Hjemmelavede boller med oliven – opskrift på 10 boller
Rør vand og gær sammen i en skål, tilsæt olivenolie, hørfrø, oliven, salt og fuldkornsmel.Rør hvedemel lidt af gangen til dejen kan æltes på bordpladen.
Dejen skal ikke være hård, men blød, smidig og må gerne klistre en smule. Lad den hæve i skålen i 30 minutter.
Slå dejen sammen, form 10 boller og lad dem hæve på en bageplade med bagepapir i 1 1/2 time. Pensl med lidt olivenolie og drys med flagesalt. Sæt bollerne i en forvarmet ovn ved 250 grader varmluft, skrue straks ned til 200 grader varmluft og bag bollerne i 15-18 minutter.
Lad dem køle af på en rist. Overskydende boller kan fryses ned.
Bøffer til hjemmelavede burgere
Kom alt fyldet til bøfferne i en skål, inkl soltørrede tomater, finthakket bacon, æg osv. Det hele æltes godt sammen i en skål. Form 4 bøffer og pres dem flade. Steg bøfferne 4-5 min på hver side ved middelvarme i smør.
Lige inden de er færdige kan lægges en osteskive på og sprød bacon.
Servering
Burgeren samles med ost, bacon, salat, tomat, agurk, løgringe, mayonnaise, og krydderurter.