Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pizza-margherita/

Pizza Margherita med Basilikum

Den mest klassiske pizza er en pizza margharita med sprød tynd pizzabund, lækker tomatsauce og frisk mozzarella ost.

Den er så god, enkel og velsmagende. De enkelte elementer kommer at spille hovedrollen og jeg drysser den færdige med blot en smule finthakket frisk basilikum.

Pizzaen kan bages i ovnen eller på grillen.

Prøv også: opskrifter på mange flere pizzaer her >>

PT7H

Pizza Margherita

2 pers.    7 timer
2 pers.
Ingredienser
  • Pizzadej
  • 3 dl koldt vand
  • 15 g gær
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 500 g tipo 00 mel, eller hvedemel
  • 125 g durummel
  • Pizza tomatsauce
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 løg, finthakket
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Topping
  • 125 g frisk mozzarella, i skiver
  • 1 håndfuld frisk basilikum
Udskriv opskrift
7 timer
Fremgangsmåde

Pizzadej
Rør vand og gær sammen og tilsæt derefter 2 dl durum mel i, herefter salt og olie.

Rør godt til det er en lind masse.

Tilsæt løbende mere hvedemel i og ælt dejen rigtig godt igennem. Gerne på en røremaskine, hvor den godt kan røres i 10-15 minutter.

Lad dejen hæve i køleskabet minimum 6 timer, gerne op mod 12-18 timer.

Pizzasauce
Sauter løg og hvidløg i olie og tilføj de andre ingredienser, så lad saucen simre i 30 minutter.

Pizzaen
Varm ovnen op – gerne med en stenplade – til 250 grader.

Del pizzadejen i to og form to pizzaer.

Smør med tomatsauce og fordel skiver af frisk mozzarella på, hvorefter pizzaen bages i 10-12 minutter – eller indtil bunden er sprød.

Pynt med friske basilikumblade.