Blåbærsirup
Blåbærsirup smager fantastisk til bananpandekager og amerikanske pandekager.
Blåbærsiruppen kan bruges til alverdens dejlige ting. Den er også et hit rørt i morgenmaden, både hvad gælder skyr, yoghurt eller ymer, men også i havregrød frembringer den søde smil.
Den er også god at dryppe på en ostemad med skimmelost eller over en frugtsalat.
Prøv også: opskrift på blåbærmuffins >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Blåbærsirup
- 225 g frosne blåbær
- 100 g sukker
- 1 dl vand
- 1 vaniljestang
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skrab kornene ud af vaniljestangen og fordel dem i lidt af sukkeret.
Kom blåbær, vaniljesukker, sukker, vand og den hele vaniljestang i en gryde og kog op.
Lad det simre i 30-40 minutter.
Sigt siruppen gennem en finmasket sigte, før den hældes på et rent skoldet glas.
Uh ja det ser virkelig uimodståeligt ud – selv når man har været sukkerfri i en måned :-)
Vildt, og godt gået! :) – er det mon sådan en permanent sukkerfri livsstil, eller er der stadig plads til en toplækker kage?
Tak! Det er lige en periode uden sukker og kulhydrat, mens der bliver hevet et par irriterende kilo af. Derefter skulle der gerne igen være plads til engang imellem at nyde en dejlig kage eller et godt stykke brød :)
Jeg synes virkelig også at rart indimellem at nulstille – så nyder man et stykke af den lækre kage så meget mere og smagen bliver mere intens, når det ikke nydes for ofte :)
Kære Ann-Christine
Hvor er det dog en skøn stemning, du har fanget på de billeder. Den sirup lyder vildt lækker. Nu ved jeg, at det er lidt langt fra dig, men der er faktisk et sted på Sjælland, hvor man kan få “pluk selv” blåbær. At tage et smut forbi i sæsonen har længe været et ønske, og så ville sådan en omgang her jo være helt perfekt. Tak for inspiration.
Kh Nadia
Kære Nadia,
Tusind tak, og sørme om vi ikke også have ægte forårssolskin her i Aarhus i går! Så lækkert :) Uhm, jeg rejser gerne et stykke efter pluk selv blåbær, og vil da lige huske det til sommer, måske jeg ovenikøbet kan finde et sted tættere på. Ville være ret skønt sammen med Johan og Julie, de elsker blåbær og vil nok komme til at spise en hel del under plukningen ;)
Kh AC
Du får lige link til stedet her: http://www.strandegaard.dk Jeg mener, at der er sæson i juli. Man må vist spise, hvad man kan, mens man plukker, og hvis man giver en vis andel til butikken (de leverer til restauranten, så vidt jeg husker), så får man enten sine bær gratis eller til ganske få penge. Jeg kunne forestille mig, at det ville være en super hyggelig aktivitet med børn :)
Det ser vildt hyggeligt ud! Tak for link og tippet, Nadia :)
Hej Ann-Christine
Pudsigt – jeg har i nogle dage gået og ville lave nogle forskellige sirupper (jeg har allerede lavet æble og chai) og så dukker denne opskrift op… Så var der en grund til jeg impulsivt fyldte kurven med friske blåbær i går aftes ;-)
Lige et par spørgsmål:
Hvor meget sirup får du ud af ovenstående portion?
Kan det passe at holdbarheden kun er 3-4 uger i køleskab?
Jeg tænker – andre sirupper kan holde sig læææænge pga. sukkerets konserverende egenskaber.
Tak for din FANTASTISKE blog – jeg følger den med stor interesse.
kh Louise
Hej Louise,
Ja, hvor er det pudsigt – og heldigt ;) for sirup er altså også virkelig dejlig at have lidt på lager af til søde stunder og hverdagsforkælelse.
Jeg får omkring 2 dl sirup af denne portion og jeg tror egentlig sagtens det kan holde sig meget, meget længere … men vi har det aldrig længere end det før det er brugt, så jeg har aldrig oplevet det blive for gammelt. Jeg tilføjer lige et ‘mindst’ i opskriften ;)
Og tusind tak! Det er jeg virkelig glad for at høre :)
Kh AC
Kære Ann-Christine
Fantastisk billede og endnu en sirup jeg må prøve! Elsker dem i alle afskygninger, og har flere gange lavet vaniljesirup…kan helt klart anbefales! ps. sød lille flaske, hvor er den fra?
Tusind tak :) Jeg er også kæmpe fan af søde sirupper!
Flasken er en gammel mælkeflaske og kan ofte finde på loppemarkeder og i genbrugsbutikker
Kh AC
Uh mums det ser lækkert ud :0)
er faktisk ret sikker på jeg har en pose blåbær i fryseren.. Tror lige jeg smutter ud og henter dem..
Ha’ en dejlig dag
Det lyder som en super dejlige ide ;)
Rigtig dejlig dag til dig også!
Kære Ann-Christine.
Her en hilsen fra det sydlige af Aarhus :-)
Så er der lavet blåbærsirup her i huset, med lidt appelsinskal i stedet for lakrids… Den skal prøves i morgen til bananpandekagerne… mine uger på 18, 13 og 12 mener vi skal tidlig i seng i dag, så det hurtigt kan blive morgen…. Tak for skønne opskrifter og en dejlig blog.
Kh Penille
PS Jeg køber flasker i forskellige speciel butikker, bl.a. BLAS i Odder eller Oli and vinegar i Aarhus, de har mange skønne med kork- eller skue låg …
Kære Pernille,
Mange tak for din hyggelige hilsen :) – og tak for tippet med flaskerne
Det er dejligt at gå i seng med udsigt til en skøn morgenmad når man vågner igen. Lækkert!
Det lyder ret lækkert med appelsinskal, det er skønt som de her hjemmelavede sirupper kan varieres i en uendelighed.
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine:-)
Hvor ser det godt ud! Vi elsker dine bananpandekager herhjemme, og ser kun endnu bedre ud med blåbærsirup på:-) Vil prøve det straks i weekenden:-)
God aften:-)
Kh Helene
Kære Helene,
Rigtig god fornøjelse – jeg synes det er så lækkert med disse sirupper, de giver lidt en smag af sommer og sol her mens vi venter på foråret ;)
Rigtig dejlig dag til dig
Kh AC
Har lavet siruppen et par gange og mums hvor smager den godt
<3 hjemmelavet sirup :)
Kære Valdemarsro.
Jeg har en helt masse solbær fra haven, og vil gerne lave sirup til bl.a. morgenmad og måske drinks.
Tror du jeg kan følge den her opskrift, men bare erstatte blåbær med solbær, og egner den sig overhovedet til drinks?
God sommer!
Mathilde
Kære Mathilde
Jo, det vil helt sikkert være lækkert til drinks og du kan sagtens bruge solbær i stedet for blåbær her i denne opskrift
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine,
Min sirup er efter afkøling i køleskabet blevet til gele!
Hvad har jeg gjort galt?
Mvh. Christine
Den er nok kogt for længe. Du kan koge den op igen og tilsætte kogende vand.
Kh AC