Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/januar-glaeder-jeg-mig/

I januar glæder jeg mig til …

Ahh, en helt ny måned og et helt nyt år – klar til at blive fyldt med gode stunder, oplevelser, nærvær og samvær. Jeg glæder mig simpelthen så meget over at være i gang med et nyt friskt år, over at dagene nu bliver lysere og så har jeg planer om, at januar skal fyldes med gode små nærværende oplevelser med familien i både hverdagene og weekenderne ♡

I januar glæder jeg mig til …

  • tegne, planlægge og drømme om indretning af sommerhushaven – masser af blomster, liv, hyggekroge, huler, buske og spiseligt er i fokus.
  • En tur på Aros alle fire – det er ved at være længe siden, vi har været en tur oppe i regnbuen.
  • at strikke en halsedisse til Julie færdig og starte på en ny til min søde lille niece. Jeg er helt og aldeles nybegynder i at strikke, men rundpinde og simpel ret og vrang, det er helt hyggeligt og afslappende. Dronningens nytårstale og opfordring til indimellem at gøre noget andet end det vi plejer. Noget unyttigt. Det ramte mig lige i hjertet og det vil jeg gerne være bedre til.
  • At dagene langsomt, men sikkert, dag for dag bliver lysere. Det er rart!
  • Se anden sæson af The Crown – ny favorit på Netflix. Jeg har virkelig en ting for engelske serier og drømmer imens om ferie i Sydengland – rundt at se på haver, drikke te og spise scones.
  • En weekend i vores sommerhus, fra fredag til søndag og være helt og aldeles offline og med slukkede telefoner – det nyder jeg og vil have mere fokus på i det nye år.
  • At lave islygter, hvis der kommer frost … og forhåbentlig kommer der lidt mere ægte vinter, for selv om jeg glæder mig til foråret, så vil det nu også være rart med lidt rigtig vinter først. Sne, frost, kælketure, snemænd i haven, blå himmel, knasende sprød frostluft og islygter.
  • Forhåbentlig nyde årets første erantis og vintergækker – elsker at dagene igen bliver længere og så de små første forårstegn, hvor det hele lidt om lidt begynder at spire og gro. Indtil det rigtig starter, så er jeg ret begejstret for den lyserødt blomstrende kejserbusk, som vi har plantet i sommerhushaven og som er så fin i vintermånederne.
  • Bage årets første fastelavnsboller
  • 30 dages yoga udfordring – jeg er allerede i gang og elsker det!

Hvad glæder I jer særligt meget til i denne januar måned?

Se alle tidligere månedslister her

 

16 kommentarer
  • Dorte // strikkedulle.dk skrev:
    4. januar 2018 kl. 09:03

    Må vist ind og snuse lidt til The Crown. elskede selv downton, så hvis der bare er lidt i samme retning kunne det være en god serie at se. I år var jeg ret klar på at julen sluttede efter en ret intens december måned, så jeg glæder mig især til en januar med hyggelige hverdage og weekender, flere knasende salater (og mindre knas ;-)), alle mine strikkeprojekter – er lige nu igang med vanter til ungerne – og forhåbentligt (krydse, krydse fingre) en tur på kælkebakken. KH D

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2018 kl. 13:44

      Den kan så varmt anbefales den serie ♡ jeg er meget begejstret for den :)
      Lyder som en skøn og hyggelig januar du har planer om.
      Kh AC

  • Pia skrev:
    4. januar 2018 kl. 15:34

    Jeg fik aldrig set første sæson af The Crown, men måske jeg skulle give den en chance? Mangler i hvert fald en god serie til de skønne, lange januaraftner. Ellers er det rejser og – forhåbentlig nogle gode gåture over snedækkede (kom nu!!!) marker, der frister :)

    • Ann-Christine skrev:
      5. januar 2018 kl. 14:36

      Lyder som dejlige ting på programmet – og jaaah, lad os gerne få noget sne her i januar :)

  • Trine Schøn Nielsen skrev:
    4. januar 2018 kl. 20:40

    I januar glæder jeg mig til:
    – at hjælpe min søn og hans kæreste med at sætte deres lejlighed istand( ikke selve arbejdet men følelsen af at kunne hjælpe og være til gavn)
    – mødes med min bogklub
    – at komme til litterær salon og møde forfatteren live( det er jeg meget spændt på)!
    – en hyggedag med mit ene tantebarn
    – måske bage fastelavnsboller
    – friske tulipaner
    – at det langsomt blir lysere efter arbejde
    – planlægge fødselsdag for min søde hund der blev 10 år d. 1. Januar
    – at være igang med træning og føle mig motiveret

    Kh Trine

    PS slugte the Crown meget hurtigt….

    • Ann-Christine skrev:
      5. januar 2018 kl. 14:43

      Hvor er det dejligt at du deler, Trine! :)
      Jeg mødte selv Josefine Ottesen til et foredrag i efteråret, sammen med mine børn – det var virkelig en mægtig oplevelse og helt sikkert noget jeg vil gøre oftere. Har så stor respekt og beundring for den kunst det er at skabe gode bøger og fortællinger, så det er rigtig spændende at møde personen bag.
      Rigtig dejlig januar til dig.
      Kh AC

  • Søs skrev:
    5. januar 2018 kl. 08:13

    Jeg håber virkelig også på lidt rigtig vinter, inden foråret bryder frem med sin milde og skønhed.

    Men allermest glæder jeg mig til at hive en forlænget weekend ud af kalendren, og tage til London med min søde mand. Kan slet ikke vente.

    • Ann-Christine skrev:
      5. januar 2018 kl. 14:47

      Årh, det lyder da bare for skønt med en tur til London! God tur til jer :)
      Kh AC

  • Tarkoflen skrev:
    5. januar 2018 kl. 21:48

    Har du set at der er strikkeklub i sognegården? Aner ikke om det kun er ældre damer, men jeg ved at de meget gerne vil hjælpe nybegyndere, så hvis noget driller er det måske noget ?

    Thea sagde i øvrigt lige forleden at hun savner Johan og Julie, så du må hellere hilse dem fra hende ?

    Rigtig god januar og tak for godt naboskab ? Nu mangler vi bare at aflevere nøglen, når det lige kan passe ind, og så er det helt slut får os på vores lille vej ?

    • Ann-Christine skrev:
      6. januar 2018 kl. 13:55

      Thea er hjertelig velkommen til at komme forbi indimellem og høre om de kan lege ♡ – og jeg skulle hilse igen fra Johan og Julie og sige de også savner hende :)
      Håber I bliver super glade for jeres nye hus og vi siger også tak for dejligt naboskab her på vejen! Det har været hyggeligt.
      Jeg kendte ikke til strikkeklubben, det er et fint tip! -men det bliver vist også lige avanceret nok for mig. Har ikke så mange ambitioner, udover rent hygge, ret&vrang ;)
      Dejlig weekend til jer fire
      Kh AC

  • Mutti skrev:
    6. januar 2018 kl. 22:16

    Jeg glæder mig til frostvejr! Det helt magiske, når millioner af “diamanter” glimter på græsset derude! Og hvor det er så bidende koldt, at det er helt vidunderligt at komme ind udefra og varme sig ved brændeovnen :-) Jeg glæder mig over fuglene ved foderpladserne. Og at der er god afsætning af hjemmestrikkede ben-og pulsvarmere til børnebørnene :-) Så hyggeligt at sidde med, når mørket falder på!

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2018 kl. 19:33

      Det lyder SÅ dejligt ♡ Pulsvarmerme er flittigt i brug, kan du tro ;)
      Vi har haft knasende sprød frost i går og i dag – det er så fint, med iskrystaller på alle stauder og krydderurter i haven.
      Kram

  • Signe skrev:
    10. januar 2018 kl. 17:48

    Sikke dejlige planer :-) Jeg glæder mig til:
    – Ekstra hygge med min kæreste, inden han skal være væk i ½ år
    – At få overstået eksamen
    – At se dagene blive lysere og lysere – så skønt!
    – Forhåbentlig få en ordenlig hverdagsrutine igen. Denne gang har det været ekstra svært at komme tilbage til hverdagen efter juleferie, og jeg kæmper stadig med det.
    – Planlægge små, skønne ting for de næste måneder

    • Ann-Christine skrev:
      11. januar 2018 kl. 14:23

      Håber du får en skøn skøn januar♡

  • Marianne skrev:
    25. januar 2018 kl. 19:09

    Hej Ann Christine
    Jeg vil gerne anbefale et par spanske serier på Netflix. Det er “Omstillingsdamerne” og “Grand hotel”, der er både romantik og drama og begge serier foregår i begyndelsen af 1900-tallet -:)

    Mange hilsner
    Marianne

    • Ann-Christine skrev:
      26. januar 2018 kl. 07:59

      Tusind tak for de fine tips, Marianne :) Jeg har ikke set nogle af dem endnu, men det må jeg da bestemt lige få kigget nærmere på – de lyder jo lige som noget for mig ♡
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.