Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/feriegaesterne-af-emma-straub-boganbefaling/

Feriegæsterne af Emma Straub- boganbefaling

Feriegæsterne boganbefaling 2015Denne bog er simpelthen så skæg og finurlig.

‘Feriegæsterne’ af Emma Straub er velskrevet og lækker let at læse på en sommerdag.  Som titlen antyder, så er det tilmed den perfekte sommerferie bog. Jeg fik den tilsendt som et anmeldereksemplar af forlaget, men nåede den først her en af de første danske sommerdage – hvilket er meget passende for bogens handling.

SÅ lækkert med sommer, solskin, koldt vand med mynte og lime og en god bog = sommerlykke!

Bogens handling er så virkelighedstro – om livet på godt og ondt. I blæsevejr og modvind og i solskin og medvind. Franny og Jim skal fejre deres 35-års bryllupsdag og har besluttet at invitere deres børn, svigerdatter og et vennepar med til Mallorca. Hele den planlagte ferie idyl, går ikke helt som planlagt. Jim har haft en affære på sit job med en 24 årig medhjælper og efterdønningerne og afklaring af om ægteskabet kan holde tages med på sommerferien i det spanske. Alle i familien har hvert deres at kæmpe med og det går ikke stille for sig under de to ugers ferie på den spanske ferieø.

Umiddelbart kunne det godt være grundlaget for en ret plat og overdrevet historie. Men det synes jeg aldrig bogen bliver. Heldigvis. Menneskerne er skildret så fint, ærligt og med varm og lidt underspillet humor og alle de små og store dramaerne er ganske virkelighedsnære – dog kogt sammen til 14 dages ferie.

Jeg nød den og var rigtig godt underholdt!

Jeg er blevet spurgt til sommerferie bøger i den knap så tårefrembringende genre – og der er denne bog et virkelig godt bud. Man bliver i godt humør også på trods af kriserne og dramaet.

Har I flere bud på den perfekte sommerferie bog? – gerne en af den slags, hvor man lige som her er godt underholdt, og måske ler højt indimellem. feriegaesterne sommerbog-2015 sommerlaesning2015

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




4 kommentarer
  • Maria Munk skrev:
    4. juli 2015 kl. 19:41

    Hvor passer stolen godt ind med den høje ryg😃😃

    • Ann-Christine skrev:
      6. juli 2015 kl. 10:16

      Ja, ik´
      Jeg er så glad for den stol og overvejer om den ikke skal have en makker – enten i år eller til næste sommer :)

  • Louise skrev:
    8. juli 2015 kl. 08:04

    Nu er den bestilt hjem og skal med i kufferten på ferien

    • Ann-Christine skrev:
      10. juli 2015 kl. 11:43

      Hvor dejligt :) Rigtig god ferie og boglæsning
      Kh AC