Få Premium
‘Still Alice’ eller ‘Jeg er stadig Alice’, som den hedder på dansk, er en bog der virkelig har gjort et stort indtryk på mig. En af dem, som bare må have knyttet et par ord til sig, og en stor anbefaling med på vejen.
Jeg læste den engelske udgave på vores rejse i foråret og på vej hjem fra Asien var jeg så heldig at den blandt udvalget af film i flyveren, så jeg tog chancen og så filmen også. Det plejer ellers at være lidt enten/eller for mig. Specielt hvis jeg har læst en v i r k e l i g god bog, så har jeg ikke lyst til at få oplevelsen ødelagt af at se en film, der kun når bogen til sokkeholderne. Åh, man kan blive så skuffet, ik´- men omvendt også få dobbelt op på oplevelsen, hvis filmen holder.
Men her var bog og film begge spot on!
Både filmen og bogen formår at formidle et vigtigt budskab.
‘Still Alice’ handler om Alice Howland, som er en højt respekteret og meget dygtig professor på Harvard Universitet. Derudover er hun mor til tre voksne børn og lever i et kærligt og godt ægteskab. Hun er lige blevet 50 år og stortrives, nyder livet og har travlt på den gode måde. En sej og dygtig kvinde, som har skabt sig et liv med passion og god balance mellem familie og karriere.
Men pludselig begynder hun at glemme små ting. Et ord i en forelæsning, aftaler, og en dag glemmer hun hvor hun er på en af hendes kendte løberuter. Hun tænker at det skyldes travlhed og måske en begyndende overgangsalder og søger læge for at få det afklaret. Efter adskillige undersøgelser får hun diagnosen Alzheimers. Man følger på nært hold, hvordan sygdommen langsomt påvirker flere og flere ting, hvordan Alice kæmper med at beholde det liv hun kender og hvordan hun håndtere både at have Alzheimers og stadig at være Alice.
Jeg får stadig helt kuldegysninger over hvor historien og over vigtig jeg synes den bog er!
Det er sådan en virkelighedsnær bog, med et godt budskab og noget på hjertet og jeg vil varmt anbefale den som et ‘must read’. Oven i det er den letlæselig og skrevet i et dejligt flydende sprog, så man blot kan ligge sig på et tæppe i haven eller ved stranden og læse. Husk solbriller – det er en af dem som godt kan frembringe tårer.
Vi har tidligere haft den oppe at vende her på Valdemarsro.dk i kommentarfeltet, under andre gode ‘bogsnakke‘ og jeg ved at en del af jer har læst den allerede. Havde I samme gode oplevelse med den som jeg, og oplever I også at den stadig sidder lidt i jer, længe efter?
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
I øvrigt: Hvor er tekanden mon fra? :)
Fra Marimekko :)
Synes ligesom dig, at den er fantastisk! Min bedstemor lider af demens, så den gik direkte i hjertet. Øv, for sygdom, men hurra for vigtige bøger og gode læseoplevelser :)
Ja, det kan jeg godt forstå!
Det kan godt være hårdt at læse en bog, der bliver så vedrørende.
Har lige læst den, og det tog kun 2 dage. Den sidder også i mig, og har havde en helt underlig fornemmelse da den var læst færdig, og tænkte (som jeg gør efter en rigtig god bog), at det bliver svært for den næste bog jeg skal i gang med, at leve op til den…….
Virkelig god bog jeg har anbefalet til dem jeg kender :)
Med venlig hilsen Sarah
Åh ja, sådan har jeg det også efter en virkelig god bog. Kan godt lidt savne dem og personerne deri efterfølgende og hvor er det i grunden fantastisk at selv efter så mange, mange, mange fantastiske bøger – så kan man stadig have det sådan ‘at det bliver svært for den næste bog at leve op til’ :)
Kh Ann-Christine