Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=burritos-med-oksekoed-ala-chimichanga

Burritos med oksekød ala chimichanga

Burritos
Brun oksekødet af på en varm pande med olivenolie, under omrøring. Tilsæt hvidløg, sriracha, røget paprika, spidskommen og oregano og rør det godt sammen.

Tag af varmen og tilsæt tomatpure, flødeost og bønner, smag til med salt og peber.

Halver tomaterne og skrab kernerne ud – kom evt tomatkernerne i mangosalsaen. Skær tomatkødet i tern.

Varm tortillapandekagerne på en pande, til de er bløde og smidige. Gnid hver tortilla med olie på begge sider. Kom lidt avocado, lidt tomat, et par jalapenos, og cheddar i en stribe på midten af hver tortilla. Kom 3-4 spsk fyld på og fold enderne sammen og rul en stram pakket burrito.

Sæt med lukningen vendt ned, fortsæt med resten af burritos.

Kom 2 spsk ost på en varm pande ved middel varme, drys en knivspids chiliflager på og sæt burritoen på osten. Steg den i cirka 1-2 minutter, til den er sprød og gyldenbrun.

Vend burritoen og steg den på brødsiden i ca. 1½-2 min.

Mangosalsa
Vend mango, avocado, tomatkerner og krydderurter sammen i en skål. Smag til med limesaft og skal, chili, salt og peber og rør det godt sammen.

Server de varme sprøde chimichanga burritos med mangosalsa og cremefraiche.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.