Æblegele


Fra den første høst af havens æbler har jeg lavet en sød og fristende æblegele, fyldt med vanilje og masser af velsmag.
Jeg forestiller mig, at vi kommer til at bruge denne æblegele til æbleskiver, i pandekager, smurt på kiks eller en lille skefuld på morgengrøden vil også være lykken. Jeg har kun lavet et par enkelte glas, for jeg laver så mange forskellige små ting, og ellers får vi ikke det hele spist. Men man kan sagtens gange opskriften op – så der er lækker æblegele til hele julen også.
Se under opskriften, hvor der er tips til hvad man kan gøre, hvis æblegele ikke vil stivne.
Æblegele
- 1 kg æble, se note
- 4 dl vand
- 300 g sukker
- 1 vaniljestang
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Skyl æblerne grundigt og fjern blomsten og stilk – men ikke kernehus.
Skær æblet i grove tern, inkl kernehuset. Kom æbler og vand i en gryde og kog op, lad det simrekoge under låg i ½ time og si derefter gennem en fin eller et rent bomuldsklæde.
Hæld saften tilbage i en ren gryde.
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og skil vaniljekornene fra hinanden i sukkeret. Kom vanilje, sukker og den hele vaniljestang i æblesaften. Kog op og lad det simrekoge under låg i 10 minutter.
Tag en prøve med en teske for at se om det stivner lidt når det køles af. Når det gør det, fiskes vaniljestangen op og æblegeleen er klar til at blive hældt på glas.
Hvis der er kommet skum på toppen, så skal det skummes af med en ske.
Hæld geleen på skoldede rene glas – gerne skyllet i cognac.
Opskriften giver ca 5 dl gele
Næringsindhold

Pr. glas
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Hejsa.
Mine forældre har et paradis-æbletræ som hvert år leverer flere og flere æbler. Så vi nyder godt af min mors æblegele, det slår marmelade og syltetøj med flere længder…;-)
Når vi får flæskesteg eller andet lidt tungt mad, kommer jeg altid et par skefulde gele i sovsen, det runder smagen meget fint af..:-)
Ann
Super god ide at komme æblegeleen i saucen! Det er ikke så ofte vi spiser sauce, men næste gang vi fx skal have flæskesteg, skal det da prøves.
Det lyder som en helt fantastisk dag og hvor hyggeligt med sådan en madklub :-)
Jeg er ret sikker på at det bliver hyggeligt :) – og det har været en super hyggelig brunch med min mor!
Hvor ser det bare lækkert ud.
Jeg har selv lavet masser af æblekompot og æblesirup i år af lækre Discovery æbler fra haven. Men jeg må da vist hellere prøve at lave æblegele også :).
Det er bare så lækkert med alle de hjemmelavede gode sager! Jeg har også en æblesirup lige på trapperne :)
Skal vist have kæresten til at plukke nogle flere æbler (jeg har nemlig plukket alle dem som jeg kunne få fat i uden stien)
For en lille portion æblegele skal der da næsten også til. Men jeg er også begyndt at lave små portioner af de forskellige ting – sidste optælling var på over 40 glas marmelader samt æblesmør og det er vist rigeligt til os to :-)
Hvad siger du til at lave saften i en saftkoger? Dur det ikke? Og hvorfor? Mvh Jens
Det duer helt sikkert rigtig fint, jeg har bare ikke selv en og synes det også fungere glimrende uden.
Kh Ann-Christine
Ha ha, ja det griber jo hurtigt om sig ;) Men er heldigvis også en fin lille værtindegave at give væk.
Øv, det kiksede for mig :( da de 25min var gået, var der ikke mere saft ved æblerne – faktisk var de brændt en smule på i bunden. Jeg kogte dem med låg på.
Åh ja, der er nok forskel på æbler ift hvor megt saft de afgiver – så man må lige holde lidt øje og spæde op med vand, så det ikke brænder på. Den kan forhåbentlig reddes ved lige at tage det brændte fra.
Hvor ser det bare lækkert ud, fine vanilleprikker klæder bare alt :-) Jeg har lige været ude og plukke æbler, måske jeg skal trylle nogle af dem om til denne fine gele.
Jeg kan heller ikke stå for de store prikker :) Glimrende ide at trylle æblerne om til gele ;)
Først vil jeg gerne sige, at jeg læser din blog med stor fornøjelse.
Nu har jeg en tid undret mig over hvad du laver du når du “arbejder” – og jeg bliver lige nødt til at spørge, hvad dit arbejde egentlig indebærer?
Mange tak for en skøn blog.
Det er dejligt at høre og ja, det kan jeg da godt forstå at du spørger om … det er et blogindlæg, som har været på vej i noget tid. Har lige rykket det lidt op på min to do liste og skriver snart en masse om det :)
Jeg har overflod af æbler, så denne opskrift må da helt sikket prøves :) Tænker at du skriver glassene blot skal skoldes, de skal ikke rystes med atamon? Hvad er holdbarheden på æblegelen?
Tak for en super hyggelig og inspirerende blog ;)
Ja, jeg bruger faktisk aldrig atamon. Jeg laver i stedet små portioner, som bliver spist inden for en kortere periode. Indimellem skylder jeg glassene med lidt cognac, hvis indholdet gerne skal opbevares i længere tid. Men man kan sagtens bruge atamon, hvis man har det.
Æblegeleen vil jeg tro kan holde sig i et par måneder.
Først og fremmest tak for en SKØN blog. Jeg følger trofast med, og du er en stor inspiration for mig. Dernæst vil jeg så egentlig bare spørge hvilken æblesort du har brugt?
Mange tak for den søde hilsen, den varmede rigtig meget :)
Jeg ved det faktisk ikke, det er lidt et mysterium for mig, hvilke æbler der vokser på det æbletræ vi har i haven. Men de er gode, lige nu meget syrlige, senere sød/syrlige. Røde og gode både til mad og som spiseæbler.
Rigtig interssant indlæg og general en meget flot blog!
Mange tak :)
Hej Ann-Christine
Jeg lavede æblegelen i går og den smager helt fantastisk, dog var den lidt tynd, trods jeg kogte den noget længere end du anbefaler. Gør jeg noget forkert, eller skal jeg bare koge endnu længere næste gang?
Hilsen Tina
Det er lidt forskelligt hvor meget pektin der er i æbler, så ja – den skal nok koge lidt længere, og så kan du næste gang måske komme 1/2 dl mere sukker i, det tykner også.
Kh Ann-Christine
Hej AC.
Hvis æblerne er lidt stødt, skærer du så det fra, eller kommer det også i gryden?!? Tænker, det jo bliver siet bagefter…..?!? Om det gør nogen forskel?
Hilsen MilleSmille
Hej MilleSmille
Hvis det bare er en lille stødt plet gør jeg ikke, men hvis det er meget snasket eller et større stykke, så skærer jeg det fra.
Kh AC
Hej AC
Har lige hældt over 3 L æblegelé ud, da det mugnede….havde ellers håbet at have til hele vinteren. Glassene var skoldet og skyllet med alkohol og opbevaret i et udendørs skur. Ved du om atomon evt ville have reddet det, eller om det kræver opbevaring på køl.
Hilsen Yvonne
Hej Yvonne,
Æv! Det er så ærgeligt når det sker.
Jeg skal ikke sige om atamon kunne have reddet det, for der kan godt komme mug, selv om man skyller med atamon. Det vigtigste er at alt er 100 % rent, gryder, skeer, glas, låg, servietter der bruges til at tørre kanter af med osv.
Jeg laver ikke så meget ad gangen, så mit opbevares i køleskabet, men det bør ikke være nødvendigt at det skal være så koldt.
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Jeg kan se at nogen af dine læsere efterspørger holdbarhed til din lækre æblegele. De kunne prøve at henkoge deres gele, altså stille de færdige glas i en gryde med et stykke stof i bunden, fylde vand halvt op på glassene bringe gryden langsomt i kog til 100 grader og lader den holde denne temperatur i ca en halv time, sluk og lad glassene afkøle i gryden. Nu er alle bakterier og svampesporer dræbt og glassene er aldeles lukkede pga. det vakum der opstår i glassene under kogningen. Husk at bruge gamle syltetøjsglas dem der har gummibelægning i låget, og fyld ikke glassene helt der skal være lidt luft for oven når man sætter låget på.
Hilsen Vivi
Kære Vivi,
Tusind tak for dit fine tip om henkogning, det skal jeg selv prøve næste gang!
Kh Ann-Christine
Hej!
Super madside du har – har brugt den flere gange :-)
Jeg vil gerne lave æblegele og bruge den som adventsgave. Mit spørgsmål er: Kan den holde sig uåbnet ved stuetemp.? Og i så fald hvor længe?
Hilsen Britt
Hej Britt,
Dejligt at høre
Jeg ved det ærlig talt ikke. Men det burde det godt kunne, i hvertfald december med.
Kh Ann-Christine
Hej AC
Hvor mange glas/litre st
Jeg fik lavet 2 små glas – målte ikke indholdet, men nok omkring 4-5 dl
Hej
Hvor lang tid er det i saft posen og hvor meget saft kommer der ?
Mvh Kia
Hej Kia,
Jeg lod det stå og dryppe af i omkring 30 minutter, vil jeg tro. Hvor meget saft der kommer afhænger af æblesorten.
Kh AC
Hej Valdemarsro,
Meget ærgerligt at bruge tid på at ordne æbler, bruge vanillestang og sukker og iøvrigt glæde sig til at smage det færdige produkt, når så “æblegeleen” er lige så flydende kold, som da den kom i glasset.
Nu er mit intellegente spørgsmål så, om hele molevitten kan varmes op igen for at opnå gele-effekten, måske mere sprudlende kogning, for dernæst at køle af igen??
Iøvrigt ikke første gang, jeg har brugt en af dine opskrifter, hvor det hele bare var smadret. En flûte-dej, som var lige så flydende efter koldhævning, som da jeg hældte den op i skålen.
Hvis ikke du er stål-sikker på dine opskrifter, så skal du ikke lægge dem på din blog, for der vil være mange mennesker, som står med ødelagte illusioner om gerne at ville kunne og gøre selv.
Og det er kun en konstruktiv kritik af dine opskrifter. Og kun super godt for dig, at du har så meget held med at lykkes med dét du laver. Du er helt sikkert en stjerne i et køkken.
Og jeg er ellers en habil kok i et køkken, men selvfølgelig er der ting, som er et uprøvet blad fra min side. Brød har jeg dog rimelig meget styr på og havde da bestemt også regnet med, at din opskrift ville køre hjem for mig, men det gjorde den ikke. Så den vil ikke blive bruge igen. Ærgerligt, for den lyder jo rigtig god.
Øv øv øv.
Med venlig hilsen
Henriette Vilhelmsen
Hej Henriette,
Ja, det er da ærgeligt at de opskrifter ikke er lykkedes for dig.
Jeg tror desværre ikke, at det kan redde æblegeleen alene at koge den op igen, men måske hvis du kommer ekstra pektin i, som kan købes i supermarkedes – det er så vidt jeg ved pektin indholdet i æbleskrællen og kernehuset, der får æblegeleen til at stivne og det kan variere en del fra sort til sort og fra umodne til modne æbler.
Mine opskrifter er gennemtestet i eget køkken, men derfor kan der jo være mange faktorer der gør at en opskrift ikke lige lykkedes, æblesorter, forskellige typer af mel, gær, temperaturer osv.
God aften til dig
Kh AC
Hej AC,
Flûtet kan jeg stadig ikke forstå, for brugte præcis samme råvarer.
Men æble-gelèen har jeg nu læst mig til andetsteds, at det skal være æbler, der nærmest er umodne, der bruges. De æbler jeg har brugt var modne og iøvrigt meget søde. Jeg må imorgen prøve at drysse lidt pektin i, og se om det vil stivne mere.
Også god aften til dig og tusind tak for hurtigt svar. Det er i den grad brugbart.
Knus Henriette
Hej….og tak for en super fed side :-)
Bruger du det æblemos der er tilbage og i så fald til hvad?
Mvh
Pernille
Hej Pernille,
Tusind tak :)
Vi bruger det som marmelade, eller blander det med yoghurt som en nem og hjemmelavet frugtyoghurt.
Kh AC
Fin side, du har :-)
Når jeg laver æblegele kommer jeg sommetider rosenblade i til slut – det smager dejligt og ser smukt ud.
Det lyder også virkelig dejligt – og smukt! :) Tak for tippet
Jeg har mange æbler ved du hvor meget sukker pr. L. Saft til æblegele
Jeg er ikke helt sikker på hvor meget saft jeg fik fra denne opskrift, men nok omkring 1/2 liter, måske lidt under … Så mit bud er ca 500-600 g sukker pr liter saft. Måske lidt mindre, men det er kun et bud :)
Hej!
Jeg er en ældre mand på 71 og laver hvert år paradisæblegele (ca 40 glas) og de holder uden problemer til næste høst.Hvis det ikke stivner bruger jeg pektin (følg posens anvisning)derefter afprøver jeg om det stivner på en afkølet deserttalerken.Jeg bruger altid at skylle glassene omhyggeligt i Atamon og der er ingen mug eller andre urenheder i geléen når jeg\vi spiser det sidste glas.sukker mængden kan man læse sig til på nettet.mine børn og børnebørn er vilde med det og tømmer gerne et helt glasnå de skal have pandekager.
Pandekager og paradisæblegele, det lyder som en helt perfekt kombination.
Jeg tror jeg skal prøve at lave gele af paradisæbler næste sæson
Tidligere i år gik børnenes farmor bort og det var normalt hende der lavede æblegele. Jeg har derfor lovet at prøve at lave æblegele i år, det hører i følge min datter sig til juleaften. Håber det går godt. Tak for din opskrift.
Åh, hvor fint at traditionen fortsætter <3
Jeg håber det bliver godt
Kh AC
Hvor lang til kan geleen holde sig?
Hvis den bliver opbevaret korrekt og der ikke er bakterier i glasset, der fremmer mugdannelse, så kan den fint holde sig i et halvt år +/-
Kh AC
Skal der ikke atamon for længere holdbarhed?
Det kan man gøre, atamon forlænger ikke som sådan holdbarheden, men sikre at der ikke er bakterier der danner mug.
Jeg gør i stedet gerne det at jeg skolder alle redskaber, låg og glas – og skyller glas og låg med lidt cognac i stedet.
Men det er en smagssag :)
Kh AC
Jeg har lige lavet æblegele,men en ting der ærgrer mig er, næsten alle vaniljekornene gik med, da jeg skummede geléen.Har du en ide, der kan afhjælpe det? ?
Måske det hjælper lige at røre lidt rundt i gryden mens det koger op for at fordele vaniljekornene.
Det kan jeg faktisk ikke lige huske om jeg plejer at gøre …
Kh AC
Hej. Gele stiver ikke. Kan jeg mon koge den op igen og komme geleringsmiddel i?
ja, det kan du sagtens
Jeg har lavet denne æblegele præcis efter din opskrift, der blev kun 1/4 dl æblesaft ud af det, så desværre ingen æblegele. Jeg brugte halv pigeonæbler og halvt james grieveæbler, begge saftfulde lige netop modnet. Desværre havde jeg gjort en vaniljestang klar øv, øv :(((
Mvh Elisabet
Det undre mig, hvis der kun kommer en kvart dl æblesaft ud af 1 kg saftige æbler og halvanden dl vand … mængden afhænger naturligvis af æblerne, men jeg har aldrig selv oplevet at have under 700-750 ml saft af denne opskrift, når jeg laver den, men jeg må da lige have testet den igennem igen snarest muligt :)
Jeg har lige kogt 2kg Ingrid Marie æbler. De blev til mos, og der kommer ikke mere end en lille dl saft fra dem. Kan jeg gøre noget for at redde dem? Koge op igen med mere vand? Eller kan jeg redde mosen? Den er jo kogt med både skræl og kærner, som du beskriver. Var det ikke for det, ville jeg blot lave æblemos og komme på glas. Ærger mig enormt, hvis jeg skal kassere det store arbejde.
Håber du kan hjælpe med enten et råd til at redde geleen, eller mosen
Gitte
Hej Gitte,
Jeg må lige teste opskriften igennem igen snarest …
Du kan enten komme en liter vand i, koge op og lade det trække godt, for derefter at sigte det til gele – jeg tror det kan fungere (krydser fingre)
Kh AC
Hej ?
Jeg er vild med dine opskrifter, som vi bruger ugentligt herhjemme. Men denne opskrift voldte mig kvaler. 1 – 1 1/2 dl vand var alt for lidt. Der er vel ikke en skrivefejl? Jeg hældte mere i og prøvede mig frem.
Tak for en super hjemmeside.
Mvh. Kristine
Hej Kristine,
Jeg håber det gik alligevel – jeg må lige få testet opskriften igennem igen snarest. Satser på at nå det den kommende weekend og skal nok lige rette opskriften til derefter, hvis der er lavet en tastefejl da vi for noget tid siden lavede nyt opskriftssystem. :)
Tusind tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre ♡
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for en super god blog! Jeg har et spørgsmål ang. æblegelen, min vil slet ikke stivne. Jeg har prøvet ag blande 2 breve gul melatin i, men det vil simpelthen ikke stivne. Melantinen ligger sig oven på saften, som en tyk grød, så har siet i et væk nu. Mit spørgsmål er: kan jeg komme noget husblas i? Har du nogen ide om, hvad jeg gør forkert?
Jeg har lavet din portion x4 da jeg havde fået en masse æbler.
Vh Maria
Jeg har ikke oplevet det du beskriver, så synes det er lidt svært at sige. Er Melatin blandet i, under omrøring mens æblegeleen er ved kogepunktet?
Kh AC
Hej. Jeg har lavet æblegele efter opskriften, men stoppede vist fortidligt. Her dagen derpå er det stadig flydende – kan jeg gøre noget for at få det til at stivne? På forhånd tak mvh helle
Hej Helle,
Jeg tipper lidt til hvad du kan gøre i teksten lige under opskriften :)
Kh AC
Kan jeg bruge pigeon æbler?
Eller kan man lave æblemost sf dem
Mvh Kirsten
Hej Kirsten
det tror jeg fint du kan :) Hvis de er en smule umodne, og ellers kan det være nødvendigt med lidt ekstra melatin til at få det til at stivne
Kh AC
Vi høstede ikke nogen belle de boscop i år, vores elskede grønthandler lukkede butiken i forrige måned og supermarkederne har kun sjældent sorten.
Hvilke andre sorter kan bruges, når jeg ikke kan finde madæbler?
Hej Karsten
Du kan bruge de fleste skønne æbler, hvis de blot er lettere umodne og saftrige.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Hej!
Jeg bor i Singapore, hvor vi ikke lige praecis har paradisaebler, men forleden faldt jeg over Candy Apples fra Syd Afrika, og de mindede mig om den lyst jeg har foelt i mange aar til at forsoege at lave gele, som min moder gjorde det, saa det goer jeg. Din opskrift er helt ideel, fordi den er baseret paa en lille volume, hvilket er fint, da der kun er min kone og jeg til at dele herligheden. Jeg har et spoergsmaal! Min mor plejede at putte Atamon i ting, saasom syltetoej. Det kan man selvfoelgelig ikke faa her, men maaske et substitut. Denne tilsats indgaar ikke i din opskrift, og jeg vil derfor spoerge dig om din erfaring med holdbarheden af din gele?
PS. Vi puttede ogsaa gele i sovsen. Det var ret meget brugt i Soenderjylland, som jeg stammer fra.
Hej John,
Jeg bruger aldrig atamon, da det er et konserveringsmiddel, som blandt andet ikke må bruges i økologiske produkter – så jeg skolder glas, redskaber mv og slynger evt blot glasset med lidt vodka eller anden alkohol. – og så laver jeg små portion der skal gemmes længere, det går helt fint sådan.
Rigtig god fornøjelse med syltetøjsproduktionen :)
Kh AC
Hej,
Jeg kan se at du tidligere i tråden nævner, at du vil teste opskriften af igen for at tjekke for fejl.
Er det noget du har fået gjort? Er der evt. nogle justeringer du vil anbefale at jeg laver, når jeg inden for de næste par dage kaster mig ud i at lave æblegelé efter din opskrift?
Vi har en masse sure æbler i haven, så tænker de må være perfekte til gelé ;)
Vh Sofie
Hej Sofie,
Ja, det er gjort og der er justeret med uddybende beskrivelse under opskriften – sidste år :)
God fornøjelse
Kh AC
Hej.Skal man skrælle æblerne inden man putter dem i gryden
Mvh Brita
Nej, det er der ingen grund til at gøre :)
Kh AC
Hej
Jeg er vild med Valdemarsro,s opskrifter- appetitvenlige- man får lyst til at gå igang:) æblegeleen fantastisk
Har I en god opskrift på græskarmarmelade- og kan den laves på Hokaido
Venlig hilsen Mona
Hej Mona
hvor er det dejligt at høre!
Mange tak for din søde hilsen, jeg har desværre endnu ikke fået lavet en skøn opskrift på græskarmarmelade, men er i gang med at eksperimentere med det :) Skal nok dele, når jeg får lavet en god opskrift på det.
Kh Ann-Christine
Hej AC
Tror du man kan lave most/saft af æblerne i en juicemaskine og så koge mosten/saften op med pektin og få gele?
I stedet for at lave og si grød.
Kh Kristine
Hej Kristine,
Det vil jeg fint tro du kan gøre :)
Kh AC
Hej Kristine
Tak for alle dine dejlige opskrifter og at du er så sød til at svare på alle spørgsmål.
Jeg har et spørgsmål som lyder dumt, men du skriver at du laver små portioner og ellers fryser du ned. Men man kan vel ikke nedfryse færdig gele?
Mvh Ulla D.
Hej Ulla,
Jo det har du da helt ret i – der er det vist lige gået lidt stærkt og jeg har i mit svar forvekslet med syltetøj og saft, som jeg gerne fryser.
Mange tak for din søde hilsen ♡ det er jeg glad for!
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine. Tak for alle dine gode opskrifter, din side er altid mit førstevalg når jeg skal finde inspiration. Jeg er vild med denne æblegele opskrift, men tænkte kunne det gøres nemmere.jeg har en juicer så jeg tænkte kunne man lave æblejuice koge det op med sukker og vanille og ville det virke eller er det vigtigt at æblerne skal koge med kernehus og det hele for at udtrække mest muligt pektin til at gelere saften.
Hilsen Vivi
Hej Vivi,
Mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre!
Der sidder pektin i kernehus + skal, så jeg tror du ikke vil opleve at det bliver til gele med ren saft.
Kh Ann-Christine
Hvis man vil have det til at smage af kanel, kan man så komme stødt kanel i, eller skal man hellere koge grøden med en kanelstang?
Jeg ville komme en kanelstang i
rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Nu har jeg ikke læst de forskellige kommentarer så ved ikke om det har været oppe og vende. Men i din gele opskrift står der at saften sammen med sukker og vanille skal koges under låg i ca 10 min. Mon ikke der skulle have stået uden
Altid dejligt at hente inspiration hos dig.🙂
Venlig hilsen Inge Paulick
Hej,
Nogen der ved om det er muligt at erstatte sukkeret med honning?
Jeg har ikke testet det, men det er da forsøget værd – skriv endelig igen, om hvordan det gik :)
Kh Ann-Christine