Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/dubai-souks-og-deira/

Dubai Souks og Deira

spice-market-souk

En af de fineste oplevelser vi havde i Dubai var at gå rundt i det gamle område i Deira. Lige så overvældende ekstravagant Dubai er med verdens højeste bygning, Dubai Mall og andre kæmpe malls med alskens butikker og luksus fra hele verden, lige så autentisk og fin er den gamle bydel. Begge dele er helt bestemt en oplevelse i sig selv og jeg kunne sagtens få mere end en dag til at gå begge steder.

Den første dag i Dubai gik vi afsted på opdagelse i Deira, den bydel vi boede i, for at finde området med Dubai Souks og fiskemarkedet. Undervejs nåede vi forbi et ‘lille’ mall på størrelse med Bruuns Galleri i Aarhus, og gjorde stop for at køle af i aircondition, have en tegnepause (vi har altid malebøger og farveblyanter med til Johan og Julie, det er et hit på ferier med mange kilometers gåture), og drikke en kaffe inden vi begav os videre. Undervejs hyggede vi, nød varmen og fornemmelsen af bare tæer i sandalerne og vi nåede da også helt ned til den lille havn med aflæsning af handelsvarer fra skibene ved Dubai Creek, hvor vi havde en læskende juicepause, før vi besluttede at eventyret med krydderier, souks og små smalle gader måtte vente til en anden dag. deira-dubai-souk

dubai_havn

Vi havde nået så meget andet undervejs, var trætte efter en lang nat i flyet og havde ikke helt overblikket over, hvor langt fra området med Souks vi var …

To dage efter skulle de vise sig, at vi havde været omkring 200 meter derfra! Skørt. Havde vi vidst det, så havde vi nemlig godt lige orket at gå det lille stykke mere. Men så den sidste dag i Dubai tog vi metroen til området med fiskemarkedet og gav os god til til at opleve både fiskemarkedet, gold souk og spice souk og alle smalle gamle gader og smøger uden trafik, og med butikker, boder og nye oplevelser for hvert skridt man tager.

I Dubais Souks er der uendelig meget at kigge på, mange indtryk at suge til sig og inspiration i rå mængder til nye retter med spændende krydderier. Der er også en herlig blanding af søde handelsfolk, som er god for en snak om krydderier og tilberedning af nye retter og af påtrængende gadesælgere, som prøver at få en med ind i en lille sidegade for at overbevise om uundværligheden i deres fake “Gucci, Prada, Louis Vuitton bags, Rolex watches og finest t-shirts’. Man kan tage en bådtaxa til den anden side af Dubai Creek, hvor der er tekstil souk og endnu flere oplevelser af det gamle Dubai – den del nåede vi dog ikke i denne omgang.

Vi købte ikke noget, ud over en pose saltede pistacienødder, til at spise her på rejsen. Jeg var ellers svært fristet af de mange lækre krydderier og i særdeleshed af safran, som jo nærmest er dyrere end guld i Danmark. Men med fire måneders rejse rundt i Sydøstasien foran os, så beherskede jeg mig dog og nøjes med at lade mig inspirere.

spice souk

spice-souk-dubai
deira-dubai gold-souk-dubai

fisk-market market

krydderier-souk-dubai Spice-souk spices utensils-market-dubai

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Isabella:
    6. juni 2018 kl. 19:58

    Hej. Vi var dernede for 4 timer siden 06/06-18 og det var en af de værste oplevelser jeg har haft. Jeg nåede knap nok ud af taxaen før jeg blev skældt ud på arabisk. Vi havde folk rendende efter os på hele turen og de råbte og så bestemt ikke ud til at være glade for vores tilstedeværelse. Jeg ved ikke om ramadanen har gjort det værre, da de jo ikke havde spist en hel dag, da vi kom. Ligegyldigt hvad var det en meget uacceptabel adfærd og det var en rigtig ubehagelig oplevelse. Vi tog ihvertfald hurtigt en taxa tilbage igen ? Men godt, at i ikke oplevede det samme ? Jeg kan ikke anbefale den gamle bydel til nogen! Dog er resten af Dubai en fantastisk oplevelse!

    • Ann-Christine:
      7. juni 2018 kl. 10:30

      Sikke en ærgelig og dum oplevelse! Det lyder helt helt anderledes end hvordan vi oplevede Dubai. Håber I kan ryste det af jer hurtigt og ellers nyde resten af rejsen.

      • Isabella:
        15. juni 2018 kl. 12:08

        Ja heldigvis var resten af rejsen fantastisk og gammel Dubai var den eneste dårlige oplevelse vi havde. Det er underligt, at man kan få to så vidt forskellige oplevelser, men godt, at det kun var os (;

        • Ann-Christine:
          15. juni 2018 kl. 18:10

          Godt at høre at resten af rejsen var fantastisk!

  • Nord:
    7. oktober 2015 kl. 13:22

    Køb ikke krydderier der,andet i sække (store husholdninger i Dubai) de vil råbe efter dig hvis du ikke handler stort ind,så er de ikke søde mere rigtig ubehagelig over for turister,kommet/arbejdet der siden 98′

  • Marina:
    29. januar 2015 kl. 11:55

    Skønne, skønne billeder. Det er faktisk første gang nogen sinde at jeg har haft lyst til at besøge Dubai og jeg har ellers en glubende rejseappetit på det meste i verden.

    Glæder mig så meget til at følge med på jeres familierejse for vi elsker selv at rejse som familie og føler at det giver os så meget sammenhold og nye vinkler på verden.

    • Ann-Christine:
      30. januar 2015 kl. 03:56

      Det kan virkelig anbefales, det er en fascinerende og storslået by, på mange måder :)

  • Vis alle 23 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.