Igår besøgte vi byen Chania, som er en af de største byer på Kreta. Her er simpelthen så charmerende og smukt – når man lige får opdaget de små fine gader, vandet og de pastelfarvede huse. Vi tog bussen derind, en lille tur på et kvarters tid. Da vi ankom til stoppestedet i Chania blev vi mødt af et sandt kaos af larm, busser, trafik og turistede butikker. Jeg tænkte, at det ville blive en kort tur i byen og så hjem igen.
Men vi fandt vej ned til vandet – og heldigvis, for her kunne vi sagtens få en dag til at gå alle sammen.
Vi kan sagtens tage Johan og Julie med på den slags ture og på opdagelse i byen. De synes det er sjovt og hyggeligt, så længe vi holder os væk fra de mest turistede og crowdede områder og i stedet går på opdagelse i de små stille gader, kigger på skibene ved vandet og taler om, hvad mon der er om næste gadehjørne.
Jeg kan varmt anbefale en hel eller halvdagstur til Chania, hvis ferien går til Kreta. Hvis jeg skulle være her i længere tid, ville det være mig en sand fornøjelse, at skulle gå på opdagelse over flere dage i denne skønne by. Der er så rart i de små smalle gader og bygningerne med fineste patina og slid.
Det er en god ide at tage sig tid til bare at dase rundt på må og få i de små gader, nyde en iskaffe ved vandet og bare suge til sig af alle indtrykkene og de små detaljer rundt omkring i byen.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej prøv ferskvands søen på Kreta super sted
Faldte lige over din indlæg her om Chania og tillader mig at skrive en lille kommentar, selvom det er fra sidste åe.
Min kæreste og jeg var 11 dage i Chania sidste år på dette tidspunkt og det var så skønt! Vi er henholdvis 23 og 26 år og vi kedede os bestemt ikke. Der er meget at se og rigtig smukt i de små gader væk fra havnepromenaden. Vi elskede det og ville ikke hjem derfra! Vi lejede en bil en af dagene og kørte ned til Elafianossis (eller hvad det hedder), stranden med det lyserøde sand og en anden dag var vi på vandretur i Samaria Gorge. Super smuk ø, masser at se og opleve! Anbefaler dog at man selv booker ture dernede, da det er billigere end at gøre det på forhånd gennem et rejseselskab. Bil er også billigst at tage dernede… Måske en anden snak i højsæsonen. Vi bookede også hotel gennem booking.com og fløj med ryanair, vi boede ved stranden, 5 min fra promenaden og kom af med 3200kr i alt for os to!! Uden måltider selvfølgelig, men det var ikke dyrt at spise dernede.
Hej Anne,
Nu får jeg igen lyst til at komme tilbage til Kreta.
Det var virkelig en dejlig tur og Johan og Julie forstår ikke helt hvorfor vi ikke bare taget afsted hvert år, dagen efter deres fødselsdag. Det kunne da bestemt også være en skøn tradition ;)
Det lyder også som den skønneste ferie I havde, tak for at dele din skønne oplevelse
Kh Ann-Christien
De her Kreta-indlæg er virkelig guld værd – tager til Platanias næste lørdag og dine indlæg får mig til at glæde mig endnu mere! Tusind tak for dejlig inspiration :-)
Hvor er det dejligt at høre at du kan bruge det. Du må endelig plukke en frisk citron dernede og prøve at dufte til den, uhmmm!
Rigtig god tur til Kreta