Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/spicy-edamame-med-chili-og-ingefaer/ Asiatisk Snacks, Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Spicy edamame med chili og ingefær

Jeg er netop færdig med frokosten som i dag var spicy og let. Så snacker jeg en hyggeskål med børnene senere ;) For faste læsere her på bloggen er det vist ingen hemmelighed at jeg er vild med de grønne edamamebønner. Oftest er min opskrift på edamamebønner ret enkel og nem, men en læser skrev en skøn opskrift til mig på Spicy Edamame bønner, som jeg blev nødt til at prøve! Det blev dagens frokost og det var virkelig lækkert, spicy uden at være for stærkt og helt perfekt. En god variation, som jeg helt sikkert vil prøve igen.

Johan og Julie er i øvrigt også vild med at få en lille skål edamamebønner med citronsaft med i madkassen i børnehaven. Efterhånden kan de bønner vist også købes i de fleste supermarkeder og er ret tit på tilbud til en 10´er for en pose (de ligger i frysedisken)

PT10MPT10M1

Spicy Edamamebønner

Tid i alt10 min.
Arbejdstid10 min.
Antal1 portion
Ingredienser
  • 300 g edamamebønner
  • 3 sesamolie
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 15 g ingefær, finthakket (ca. 1 spsk)
  • 1 knivspids chili, finthakket
  • 1 spsk soja
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Lad bønnerne tø lidt op.

Varm en wok eller en pande op med lidt olie. Tilsæt hakket ingefær og hvidløg, samt lidt hakket chili.

Vend bønnerne i og tilsæt lidt soja.

Lad det simre i et par minutter og så er de klar til at spise.

Husk: spis ikke skallen, kun de grønne bønner inden i ;)

Opskriften er til 2-3 personer