Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/astrid-lindgrens-verden/

Astrid Lindgrens Verden

Astrid-Lindgrens-Verden_2

Sidste uge, hvor vi var i sommerhus i Rørvig, tog vi et par dage ud af kalenderen for at tage ‘et smut’ til Småland i Sverige, hvor vi ville besøge Astrid Lindgrens Verden.

Vi har altid læst en del Astrid Lindgren bøger for Johan og Julie. Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe er de største favoritter, men også Ronja Røverdatter i en lettere redigeret (af mig, mens jeg læser) udgave, er et hit. De glædede sig derfor helt enormt meget til at komme op og besøge Pippi, Emil, Ida og alle de andre figurer fra bøgerne og filmene, og møde dem i ‘virkeligheden’.

Det var virkelig et par super fantastiske dage. Jeg var så spændt på, om magien og børnenes forestilling kunne bevares på sådan en tur. Det kunne det heldigvis. Det var et helt eventyrligt og magisk sted!

Hele Astrid Lindgrens historiefortælling, med små svenske træhuse, natur, teaterforestillinger i løbet af dagen, blomster, idyl og ‘farlige skove’ med grådværge og rumpenisser samlet på et skønt stykke natur i Sverige.

Astrid-Lindgrens-Verden_3

Astrid-Lindgrens-Verden_1
Astrid-Lindgrens-Verden_4

Kaffe og Kanelbullar, et must have i SverigeAstrid-Lindgrens-Verden_5 Astrid-Lindgrens-Verden_6 Astrid-Lindgrens-Verden_7 Astrid-Lindgrens-Verden_8

“Wow, prøv at se mor og far! De har Polkagrise”, råbte Johan begejstret, da vi gik forbi slikbutikken, en slikbutik fyldt med polkagrise. Astrid-Lindgrens-Verden_11

Brødrene LøvehjerteAstrid-Lindgrens-Verden_12 Astrid-Lindgrens-Verden_13 Astrid-Lindgrens-Verden_14 Astrid-Lindgrens-Verden_15 Astrid-Lindgrens-Verden_16 Astrid-Lindgrens-Verden_17 Astrid-Lindgrens-Verden_18 Astrid-Lindgrens-Verden_19

 

INGEBO HAGAR:
Ligger uden for Astrid Lindgrens Verden, omkring 10 minutters kørsel. Ren idyl i den svenske natur ligger denne gård, med dyr, gårdbutik og cafe, hvor de laver enkel økologisk mad af høj kvalitet.
Ingebo_hagen Ingebo-hagen

Vi kørte fra Rørvig sent om natten ved 4.30 tiden (gisp) og ankom til Vimmerby 6-7 timer senere. Vi havde booket en overnatning i Vimmerby på Oxgården, og købt en to dages familiebillet til Astrid Lindgrens Värld, hvilket var ret perfekt til at nå at se og opleve det hele. Vi spiste aftensmad hos Ingebo Hagar. Et hyggeligt og charmerende sted, med god enkel mad. Det kan jeg varmt anbefale.

21 kommentarer
  • Sine skrev:
    20. august 2013 kl. 10:10

    Åhh misundelse!! Astrid Lindgrens verden ser fantastisk ud – særligt med målestoksforholdene hvor børne enten er kæmper eller minimennesker.
    I øvrigt sjovt at se hvor forskellige tvillingerne er – jeg tror kun du har vist billeder af dem bagfra indtil nu. :)

    • Ann-Christine skrev:
      20. august 2013 kl. 11:12

      Det er helt fantastisk deroppe.
      Og ja, Johan og Julie er ret forskellige med lyst og mørkt hår, brune og blå øjne. Der er ikke mange der umiddelbart tænker, at de er tvillinger.

  • Anne skrev:
    20. august 2013 kl. 10:34

    Ser skønt ud. -Din søn passer jo perfekt ind med det flotte lyse “Emil- hår” :-)

    • Ann-Christine skrev:
      20. august 2013 kl. 11:13

      -og hans mors smag i drengetøj med støvede blå farver, gør det ikke bedre ;)

  • Line skrev:
    20. august 2013 kl. 11:45

    Ej undskyld. Jeg er helt færdig af grin! Jeg læste rumpe-nisser som rum-penisser.. Undskyld undskyld! Men det er virkelig sjovt :-)

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:15

      Haha, de der orddelinger kan godt drille ;)

  • Øglemor skrev:
    20. august 2013 kl. 12:21

    Åh, hvor ser det skønt ud! Nu ærgrer jeg mig gul og blå over, at vi ikke tog derop, siden vi jo var i Småland i 5 dage. Faktisk var det meningen, at vi ville have været af sted, men vi droppede det, da vi alle var lidt flade ovenpå en lang, begivenhedsrig ferie – og rigtig meget kørsel. Så de 2×150 km sprang vi over. Men NÆSTE år, SÅ skal vi af sted! :-)

    (I øvrigt et helt fantastisk billede af J&J, hvor de sidder og kigger på hinanden)

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:17

      Tak! Jeg er helt vild med det billede :)
      Og du ærger dig ovenikøbet i de svenske farver ;) Det kan varmt anbefales og der er enormt hyggeligt i området, så en overnatning eller to vil også være et hit

  • 20. august 2013 kl. 14:17

    Hvor er det et fantastisk inspirerede indlæg! Jeg tror godt jeg ved hvor vores ferie skal gå hen næste år :o)

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:17

      Fedt! Og I kan godt glæde dig. Jeg tror også sagtens vi kunne finde på at tage derop igen om et par år, når Johan og Julie er lidt større

  • pernille skrev:
    20. august 2013 kl. 15:09

    Dejligt dejligt sted har været der 3 gange med børn, der nu er blevet for store, de nægter at tage derop nu hvor de er 13 og 16! moren gad ellers godt :-) men et lille tip til når børnene er lidt større og går i skole. Så er Vimmerby og omegn altså også værd at kigge lidt på. Kirkegården hvor AL er begravet, Näs hvor hun er vokset op og endelig et besøg i den rigtige Bulderby (hvor hendes far er vokset op) og nord- og syd og mellemgården findes og det rigtige Katholt, som ligger en køretur derfra men er ret sjovt at besøge, når børn kan forstå at nu bor der altså nogle andre. Kh Pernille

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:19

      Tak for tippet.
      Der er virkelig skønt i området omkring og vi nåede heller ikke Näs, Bulderby eller katholt – så det kunne være super hyggeligt at tage derop igen om nogle år. Og måske tage et par ekstra overnatninger, så vi rigtig havde tid til at opleve området, som er enormt charmerende.

  • Connie skrev:
    20. august 2013 kl. 18:11

    Dine børn er jo som taget ud af “Emil fra Lønneberg” … er du helt sikker på, at de ikke hedder Emil og Ida og kommer fra Katholt? *Griner* … sikke nogle skønne unger du har … og sikke et dejligt sted der i Sverige … kunne ha’ været sjovt at besøge med min søn … men nu er han 27 år og det er nok så som så med begejstringen fra hans side af ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:24

      Rimelig sikker ;) Men ja, jeg kan godt se at det godt kunne ligne lidt :)

  • 20. august 2013 kl. 21:56

    Hvor ser det dog fantastisk ud – ren, uspoleret svensk idyl, som man kun finder i hendes fortællinger <3 Må altså besøge det sted en dag. Ser faktisk Pippi Langstrømpe i dette øjeblik, det bliver jeg ikke for gammel til, nogensinde tror jeg (:

    – Anne

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:25

      Nej, det bliver man aldrig for gammel til. Hun er skøn!

  • Marianne skrev:
    20. august 2013 kl. 22:15

    Sikke nogle gode billeder :-) Jeg har tænkt på at tage til Astrid Lindgrens Verden, og nu har jeg endnu mere lyst til det. Vi er vilde med Astrid Lindgren. Det er vel 5. gang at vi læser Madicken for vores store pige på 8 år, og Børnene i Bulderby er også meget populær, så de bøger kan jeg anbefale til lidt større børn.

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:28

      Hun har virkelig skrevet så fantastiske bøger. Jeg glæder mig også til Madicken og Børnene i Bulderby. Jeg glæder mig også til, at jeg kan læse Ronja Røverdatter som den er, og ikke i min nuværende version hvor jeg sortere alt farligt fra ;) Og brødrene Løvehjerte, men den venter vi også nogle år med.
      Jeg kan varmt anbefale at tage derop, når man kender historierne er det fantastisk.

  • Grethe Weibel skrev:
    21. august 2013 kl. 08:00

    De er bare SÅ dejlige dine “Emil og Ida”. Du er heldig<3
    God dag fra Grethe.

    • Ann-Christine skrev:
      21. august 2013 kl. 10:28

      MEGET heldig! Jeg er også vild med de to dejlige krudtugler
      God dag til dig

  • Sabrina skrev:
    22. august 2013 kl. 22:04

    Hvor ser det bare helt igennem fantastisk og idyllisk ud og sikke nogle skønne børn du har dig :-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.