Sikke en herlig fortælling og læseoplevelse. Jeg snuppede lige denne bog på omkring to dage, for da jeg først var startet var den ikke til at slippe igen.
Sproget i bogen flyder som en leg og jeg smuglæste den sidste tredjedel af bogen i de sene aftentimer, hvor jeg egentlig burde sove. Tårene trillede ned af kinderne på mig, mens jeg stornød historien – og det var bare så hyggeligt at ligge der under dynen med en god bog, mens resten af familien sov.
Bogen 9. november er netop udkommet (gæt selv datoen for udgivelsen … ;) hint hint, det står i titlen) hos Lindhardt og Ringhoff, som har sendt et anmeldereksemplar til mig.
Om bogen “9. November”
Jeg har tidligere anbefalet flere af Colleen Hoovers bøger og hun kan vitterligt noget særligt.
I denne bog følger vi den 18-årige pige Fallon, som på den mest pudsige måde, møder den jævnaldrende dreng, Ben på en restaurant i Los Angeles den 9. november, dagen før Fallon flytter til New York.
Der er en helt særlig kemi mellem de to og en spirende forelskelse – men de kan ikke være sammen og de vil ikke starte et langdistanceforhold. Fallon, som drømmer om at spille teater og Ben, som drømmer om at blive forfatter får sammen den plan, at de skal mødes samme dato de næste fem år. De må ikke have kontakt, udover deres årlige date den 9. november.
Det lyder måske altsammen lidt for let, overfladisk og chicklit. Og hånden på hjertet, som ungdomslitteratur – hvilket det måske også glimrende er, men der er til gengæld så meget tyngde, så den fint kan læses og nydes, uanset alder. Colleen Hoovers kan nemlig meget mere end det overfladiske og simple – og den 9. november er absolut læseværdig. En lidt pudsig ting ved alle hendes bøger er, at det er gennemgående er svært at beskrive hendes bøger ordentligt, uden samtidig at afsløre for meget af plottet.
Jeg kan varm anbefale at læse den.
Hvilke bøger læser I øjeblikket?
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
hej, er 12 og vil gerne begynde at læse romantik. Ville det var tilpas at en 12 årlig læste 9 november?❤️
Det kan jeg faktisk ikke helt huske om jeg vil vurdere den egnet til … – men ellers er Jenny Colgans bøger, søde, romantiske og hyggelige.
– og så synes jeg at klassikeren “Stolthed & fordom” af Jane Austen er en fremragende bog i den romantiske genre.
Min datter på 14 har lige læst bogen “en flænge i himlen” som var helt vidunderlig.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Har lige læst All your Perfects af Colleen Hoover. Fås vist kun på engelsk. Den kan også anbefales til hygge, weekend læsning.
Tusind tak for tippet – den vil jeg da lige kigge nærmere på :)
Ihhhh jeg glæder mig så meget til at læse den, er også svært begejstret for hendes bøger og har længe ventet på den nye. De har dog endnu ikke fået den på biblioteket :)
Har lige i går afsluttet “Skyggesøsteren” og har lige på stående fod ikke nogen ny bog at gå i gang med, vildt frustrerende :)
Kh Sarah
Årh, det kender jeg godt! Har det også bedst med at der ligger en ny bog og venter ♡
Så fik jeg læst 9. November, fandt den på bud til Black Friday, det kunne man jo ikke lade gå forbi :)
Og hvor er den dog god, dog ikke på højde med “Det ender med os” og “Forbandede kærlighed”. Kan huske at da jeg læste dem, blev jeg blæst helt omkuld af hendes tvist, og de efterlod mig med den vildeste følelse i maven. Det oplevede jeg ikke i denne, men derfor var den stadig god :)
Har lige fået “Kærlighed for voksen” og “En lille tjeneste” hjem fra Biblioteket, så tror det må være okker gokker, hvilken der skal læses først :)
Kh Sarah
Det er så finurligt nogle gange, hvad der lige rammer én ♡ Rigtig god fornøjelse med de nye boganskaffelser fra biblioteket – den lille tjeneste har jeg ikke læst, men har læst om den og kan forestille mig at du har et par ualmindelig gysende gode bøger foran dig ;)
Kh AC
Startede med “En lille tjeneste”, og den var da god, men så heller ikke mere end det. Der var et eller andet der irriterede mig undervejs, ikke noget jeg kan sætte ord på, men nok til at man bliver “forstyrret”, kender du det? Og så synes jeg den var lidt for forudsigelig, selvom jeg flere steder havde læst at den slet ikke var til at regne ud….
Nå men nu er jeg gået igang med “Kærlighed for voksne” og den virker altså god. Har kun læst 125 sider, men den er rigtig godt skrevet og indtil videre meget spændende, så er selvfølgelig spændt på om den kan bevare spændingen hele bogen igennem. Men vil i hvert fald indtil videre anbefale den :)
Kh Sarah
Ja, det kender jeg godt! Har ikke læst den, men nu haster det heller ikke så meget ;)
Kærlighed for voksne har jeg læst – og den spolerede fuldstændig min nattesøvn, da jeg bare slet ikke kunne slippe den, før jeg var færdig med den. Uhh, den var gysende spændende til det sidste.
God fornøjelse med den
Kh AC
Åhhh hvor var den god :) Helt rart at læse en ordenlig bog efter man har haft en lidt skuffende i hænderne. Og hold da op den blev ved med at overraske mig…..
Kh Sarah
Hvor er det dejligt at høre at du også havde sådan en skøn oplevelse med den dejlig bog ♡