Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bag-br%c3%b8d-med-knasende-spr%c3%b8d-skorpe/

Bag brød med knasende sprød skorpe

Jeg elsker brød med knasende sprød skorpe, saftig, sej krumme og masser af smag. Duften af nybagt brød og smagen af nylavet lækkert brød. Uhmmmm! I øjeblikket eksperimenterer jeg med surdej, melsorter og bagemetoder. Især at bage på stenplade er min favorit lige nu. I en rygende varm ovn, 250 grader – endelig ikke varmluft – og så er stenpladen i ovnen under hele opvarmningen, så den bliver godt gennemvarm. Det giver et fantastisk brød! Prøv det endelig, hvis du har en stenplade …

Jeg ønsker mig en Le Creuset gryde til at bage i. Jamen , er det ikke bare fantastisk, som man kan lege med forskellige bagemetoder?

Her har jeg lavet en ret klistret dej af vand, surdej, salt, grahamsmel og hvede. Dejen har fået lov at hæve i 1 1/2 dag og er så ‘hældt’ på bagepapir, drysset med lidt mel og samles lidt, herefter har jeg samlet bagepapiret med en elastik, så dejen var i en lille pakke under efterhævningen mens ovnen varmende op. Ind på stenpladen med dejen, klippede straks elastikken af og så hævede dejen ellers op og ikke ud inde i ovnen. Kompliceret? Nej, slet ikke, det skulle kun være at forklare det på skrift … Det var ret nemt faktisk. Lige nu leger og eksperimenter jeg og har ikke fået skrevet noget ned, så ingen opskrift i denne omgang. Men det færdigbagte brød, det var godt nok lækkert!

Opdate: Jeg har fået en Le Creuset gryde og bager nu verdens bedste brød med den tyndeste knasende sprøde skorpe

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




14 kommentarer
  • 18. maj 2011 kl. 14:18

    Åh ja, der er ikke noget bedre! Vi skal have dine pita i aften, som jeg er ved at bage nu, sammen med kylling, hummus og dressing – glæder mig – og tak for opskriften :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    • Ann-Christine skrev:
      18. maj 2011 kl. 14:27

      Birthe, jeg håber du kan lide dem og håber du vil lade mig høre hvad du synes, jeg synes jo de er rigtig gode ;-) Rigtig god fornøjelse
      Kh Ann-Christine

  • 18. maj 2011 kl. 15:32

    Jeg er sikker på at det bliver godt, skal nok lade dig det vide :-) Skal du ikke med til vores madblogtræf i aug??

    Mange hilsner
    Birthe

    • Ann-Christine skrev:
      18. maj 2011 kl. 20:07

      Det glæder jeg mig til :-)
      Det lyder som et rigtig godt og spændende arrangement I stabler på benene og det kunne være rigtig spændende at være med. Vi er inviteret til en 40 års fødselsdag den weekend, så jeg kan ikke … Og så synes jeg i øjeblikket det er lidt svært at hive tid ud af kalenderen, med to dejlige krudtugler og en skøn mand som jeg også rigtig gerne vil bruge alt min tid sammen med.

  • Mette skrev:
    19. maj 2011 kl. 11:00

    jeg går netop og bimler med, hvordan man får den sprøde skorpe. Jeg må se om jeg kan gøre dig kunsten efter :)
    Du må have fat i en Le Cruset gryde. De er virkelig et hit at bage i. Så nemt og så lækkert et resultat :)

  • Ann-Christine skrev:
    19. maj 2011 kl. 19:07

    Mette, det er jeg sikker på at du kan :-) Og ja, jeg MÅ have fat i sådan en gryde

  • Christina skrev:
    11. januar 2012 kl. 22:33

    Omkring sprød skorpe på brødet – så et lille tip.

    Det er fugtigheden i brødet som gør skorpen sprød – derfor benytter nogle – en forstøver… (ligesom når du stryger – og sprøjter vand på dine skjorte – sådan en forstøver)

    Åben ovnen en gang i mellem og sprøjt med forstøveren. Det skaber den skorpe som du kender fra bageren…..ikke for meget….

    • Ann-Christine skrev:
      11. januar 2012 kl. 22:52

      Det er en rigtig god ide, Christina. Tak for at du delte den :)

  • Jan skrev:
    29. februar 2012 kl. 08:50

    hvor lang tid bager du den,den ser rigtig fin ud :-)

    • Ann-Christine skrev:
      29. februar 2012 kl. 21:13

      Jeg mener at jeg gav den 15 minutter ved 260 grader og derefter skruede ovnen ned til 220-230 grader og bagte den færdig i omkring 20-25 minutter.

  • Joan skrev:
    4. december 2016 kl. 09:25

    Hej
    Aller først tak for din skønne side. Super mange dejlige opskrifter og god inspiration!
    Man kan altså sagtens “klare” sig uden de hundedyre Le Creuset gryder.
    Jeg har to-tre støbejerns gryder fra Ikea (de er blå) og de koster nærmest ingenting. Brødet er ligeglad om det er Le Creuset gryder eller Ikea :-)

    • Ann-Christine skrev:
      5. december 2016 kl. 10:45

      Hej Joan
      Tusind tak for din søde hilsen ♡
      Jeg er 100% enig, det kan man sagtens klare sig uden! ;) Gryden behøver absolut ikke være noget bestemt mærke for at lave et godt brød.
      Når det er sagt, så er jeg nu alligevel glad for min gryde :)
      Kh AC

  • Jette Andreasen skrev:
    25. maj 2017 kl. 21:29

    Måske dum spørgsmål …
    Men bager man papiret med på stenen ??
    Mvh Jette

    • Ann-Christine skrev:
      26. maj 2017 kl. 07:30

      Ja, det gjorde jeg dengang.