor længe kan disse mandler stå? Tænker nemlig jeg vil lave en stor portion så der både er til hygge og til tapas på lørdag ?
De kan fint holde sig en uge tid eller mere :)
åhr, hvor det lyder som helt rigtigt nærheds-tid, og lækker ny måde at lave mandlerne på, i hvert fald for mig:)
Jeg elsker de aftener, specielt efter et par dage med drøn på og fuldt program.
Mandlerne er også nye for mig, plejer at tilberede mandlerne enten salt eller sødt – og så kunne jeg ikke bestemme mig forleden, så det blev en dejlig kombi ;)
Sikke en dejlig modtagelse du fik :) Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at være væk fra sine små i lidt længere tid. Der går nok længe endnu, før jeg opdager, hvordan det føles – mine to skønne piger er nemlig kun 6 måneder :)
Hvor er den fine pose fra?
Mvh. Kirsten
Ja, det var virkelig fantastisk!
Hvor dejligt med to små skønne tvillingepiger :)
Der gik også længe inden jeg var væk fra Johan og Julie første gang, nu er de så store så det faktisk er lidt rart en meget sjælden gang at prøve at savne i et par dage. Men jeg kan også godt mærke på dem, at jeg behøver bestemt ikke at gøre det til en vane, omend de også har råhygget sig sammen med Martin i de dage jeg var på farten :)
Posen købte jeg i Søstrene Grene for nogle måneder siden.
Kh Ann-Christine