Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vores-sommerferieplaner-toscana-italien/

Vores sommerplaner – Toscana Italien

toscana

Vi har netop sat et stort kryds i kalenderen til en dejlig ferie i Toscana – og vi glæder os helt vildt meget. dejligt at have solskin og ferie at se frem til lige nu.

Italien har været et længe ønsket drømmerejsemål for hele familien – jeg har tidligere fortalt om vores lille romantiske drøm, om engang at køre gennem hele Italien i en campingvogn alle fire. En drøm om at opleve hele Italien og gå på opdagelse i de mange fantastiske køkkener og retter, solskinsvejret, kulturen, naturen, bygningerne, menneskerne og alt det fantastiske, som Italien byder på.

Jeg har været i Rom med Martin for 8 år siden, på en forlænget weekend og ellers aldrig været på ferie i Italien. Det var en fantastisk lille tur og gav en god forsmag på, hvad Italien byder på. Mine rejsedrømme om Italien foregår primært i Toscana området, hvor jeg har set så mange smukke billeder fra og hørt om andres dejlige rejsebeskrivelser – og hvor vores rejse nu går til, i starten af den kommende sommer.
toscana

Lige efter nytår fik jeg en mail fra en sød læser af Valdemarsro, som fortalte at hendes far netop havde overtaget et lille rejsebureau, der udlejer lækre autentiske huse i Toscana. Vi skrev lidt frem og tilbage og blev enige om et samarbejde, hvor vi deler vores oplevelse, rejseguides, og gode tips fra en rejse til Toscana med jer, der læser med her på min blog.

Det glæder jeg mig simpelthen sådan til – for udover at skrive om mad, hverdag, bøger og andet hyggeligt , så elsker jeg virkelig at lave rejsebeskrivelser.

Rejsebureauet, Toscana Vacanze,  formidler ferier i de skønneste italienske ferieboliger i det autentiske Toscana. Det kan virkelig være svært at vælge det allerbedste sted ud, for der er så mange fristende steder – her har jeg haft en del gode snakke med Carsten, som ejer rejsebureauet. Han sætter en ære i at hjælpe med at finde det helt rigtige sted – og jeg er ikke i tvivl om, at han brænder for det og ved hvad han har med at gøre.

Carsten har selv rejst meget i Italien og Toscana i særdeleshed. Han har været rundt og besøge og kender samtlige husejere og steder som han formidler – de ejes i øvrigt alle af lokale italienere – så har han på fineste vis guidet os på rette vej til et sted, der lyder helt ideelt og perfekt til os. Nu har vi naturligvis ikke været der endnu, men jeg skal nok fortælle mere og beskrive stedet, området og lave en guide, når vi har været der.

Det der betyder meget for os, og som vi drømmer ved en rejse som denne er, at få oplevelsen af at finde de der små autentiske perler af særlige steder. Det gælder såvel det sted vi skal bo, men også omkringliggende spisesteder, naturen, omgivelserne og venligheden hos menneskerne – og samtidig finde en dejlig ro i bare at være, nyde, opleve og suge til sig. Sådan helt langsomt nærvær.

Til sommer har vi booket en lejlighed hos Casetta di Butia, som ejes af Rosanna og hendes familie. Der er den smukkeste udsigt, pool og gode oplevelser i nærheden. Små italienske byer, lækre spisesteder, natur og en dejlig ro til også bare at nyde det hele. Carsten fortalte mig at de hos Casetta di Butia er utrolig søde, gæstfrie og forkæler deres gæster – derudover er der en skøn restaurant på stedet, hvor Rosannas søster tryller i køkkenet – et kæmpe hit, for selv om Johan og Julie har en alder nu, hvor vi fint kan gå ud at spise lidt sent indimellem, så er det også rart at kunne have et par aftener, hvor vi kan lære stedet at kende og spise skøn mad der.

toscana

Jeg har købt bøgerne ‘Et hus i Toscana’ og ‘Toscana, maden, vinen, kulturen og landskabet‘.
Jeg har endnu ikke læst førstnævnte, men forestiller mig en dejlig feelgood roman, som giver akutte rejselængsler at drømme sig lidt væk på. Den sidste bog har jeg læst lidt i på må og få – den er vidunderlig og giver et skønt indblik i kulturen og livet. En god base for at udforske videre på egen hånd.

I bogen Julie, som jeg blev dybt betaget af, foregår handlingen i Siena i Toscana – og den ville jeg virkelig ønske at jeg kunne læse for første gang på sådan en rejse. Der er altså noget særligt magisk over at læse bøger i de omgivelser de fortælles i …

Hvis I har læst nogle andre helt fantastiske bøger, hvor handlingen udspilles i Toscana eller italien – så tip mig gerne, så vil jeg tage en eller to med i rejsekufferten, når vi skal afsted.

Tip meget gerne med gode oplevelser, steder vi bare må se, opleve eller gode spiseoplevelser. Vi skal bo i det nordlige Toscana, lidt nord for Lucca (og vi har egen bil med) 
toscana

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Gitte:
    15. september 2020 kl. 11:16

    Hej :-) Kan I anbefale et godt og børnevenligt agriturismo? Der er så mange at vælge imellem, at det kunne være godt med en god anbefaling. Kh. Gitte

  • camilla:
    22. april 2020 kl. 18:09

    Hej
    jeg vil bare lige sige tak for at, alle de fine inspirationer til opskrifter, jeg har en mand og 2 børn, som er godt tilfreds, med det jeg får lavet :D
    fortsæt det gode inspirations arbejde :)

    Mvh Camilla

    • Ann-Christine:
      23. april 2020 kl. 10:58

      Hej Camilla,
      hvor er det dejligt at høre! Mange tusind tak for din søde hilsen :)
      Kh Ann-Christine

  • Mil:
    24. september 2019 kl. 15:52

    Hej! Jeg så lige dette indlæg i forbindelse med, at jeg leder på nettet om info til rejser til Toscana :) Har du skrevet nogen guide eller indlæg efter turen?

  • Vis alle 81 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.