Figenkugler
Efter hele forårets hurlumhej med flytning, skoldkopper, sommerhusferie og pakkerod, så er jeg nu kommet ind i en virkelig god træningsrutine igen. Det gør virkelig noget godt for mig, mere energi og endnu mere lyst til sundt mad (til gengæld knap så meget lyst til kage og chokolade). Det skaber en ret god spiral af gode ting!
Men derfor kan man jo godt blive lidt lækkersulten, midt på eftermiddagen og om aftenen, når børnene er puttet. Det kan en smoothie snildt klare, men igår fik jeg sådan lyst til at lave figenkugler med flot grøn pistacie.
Arbejdstid 10 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Figenkugler
- 6 dadel, uden sten
- 4 tørrede figner
- 1 spsk kokosmel
- 5 hasselnødder
- 1 tsk lakridsrodspulver
- 1 tsk honning, eller kokossmør, som bindingsmiddel
- Drys/krymmel
- 1 tsk rålakridspulver
- 5 pistaciekerner uden salt, finthakkede
- 3 hasselnødder, finthakkede
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Blend nødderne og kokosmel i en foodprocessor, så det bliver til nøddemel.
Tilsæt de andre ingredienser og kør til det er en ensartet masse.
Tril små mundrette stykker som vendes i det ønskede drys.
De smager bedst, når de har været i køleskabet i en times tid.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Ved du om man kan bruge friske figner i stedet for tørrede?
Friske figner vil ikke binde massen sammen på samme måde, men hvis du kommer en ekstra dadel eller to i, så går det helt sikkert glimrende.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Super blog du har! Ved du hvor mange kalorier, der er i en portion? :)
Mange tak :)
Nej det ved jeg desværre ikke. Har hørt om sider på nettet, hvor man kan taste ingredienslisten ind og så regner den kalorier mv ud.
Lækkert lyder det – har du prøvet at bruge kokosolie frem for honning eller kokossmør, eller er det bare det bedste?
Tak for inspirende blog.
Mange tak og det kan du sagtens bruge – jeg er sikker på at det også vil smage super dejligt :)