Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=hjemmelavede-guldkarameller

Hjemmelavet Guldkaramel

Kom piskefløde, sukker og glukosesirup i en stor gryde og kog det op. Lad det koge i 35-45 minutter. Mens karamellen koger, vil den bruse meget op, så sørg for at der er god plads i gryden. Rør indimellem i gryden, men ikke for ofte. Når karamelmassen slipper bunden og har en tyk og sej  konsistens, samt en temperatur på 120 grader er den færdig.

Hæld karamelmassen i en beholder foret med bagepapir. Størrelsen på formen er ikke vigtig, da karamellen skal trilles til kugler og ikke skæres ud.

Lad karamellen køle af i en time på køkkenbordet.

Skær karameller i mundrette stykker og tril dem til runde kugler. Sæt dem på køl til de er helt afkølede.

Overtræk karamelkuglerne med tempereret chokolade og stil dem på et stykke bagepapir til chokoladen er størknet.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.