Kartoffelfritter
Skrub kartoflerne og skær dem i stave. Vend kartoflerne i olie og salt og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 35-40 minutter til de er sprøde. Vend dem et par gange undervejs.
Salat og vinaigrette
Rør vinaigretten sammen og smag til. Anret salaten i en skål og vent med at vende den med vinaigrette til lige inden servering.
Tatar
Rør æggeblommer, estragon, kapers, cornichoner, worchestershiresauce, tacasco og olivenolie sammen med oksekødet. Smag til med salt, 1 tsk dijonsennep, halvdelen af de finthakkede skalotteløg og friskkværnet sort peber.
Rør det godt igennem og smag til igen med det sidste dijon, skalotteløg og evt mere salt og peber efter smag. Hvor meget der skal i, af hver smagsgiver er en individuel vurdering. Mængden er tilpasset så den er afstemt perfekt til vores smagsløg.
Del tataren i fire portioner og form tataren på tallerkenen med en kniv, og top med en rå æggeblomme og et drys estragon
Server med kartoffelfritter, aioli eller mayonnaise og en enkel salat