Få Premium
Log på
Så her til aften tænkte jeg, at det kunne være ret så hyggeligt med sådan en lille sang for børnene at sove på.
Så jeg starter op på den smukkeste skønsang (sådan lyder det inde i mit eget hovede*) og det er en glad og munter børnesang og ikke spor uhyggelig.
En og en halv linie inde i første vers, bryder begge børn ud i synkrongråd, sådan rigtig ulykkelig gråd.
Helt ærligt, altså! Det kan de sgu ikke være bekendt. Jeg har dog valgt at putte det ind under kategorien ULVETIME og ikke tage det personligt – selv om det burde jeg nok, vil nogen mene.
*realistisk set bliver jeg nok aldrig kendt som noget stort sangtalent
Ha ha ha, er helt færdig over det. De er ikke særlige taknemmelige de to små basser ;-)
Men er de to ikke snart gamle nok til at komme på ferie? Savner jer alle meget allerede.
Kys kys Moster Tulipsen.
åh-hå-hå-hå-hå:D jeg kom altså også til at grine højt. Undskyld:)
utaknemmelige små skarn;)
Ja den var til at grine af, men er der ikke et ordsprog der siger at af børn og fulde folk skal man hører sandheden. Måske er sang stemmen ikke så ren?