Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aeblesirup/ Efterår Hjemmelavede gaver, Sirup

Æblesirup

Hjemmelavet æblesirup til pandekager, æbleskiver, på morgengrøden eller skyr. Uhm, det er ren efterårssolskin på flaske og det smager forrygende. Julie og jeg holder en dejlige fridag sammen i dag, bare os to. Jeg glæder mig, det gør hun også og vores dag skal starte med morgengrød, toppet med æblesolskin.

Næste gang er det Johans tur til en tosomhedsfridag. Jeg har nemlig lige reserveret hele dage i kalenderen fremover, til mine absolut allerbedste yndlingsfridage med mine dejlige unger. Det er simpelthen glippet i en periode, hvor den ene dag bare tager den anden – der er jo altid nok af spændende opgaver og projekter at kaste sig over, men de dejlige fridage alene sammen, dem vil jeg nu prioritere at have tid til igen. Mindst en gang hver 14 dag.

PT30MPT5M1

Æblesirup

Tid i alt30 min.
Arbejdstid5 min.
Holdbarhed2 måneder
Antal1 portion
Ingredienser
  • 3 dl æblemost, ufiltreret
  • 1 dl sukker
  • 0,50 vaniljestang
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland vaniljen med sukker.

Kog det hele sammen i en gryde til konsistensen er lækker sirupsagtig – tag testprøver med en teske.

Det må endelig ikke være for tykt, for så stivner det til bolcher, når det bliver koldt. Skulle det ske, så kom lidt mere æblemost i.

Opbevar på en flaske eller glas på køl, hvor det kan holde sig i 1-2 måneder.

Tip
Æblesirup kan også tilberedes ved blot at koge 7 dl friskpresset æblemost ind til det halve.

1 portion svarer til 2 dl