Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/en-mand-der-hedder-ove-boganbefaling/

En mand der hedder Ove – Boganbefaling

boganmeldelse-en-mand-der-ove

I er en del der har anbefalet mig denne bog i 2015! Flere har faktisk nævnt den som den eller en af de bedste bøger i læste sidste år … og den kom derfor (selvfølgelig) på min læseliste over bøger jeg måtte læse og da jeg efter lidt ventetid i reservationskøen på biblioteket fik den hentet hjem, så kom den hjem i stakken med de andre bøger jeg ville læse.

Hånden på hjertet – den lå ikke lige som min første prioritet. For trods gode anbefalinger, hvor god kunne en bog med titlen “En mand der hedder Ove” lige være?!

Hah, den tanke er jo nærmest lige i bogens ånd. Og min lille skeptis blev i den grad gjort til skamme!

I juleferien fandt jeg “En mand der hedder Ove” frem fra bogstakken og blev grebet af fortællingen med det samme og læste bogen i løbet af få dage.

Jeg har sjældent moret mig så meget over en bog, følt mig så godt underholdt og samtidig været så bevæget på en  og samme tid. Den er fantastisk! Velskrevet, humoristisk, letlæselig og hjerteskærende. Bogen spiller på hele følelseregisteret og giver en knivskarp og skøn beskrivelse af begivenheder, mennesker og situationer. På allerfineste vis kommer den omkring nuancerne i menneskelige egenskaber og at der er mere under overfladen, end man måske tilsyneladende oplever. Da jeg læste det sidste kapitel en sen aften, trillede tårene ned af kinderne på mig – selv om jeg let bliver rørt over bøger og er god til at leve mig helt ind i fortællingerne, så er det alligevel ikke så ofte, at tårerne ligefrem triller ned af kinderne.

Jeg er kæmpe fan og det eneste jeg lidt fortryder ved at have læst den er, at jeg ikke lyttede den som lydbog sammen med Martin om aftenen inden sengetid. Han er dog i gang med at læse den nu og er lige så begejstret som jeg.

Nu er jeg ellers ikke til lydbøger, men lige netop “En mand der hedder Ove”, tror jeg ville være fantastisk at dele.
en-mand-der-hedder-ove

36 kommentarer
  • Linda skrev:
    14. januar 2016 kl. 10:11

    jeg læste den også og glæder mig til at læse flere bøger af forfatteren fx “min mormor hilser og siger undskyld” som jeg også tror kan blive af samme fængslende og sjove, rørende slags:)
    Har set den er filmatiseret og kommer i biograferne til maj i år. Jeg tror nok jeg så skal en tur i biffen til den tid. Og ja, jeg læste flere afsnit højt for min mand så en lydbog kunne have været skøn at lytte til sammen. Nu kan vi så se den sammen i biografen.

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 08:46

      Den film vil jeg virkelig også glæde mig til at se.
      -Og jeg havde slet ikke set på hvad forfatteren til bogen ellers havde skrevet, så jubler over at der er flere bøger derfra, dem glæder jeg mig til :)

  • Line skrev:
    14. januar 2016 kl. 10:18

    Min kæreste og jeg tog den som lydbog og det kan jeg virkelig også anbefale. Historien er jo suveræn og Thomas Gulstad som oplæser har en fantastisk stemme! Eneste ulempe er, at vi nu ikke kan lytte til andre lydbøger oplæst af Gulstad uden at føle, vi hører Oves stemme ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 08:48

      Ej, hvor hyggeligt at I lyttede den sammen!
      Jeg må simpelthen tjekke om de andre bøger af ham, er på lydbog, for så tror jeg vi skal lytte dem sammen, Martin og jeg :)

  • Vivi skrev:
    14. januar 2016 kl. 10:19

    Hej Ann-Christine
    Helt enig. Det er en skøn bog. Jeg læste den sidste sommer og blev lige så positivt overrasket. Det gjorde, at jeg straks kastede mig over “Britt Marie var her” af samme forfatter. Den levede ikke helt op til den første. Der er bestemt stof til eftertanke, men humoren fylder ikke helt så meget, synes jeg.

    Nu glæder jeg mig så til at læste den sidste nye “Min mormor hilser og siger undskyld”. Den er på min liste for 2016:-)

    Har du iøvrigt prøvet at google ” Reading Challenge 2016″? Så findes der sjove lister med inspiration til at få læst meget forskelligt. Jeg prøvede det i 2015 og fik bestemt læst både flere, men også andre bøger end, hvad jeg måske ellers havde valgt.

    God dag og god læselyst. Her er der sne og vejr til lige at putte i sofaen med en bog og en god kop te. Hvad mon din næste bog er?

    Kh Vivi

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 09:00

      Hej Vivi,
      Jeg har lige reserveret begge to på biblioteket – blev så glad over at der er flere bøger af samme forfatter :)
      Men jeg er i kø, så mine bøger læses på skift og er både: ‘den selvforsynende have’ og en af de Kate Morton bøger jeg har liggende, har endnu ikke læst nogle af hende.
      Super tip med “Reading Challenge 2016” det vil jeg kigge nærmere på, så spændende og inspirerende. Tusind tak for tippet :)

      Rigtig god læselyst og vinterdag til dig også :) Hvad læser du lige nu?
      Kh AC

      • Vivi skrev:
        15. januar 2016 kl. 09:43

        Lige nu har jeg gang i “Rejsen til julemandens værksted” :-) Jeg nåede ikke at få den fra biblioteket i tide, så nu tjekker jeg, om den er værd til en ny december. Og så er det lidt hyggeligt med lidt juleri endnu :-)
        Jeg har læst til 6. December og det tegner lovende. En bog der sender mig tilbage til kalenderbogen Tiske og Taske ( klart anbefalelsesværdig til børn i din alder) og Troldepus.

        Ellers har jeg flere titler på min bogliste af Liane Moriarty. Har læst en enkelt af hende og nu er der pludselig 4.
        Derudover står den på Efter dig af Jojo Moyes og Orkan sæsonen og stilheden af Anne-Cathrine Riebnitzsky, så der er masser at tage fat på:-)

        Rigtig god dag til dig. Kh Vivi

        • Ann-Christine skrev:
          16. januar 2016 kl. 12:41

          Sikke mange dejlige bøger du har planer om og er i gang med :) Inspirerende, dem må jeg lige tjekke ud :)
          Jeg har faktisk også læst en julebog højt for Johan sidste weekend, det var super hyggeligt
          Rigtig god weekend
          Kh AC

  • Camilla skrev:
    14. januar 2016 kl. 10:34

    Der er en skøn bog! Jeg elskede den :-) jeg har også fået læst både Britt Marie var her og Min mormor hilser og siger undskyld, hvor den sidstnævnte er en af de absolut bedste bøger jeg længe har læst! Du burde måske læse Britt Marie først, hvis du planlægger det, men jeg ville dog tage den til sidst ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 09:01

      Jeg glæder mig til dem. Har lige reserveret begge på biblioteket og er i kø som nr 8 på Britt Marie og som nr 162 på den anden – så rækkefølgen bliver bestemt for mig i dette tilfælde :)
      Kh AC

  • Anja skrev:
    14. januar 2016 kl. 11:12

    Det er intet mindre end en fantastisk fortælling, dem rammer bare noget i en ☺ Jeg er igang med: min mormor hilser og siger hej.. det er rart med noget “let læsning” oven på mange tunge bøger, krimier osv.
    Jeg kan også stærkt anbefale Doppler af Erlend Loe, det er lidt i samme boldgade, hvor man uden tvivl også kommer til at grine.
    Har venter jeg på at fastelavnsboller efter din opskrift bliver færdige, med alt den sne vi har her, er det på sin plads med noget godt til kaffen.

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 09:03

      Årh, hvor du hygger med fastelavnsboller og snevejr. Det lyder hyggeligt!
      Jeg synes også det er sådan rar og let genre, men samtidig med noget på hjertet til eftertanke. Virkelig en skøn fortælling og jeg glæder mig til de næste i rækken :)

  • Sine Løkke skrev:
    14. januar 2016 kl. 11:24

    Åh…jeg elsker dine boganbefalinger…og nu er der da endnu en titel til must read listen.
    Jeg er pt. – efter dine anbefalinger – i gang med både ‘Amazonernes Ring’ på lydbog (sammen med strikketøjet) og ‘Lavendelhaven’ på alm. bog (til aftenlæsningen). Jeg har mig den sødeste ventetid. Havde termin i søndags og er ikke det mindste utålmodig ?

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 09:04

      Ej, hvor skønt! Det lyder jo virkelig som den skønneste ventetid og hvor hyggeligt med lydbøger og strikketøj. Måske jeg skulle begynde at strikke, og så det kunne gøre at jeg kunne sidde stille og koncentere mig om en lydbog ;) Lyder så rart!
      Rigtig god sød ventetid til dig :)

      • Sine Løkke skrev:
        15. januar 2016 kl. 09:14

        Tak ♡
        Ja min krop trænger til hvile og strikketøjet og bøgerne er min redning…så kan jeg gøre noget meningsfuldt uden at slide på den sparsomme energi.

        • Ann-Christine skrev:
          16. januar 2016 kl. 12:42

          Godt du passer godt på dig og får det allerbedste og hyggeligste ud af den sidste del af graviditeten :)
          Rigtig god weekend
          Kh Ann-Christine

  • Sidsel skrev:
    14. januar 2016 kl. 13:38

    Jeg kunne ikke rumme Ove da jeg læste bogen. Han irriterede mig for meget. Britt-Marie derimod var jeg vild med.

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 09:05

      Jeg kan sagtens forestille mig at nogen vil have det sådan med Ove. Jeg blev jo helt glad for ham, så nu er det spændende at se hvordan jeg så oplever Britt-Marie :)

      • Sidsel skrev:
        15. januar 2016 kl. 12:17

        Mit overskud var væk da jeg læste bogen og jeg tænker, at det er derfor, jeg havde det så svært ved ham og nemmere med Britt-Marie. For tror de er de lige “irriterende” ;)

        • Ann-Christine skrev:
          16. januar 2016 kl. 12:11

          Haha, så skønt! :) Man skal nok lige være i humør til de typer ;)

  • 14. januar 2016 kl. 17:33

    Det er en fantastisk bog, som mange aldre kan mødes i. Min kæreste lyttede den i bilen på en ferie med sin 11-årige datter, da han troede, hun så film på sin iPad. Men hun lyttede med, grinede, var alvorlig og blev rørt, og de fik en stor oplevelse sammen ud fra det niveau, de hver især var på, – hun missede sikkert nogle ‘voksne’ pointer. Hun lytter stadig til bogen fra sin telefon, når hun er i bad, når hun hun støvsuger etc. og har nok hørt den 6-7 gange efterhånden.
    Læs også Britt-Marie var her.
    Jeg glæder mig til Fredrik Backmans nyeste, Min mormor hilser og siger undskyld, og til filmatiseringen af Ove.
    Backman blogger også. Jeg læser med.

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 09:09

      Hvor fint! Sikke en rar oplevelse at have sammen og så hyggeligt at hun har lyttet den mange gange siden, det bliver sådan en bog hun altid vil huske :)
      Tusind tak for blogtippet, det vil jeg hygge mig med at læse nogle indlæg fra i aften :) En god kaffe og bloglæsning, ahhh :)
      Rigtig god weekend :)

  • 14. januar 2016 kl. 21:48

    Jeg hørte den som lydbog sidste år og var vild med den! Så da jeg for et par uger siden opdagede at bogen ‘Min mormor hilser og siger undskyld’ af samme forfatter også lå som lydbog på Mofibo, hentede jeg den straks ned.

    Det er mindst lige så god – måske endda bedre når jeg tænker over det. Den blev i hvert fald hørt på kun 2-3 dage – i bilen, mens jeg lavede aftensmad, når jeg lagde tøj sammen osv. De er en af den slags bøger man næsten bliver helt trist over når den slutter – for man ville så gerne have været en del af den lidt længere :-)

    Den kan i hvert fald også varmt anbefales! :-)

    Knus Nina

    • Ann-Christine skrev:
      15. januar 2016 kl. 09:13

      Måske det er den Martin og jeg skal lytte sammen.
      Jeg plejer ikke at lytte tid lydbøger, da jeg holder så meget af at læse dem selv, men det slog mig bare da jeg læste den om Ove, at den var perfekt til formålet og nu har vi lige tegnet abonnement på Mofibo, da Johan fik hjernerystelse og ikke kunne lave andet end at blive i sengen nogle dage – han elsker at lytte lydbøger.
      Tak for tippet :)

  • Gitte Wenneberg skrev:
    20. januar 2016 kl. 19:32

    Jeg elsker Ove!!! Og nu er jeg lige blevet færdig med “Min mormor….” – kan jeg også varmt anbefale, den er så poetisk, smuk og morsom. Har grædt og grinet mig igennem.
    Tak for en dejlig blog – du er SÅ inspirerende. Du gør noget godt for alle os, der holder af hverdagen. Tak for det!

    • Ann-Christine skrev:
      21. januar 2016 kl. 08:59

      Hvor er du sød, Gitte! Det varmer!
      Tusind tak, det er jo virkelig en sand fornøjelse at blogge med så søde læsere :)

      Jeg glæder mig meget til at læse ‘min mormor …’ og håber samtidig der kommer mange flere skønne bøger af samme forfatter :)

  • Sarah skrev:
    22. januar 2016 kl. 13:13

    Åhhh ja den har længe også stået på min To Read liste, og så fandt jeg den på Mofibo den anden dag som e-bog, så nu er jeg i fuldgang med Ove :).

    Kh og god weekend

    • Ann-Christine skrev:
      25. januar 2016 kl. 20:17

      Åh, hvor godt! Mon du allerede er færdig med den – jeg er næsten sikker på at du bliver vild med den ;)

      • Sarah skrev:
        5. februar 2016 kl. 12:54

        Åhhh nej er slet ikke færdig, hele familien er bare gang på gang ramt af sygdom, og det går simpelthen ud over læsningen :). Men nu satser vi på at det er ved at vænne og så skal der læses – har alt for mange jeg gerne vil læse NU :)

        Kh Sarah

        • Ann-Christine skrev:
          7. februar 2016 kl. 09:12

          Åh ja, det kender jeg godt :) Heldigvis løber bøgerne ingensteder, men ahhh det er bare så rart med den lille pause helt for sig selv med en god bog – specielt efter en periode med sygdom på skift i familien.
          God bedring til jer alle <3
          Kh AC

  • Kirsten Christensen skrev:
    25. januar 2016 kl. 14:28

    Ja Ove er fantastisk! Men prøv “Britt-Marie har været her” af samme forfatter! Den er om muligt endnu mere fantastisk! Måske fordi det handler om en kvinde, så rører det mig mere? Men Britt-Marie er bare sig selv – hurraa for det! vi kan lærer noget. Tårene strømmede flere gange og lige efter måttet grinet frem.

    • Ann-Christine skrev:
      25. januar 2016 kl. 20:59

      Den glæder jeg mig rigtig meget til, og er meget spændt på hvordan jeg oplever den ift denne, som jeg virkelig synes var noget særligt fint.
      Glæder mig :)

  • Thomas skrev:
    23. november 2016 kl. 17:20

    Tak for fine anmeldelser ?
    Har også lige læst sidste kapitel med tårer i øjnene.
    Letlæselig, fantastisk bog ? Må have fat i filmen.

    • Ann-Christine skrev:
      23. november 2016 kl. 22:34

      Skønt at høre og tak for din fine hilsen.
      Filmen kan varmt anbefales også! Den er så god og lever til fulde op til bogen :)

  • Maria Beck skrev:
    14. april 2017 kl. 17:19

    En mand der hedder Ove er fantastisk – og det er heldigvis ikke slut med den slags bøger. Den samme forfatter har også skrevet “Britt-Marie var her”. Den er præcis lige så skøn.

    • Ann-Christine skrev:
      18. april 2017 kl. 09:39

      Jeg er helt enig med dig! Det er også en skøn bog :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.