Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=frugttaerte-marcipan-friske-baer

Frugttærte med marcipan og friske bær

Mørdej
Kør hvedemel, marcipan, flormelis, salt og smør i en foodprocessor, til det er ensartet. Saml dejen i en skål med sammenpisket æg og evt. lidt koldt vand hvis nødvendigt. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og sæt den på køl i 30 minutter.

Smør en tærteform på 24 cm i diameter og læg tærtedejen i formen. Tryk den flot til i kanten og skær kanten til, så der er en pæn afslutning på kagen.

Prik huller i tærtebunden med en gaffel og læg et stykke bagepapir over tærtedejen. Fyld bunden med tørrede bønner eller bagekugler og blindbag tærtedejen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 15 minutter. Tag tærtebunden ud, fjern bagepapir og bønner og bag videre i 5 minutter. Lad tærtebunden køle af.

Fyld
Bland sukker og vaniljesukker sammen, tilsæt citronsaft og -skal og rør rundt. Tilsæt mascarpone og cremefraiche og rør cremen godt sammen.

Fordel cremen på tærtebunden og pynt med friske bær og mynteblade.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.