Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chai-sirup/ Drikkevarer Efterår, Hjemmelavede gaver, Juleopskrifter, Mellemøstens køkken, Sirup

Chai Sirup

Min grundopskrift på krydret chai sirup er herlig krydret og varmende.

Den er god til efteråret og vinteren og skal lige skal røres op i et krus med sort te og varm mælk for en lækker chai latte. Eller den kan dryppes over en skøn varm morgengrød med æbler i tern.

Det er en dejlig krydret sirup fyldt med god smag og jeg kan også vældig godt lide at servere den til frugtsalat, på pandekager og med klatkager ved juletid.

Prøv også: opskrift på varm chokolade med flødeskum >>

PT30MPT10M1

Chai Sirup

Tid i alt30 min.
Arbejdstid10 min.
Holdbarhed1 måned
Antal1 glas
Ingredienser
  • 20 kardemommekapsler, hele
  • 15 hele nelliker
  • 3 stjerneanis
  • 15 peberkorn
  • 3 kanelstang
  • 2 dl vand
  • 180 g sukker
  • 15 g ingefær, finthakket
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 3 spsk sort te
  • 2 spsk glukosesirup
  • 60 g brun farin
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Rist kardemomme, nelliker, stjerneanis, peber og kanel nogle minutter i en tør gryde under omrøring, til duften breder sig i køkkenet. Lad det køle lidt af og kom vand, sukker, ingefær og vanilje i gryden til krydderierne.

Kog op igen og lad det simre i 30 minutter.

Sluk for varmen og lad det trække smag i 2 timer eller til næste dag.

Sigt krydderierne fra og  koge vandet fra krydderier op igen.

Kom farin, glukosesirup og sort te i det varme krydrede sukkervand og lad det trække i 6 minutter.

Kom i en finmasket sigte, så tebladene sigtes fra og hæld siruppen på glas.