Dalgona Kaffe


Dalgona Kaffe er en überfin og fristende koreansk kaffedrik, som er gået viralt på de sociale medier de seneste måneder og naturligvis har vi også nydt Dalgona Coffee flere gange. I haven på en af de lune solskinsdage, som indimellem er og som vi godt bruge flere af …
Dalgona iskaffe er så skøn og lækker med det tykke cremede skum som bliver til på nærmest magisk vis af kun 3 ingredienser: instant kaffe, sukker og kogende vand.
Prøv også: min opskrift op en lækker iskaffe >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 2 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Dalgona Kaffe
- 0,50 dl instant kaffe
- 0,50 dl kogende vand
- 0,50 dl sukker
- 4 dl mælk
- 6 isterninger
- Valgfrit
- 0,50 dl kahlua
- 1 tsk kakaonibs
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom instant kaffepulver, kogende vand og sukker i en skål og pisk det i 2-3 minutter med en håndmixer ved mellem hastighed. Det er klar når det er blevet smukt lysebrunt, tykt, cremet og luftigt.
Kom mælken i to glas (og kahlua, hvis det frister) sammen med isterninger og top den luftige cremede kaffeskum ovenpå. Drys med lidt kakaonibs, mørk chokolade eller kakaopulver inden servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Du skriver iskaffe og jeg har også altid lavet den kold.
Men nu ser jeg en opskrift hvor mælken først skal opvarmes og der står intet om isterninger. Der tolker jeg som at den drikkes varm. Smagen var faktisk ok.
Men rigtig Dalgona kaffe – er den kold eller varm?
Hej,
Nu har jeg prøvet at lave kaffen en del gange, og jeg har ikke rigtig held med at få skummet så luftigt og lyst som på dit billede. Hvad gør jeg mon forkert? Jeg har prøvet med forskellige piske-hastigheder og i forskellige beholdere, men uden at det rigtig hjælper – og jeg pisker endda væsentlig længere end du skriver. Har du en idé om, hvor det kikser?
Smagen er stadig god, men det ser jo væsentlig flottere ud, når skummet er så luftigt, som på billedet.
Hej Katrine,
Bruger du mon for høj hastighed?
Kh Ann-Christine
Det ser flot ud! Kan skummet mon fryses, evt i ismaskine? Jeg fik på et tidspunkt en slags kaffe”is” i Italien – det går under brandet “Cremosito”, og var sådan en slags super-luftig softice med kaffesmag. Har ledt efter en opskrift lige siden men måske kan det her gøre det? Hilsen Tine
Det lyder vildt lækkert og er da bestemt et godt forsøg værd :)
Kh AC