Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vores-nye-mini-kokken/

Vores nye mini køkken

I en lille krog under trappen op til stuen på 1 sal, har vi indrettet et lille køkken og cafe område til Johan og Julie. Trappen til vores 1 sal og Johan og Julies cafe, er også en del af hele familiens  køkken/spisestue. Vi bruger rigtig mange af vores timer sammen i dette rum og det er vel naturligt at meget af børnenes legetøj også skal være her, hvor der leges rigtig meget. Jeg mener, uanset hvordan vi gør, så vil legetøjet nok finde sin vej ind i dette rum af huset ;)

Sådan en krog under en trappe synes jeg normalt godt kan være lidt svær at indrette, men der er fint med plads til to små krudtugler, deres køkken og cafe.

Jeg har valgt at male møblerne hvide, også det fine legetøjskøkken fra Janod, som de fik i julegave forrige år. Vi bor ret lyst og med hvide, grå og natur nuancer, så derfor skilte det lille røde og grønne køkken sig ret meget ud, i forhold til vores andre ting og møbler. Det giver meget ro i rummet, at det er blevet malet og alle deres legetøjsting giver stadig masser af farver. Lige nu er der ryddet op, men selv når hjørnet er i brug, når der leges og alle tingene er taget i brug, ser det (sådan rimelig okay) pænt ud. Jeg synes, at det er så fint, når børnenes ting, legetøj og behov for leg integreres i den almindelige indretning af hjemmet.

Johan og Julie er vilde med det. De har flere gange taget deres dukker og bamser med ind i køkkenet og laver suppe og bager kager til hele flokken. Der står også altid farveblyanter og papir klar, så de kan sætte sig ved det lille bord og tegne, hvilket Julie er flittigt gør brug af. Et par af mine favoritkogebøger står også her i børnecafeen, sammen med Emil fra Lønneberg og andre børnebøger. Lige overfor børnecafeen har vi nemlig en lille 2 pers. sofa, med bløde tæpper, som man kan putte sig i og læse bøger.

18 kommentarer
  • Camilla skrev:
    10. september 2012 kl. 08:49

    Hvor ser det bare SKØNT ud! Du har helt ret, sådan en krog under en trappe kan være lidt svær, men jeg synes bestemt I har fundet den helt perfekte løsning :)

    Det er vigtigt, at børnene også har et sted at være, og gerne deres helt eget. Jeg bliver så meget nødt til at have en lignende krog når min krudtugle bliver lidt større :)

    • Ann-Christine skrev:
      10. september 2012 kl. 19:55

      Jeg synes også det er blevet ret perfekt og hyggeligt. Jeg synes nemlig også gerne at børnene må være over det hele, men også at det gerne må se lidt pænt ud her samtidig ;)

  • Rikke skrev:
    10. september 2012 kl. 08:57

    Ihh hvor fint ;)

    • Ann-Christine skrev:
      10. september 2012 kl. 19:56

      Tak :)

  • Mia skrev:
    10. september 2012 kl. 10:44

    hvor ser det bare fantastisk ud :D
    hvor er bord og stole fra?

    • Ann-Christine skrev:
      10. september 2012 kl. 19:56

      Mange tak :) Bordet er fra Ikea og stolene er nogle fine træstole vi har arvet fra børnenes kusine. Jeg kender desværre ikke navnet på dem, men synes de er ret cool

  • Pia Vestbjerg skrev:
    10. september 2012 kl. 17:54

    Super fint! Hvor er det lille kort fra? ‘fortryllende….’

    • Ann-Christine skrev:
      10. september 2012 kl. 20:09

      Det har jeg selv lavet på computeren, printet ud og sat i ramme :)

  • NatasjaS skrev:
    10. september 2012 kl. 19:09

    Det er virkelig pænt :)

    • Ann-Christine skrev:
      10. september 2012 kl. 20:09

      Tusind tak :)

  • Mette skrev:
    11. september 2012 kl. 09:21

    Hej.

    Det ser rigtigt hyggeligt ud:)

    Jeg har meget længe ledt efter sådan en rislampe kæde, som du har op, så må man måske spørge ind til, hvor den er fra?

    Mvh. Mette

    • Michelle skrev:
      11. september 2012 kl. 11:45

      Hej Mette,

      jeg ved at du kan køne en “bland selv” udgave i børnenes magasin på Badstuegade i Aarhus. Derudover ligger der en kunstforhandler på hjørnet til gammel munkegade/ Nørre Allé som sælger dem.

      • Ann-Christine skrev:
        11. september 2012 kl. 14:10

        Hej Michelle,
        Den er så skøn en butik ‘børnenes magasin’ det var faktisk der vi købte vores.
        og tak for hjælpen!
        Kh Ann-Christine

    • Ann-Christine skrev:
      11. september 2012 kl. 14:09

      Hej Mette,
      Jo selvfølgelig må du det :) Lyskæden er fra Happy Lights
      Vi købte den i en butik i Aarhus, hvor man selv kunne sætte farverne sammen. Der er en med kulørte bolde på børnenes værelse

      Kh Ann-Christine

  • Mor skrev:
    12. september 2012 kl. 09:46

    Det er så fint lyst og indbydende at se på! En rigtig god idé i boligindretningen også og samtidig ret godt fundet på, at skabe sin egen caféoplevelse i børnestørrelse

    • Ann-Christine skrev:
      14. september 2012 kl. 15:46

      kram til dig, mor! Tak :)

  • Lone skrev:
    5. oktober 2012 kl. 08:19

    Hej Ann-Christine

    Dejligt at se hvor skønt og lækkert I har indrettet jer i jeres nye hus, og hvor er dine to guldklumper heldige at have fået helt deres eget køkken. Det ser virkelig hyggeligt ud:-)
    God weekend,
    Knus fra os

    • Ann-Christine skrev:
      5. oktober 2012 kl. 08:22

      Hej Lone,
      Hyggeligt med en hilsen fra jer <3
      Du kan også tro at der både bliver lavet mad og holdt fødselsdagsfester i det lille køkken :) Vi har det dejligt, og postkortene er faktisk kommet op at hænge lige ved væggen til køkkenet. De er flotte!
      Rigtig god weekend, håber vi kan ses inden alt for længe igen
      Knus fra os alle

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.