Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sukkerfri-foedselsdag/

Ideer til de sukkerfri børne fødselsdage

sukkerfri børnefødselsdag

 

Mine to snart 8 årige børn har fødselsdag i denne uge og vi havde inviteret en del af familien i går til fødselsdagsfest hjemme i haven med brunsviger kagemand på kagebordet og grillen tændt om aftenen – vejret var perfekt og det var sådan en hyggelig dag.

Med skolebørn er vi lidt ude over sukkerpolitikker – i hvert fald i Johan og Julies skole. Men i langt de fleste institutioner som vuggestuer og børnehaver er der jo sukkerpolitik og regler for, hvad man må have med til fejring af fødselsdage af de søde små (hvilket jeg i øvrigt synes giver meget god mening, når de gælder de små størrelser).

Den sukkerfri retningslinje kan indimellem give lidt benspænd i forhold til at finde på noget lækkert at fejre fødselsdagene med – det oplever jeg ihvertfald på de forespøgsler, som indimellem kommer her på bloggen efter ideer til, hvad man kan have med af lækkerier uden sukker, til fødselsdage i vuggestue og børnehaven. Jeg har derfor samlet mine bedste tips, som inspiration til de sukkerfrie børnefødselsdage.

Her er 6 fine forslag til sukkerfrie fødselsdage i institutioner

  • Hverdagsmuffins – kan fint laves uden chokolade og så er de helt sukkerfri. De er nemme og hurtige at lave og smager skønt.
  • Gulerodssnurrer – de er så skønne og smager ærligt talt lidt af gulerodskage! Helt uden sukker, men med top karakter for at være smovsede og lækre.
  • Dadelkugler – kan evt serveres sammen med frugtspyd og ser ekstra festlige ud, når de serveres i fintfarvede minimuffinsforme.
  • Babyvenlige boller – Rigtig gode til vuggestuebørn. Pynt med flag, fødselsdagslys og server dem på fine servietter.
  • Vandmelonhaj med frugt og bær, så sød og skæg en ide og børnene elsker det. Se billedet nedenfor og erstat blot slik med frugt og bær.
  • Frugtspyd – alt mad på spyd hitter altid stort hos mine børn. Brug gerne et 4-5 varianter af melon, bær, vindruer, pære mv

P.S
Man kan også fint lade pynten gøre forskellen … fine servietter, flag, fødselsdagslys, terpentiner, vimpler og balloner. 

Alle fødselsdagsopskrifter finder I her >>

vandmelonhaj

Her er den skægge vandmelonhaj serveret med fredagsslik for mine børn herhjemme – men slikket kan fint erstattes med bær, frugt og rosiner. 

7 kommentarer
  • Cathrine Brandt skrev:
    22. maj 2017 kl. 11:28

    Dejligt med inspiration.

    Da min datter fyldte år og skulle have lidt med i dagplejen, så bagte jeg de her sunde muffins med gulerød og hindbær. De er søde, svampet og så gode. Jeg bager dem ofte og spiser dem gerne som morgenmad :)

    Ellers hitter gulerodskage-snurrer også hos min pige også. En kanelsnurrer med sund kanel-remonce uden tilsat sukker og gulerødder til at give endnu mere sundhed og sødme.

    • Maria skrev:
      1. juli 2019 kl. 12:43

      Jeg skal imorgen holde 1 års fødselsdag for mine tvillingedrenge, og skal i den anledning have noget sukkerfrit med i vuggestuen. Jeg har bagt disse muffins MANGE gange og de hitter, men har netop tænkt på at komme evt. Hindbær i, men har ikke helt magtet at springe ud i projektet, hvis det nu blev noget rod.
      Hvor maget hindbær/gulerod kom du i? Og fulgte du eller opskriften?

    • Ann-Christine skrev:
      22. maj 2017 kl. 15:03

      Lyder også virkelig dejligt :)

  • Terese skrev:
    22. maj 2017 kl. 23:01

    Den haj er det sejeste, jeg nogensinde har set!! Så fedt fundet på. Stemmer virkelig meget for blog indlæg med udskæringsteknik???

    • Ann-Christine skrev:
      23. maj 2017 kl. 12:59

      Tak! :)
      Det kunne da være jeg skulle lave en video med sådan en på et tidspunkt ;)

      • Terese skrev:
        5. juni 2017 kl. 15:00

        Jatak! Vi vil SÅ gerne bruge den som børneindslag til vores bryllup til august…så jeg krydser helt vildt fingre for en video inden da :) :)

        • Ann-Christine skrev:
          5. juni 2017 kl. 23:06

          Der er sat stort kryds med det forslag – håber jeg når det :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.