Sirup
Jeg har altid en hjemmelavet sirup i køleskabet og bruger den gerne til rigtig mange retter, alt afhængig af hvilken type sirup jeg har lavet.
De hjemmelavede sirupper bliver brugt som topping på pandekager og yoghurt, et par dryp sirup på en grød, en frugtsalat eller på hjemmelavet is. Det smager også skønt at hælde et par striber med i en hjemmelavet is så det skaber et fint mønster og derefter fryse isen ned igen inden den skal spises.
Jeg bruger også gerne lidt sirup i kaffen, her er specielt vanilje og de krydrede chai, ginger spice og julesirup et hit.